
Lolland Stadsarkiv indsamler, registrerer og bevarer kommunale arkivalier fra Lolland Kommune, ligesom arkivet vejleder kommunens sektorer om reglerne for bevaring og kassation af arkivalier.
Lolland Stadsarkiv samarbejder med de 8 lokalhistoriske arkiver i kommunen.
Arkivets samlinger befinder sig på rådhuset i Maribo. Lolland Stadsarkiv råder ikke over en læsesal på rådhuset, men det er muligt at bruge arkivet efter aftale med stadsarkivaren.
Lolland Stadsarkiv har eksisteret siden 29. januar 2009 og er et offentligt arkiv i henhold til arkivloven.