Skip til hoved indholdet

Medarbejder til Hjælpemiddeldepotet i Lolland Kommune

Er du teknisk anlagt, og har du lyst til at yde en service over for Lolland Kommunes brugere af hjælpemidler? Så er et job som Service tekniker på Hjælpemiddeldepotet måske noget for dig!

Om stillingen

Hjælpemiddeldepotet er en selvstændig driftsenhed hvor vi er syv fastansatte medarbejdere, fordelt på to matrikler (Maribo og Nakskov), og er forankret i Ældre & Sundhed (i Visitation).

Visitation i Ældre & Sundhed visiterer hjælpemidler, og vi samarbejder derfor tæt omkring at håndtere og levere hjælpemidlerne.

Du vil i stillingen blive tilknyttet til Maribo, men vil varetage opgaver både i Nakskov og Maribo afhængigt af opgavemængde.

Som servicetekniker planlægger og tilrettelægger du dine opgaver i samarbejde med leder og faglige koordinator, dog forventes en stor grad af selvstændighed og gode evner til selv at kunne planlægge og prioritere.

Hovedarbejdsopgaver

  • Levering og afhentning af hjælpemidler hos borgere i Lolland Kommune, herunder tilpasse, indstille og instruere i brugen af hjælpemidlerne
  • Mindre, ukomplicerede boligændringer - opsætning/nedtagning af ramper og greb
  • Rengøring/vask, reparation og vedligeholdelse af diverse hjælpemidler på depot og hjemme hos borger
  • Deltage i varetagelse af forefaldne opgaver på depotet
  • Være med til at sikre drift af lager, herunder opdatere vore elektroniske system hvor i hjælpemidlerne håndteres
  • Sparringspartner for Visitatorerne i Visitation – Ældre & Sundhed og andre samarbejdspartnere i Lolland Kommune

Faglige og personlige kompetencer

  • Gerne teknisk eller håndværksmæssig baggrund (ikke et absolut krav)
  • Ordenssans
  • Selvstændig, men samtidig god til at samarbejde
  • I stand til at skabe tillid og tryghed.
  • I stand til at bevare overblikket i en til tider travl hverdag
  • Gode kommunikative evner, både i tale og på skrift
  • Beherske IT på brugerniveau
  • Gyldigt kørekort til bil

Du får som ansat Service Tekniker

  • Grundig oplæring
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Godt arbejdsmiljø hvor humor vægtes højt
  • En spændene og alsidig arbejdsplads med mange forskellige opgaver og udfordringer
  • En ledelse der vægter dialog og tillid højt
  • Fri alle weekender, aftener og helligdage

Du skal være opsat på at deltage i faglig sparring samt relevante kurser og uddannelse.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamkoordinator Bithiah Kiel på telefon 30 54 89 65 eller til teamleder for Visitation - Ældre & Sundhed Lars Haubroe på telefon 51 23 12 78.

Løn og ansættelsesforhold

Løn gives efter gældende overenskomst og afklares med forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på 37 timer, og gerne med opstart pr. 1. oktober 2022.

Der skal på forlangende kunne fremvises gyldigt kørekort og straffeattest.

Ansøgningsproces

Søg allerede i dag eller senest 23. august 2022.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt torsdag 25. august 2022.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Frist:

23-08-2022 23:59:00

Jobområde:

Lokation:

Søndre Boulevard, 84, 4930, Maribo, Denmark