Målet er at have flotte robuste bede hele året.
En af de vigtigste ting i planlægningen er, at man ikke kan se bar jord. Ude i naturen findes der ikke bar jord, så det kræver rigtig mange ressourcer for os at kæmpe i mod den naturlige proces. Derfor er der mange planter og stor artsdiversitet når vi planter i bed og krukker i Lolland Kommune.
Hvis der skulle være enkelte arter eller sorter der ikke trives her, så vil naboplanten formentlig trives og være smuk. Det gør ikke så meget at nogen af dem går ud, bare der så er en naboplante der kan tage over, så vi hele tiden har lukkede bede der ikke levner nogen plads til ukrudt og helhedsindtrykket er flot.
Plantning
Ved plantningen er pottestørrelsen minimum 11 cm potter, for at sikre et stort rodnet så planterne hurtigt etablerer sig.
Vi planter i ren svær super muld blandet med 20 % vasket 0-8 grus.
I toppen er der 8 cm vasket grus. Det gør, at der ikke så nemt kan spire frøukrudt, da det tørrer ud inden. Og hvis der skulle komme noget, så er det nemt at få hevet op.
