Arkiverede borgerforslag

Indsendt borgerforslag

Der er flere og flere forældre som vælger at hjemmepasse af flere årsager fx barnet mistrives i institutionen eller dagplejen, har svære udfordringer, det er blevet for dyrt, eller noget helt fjerde.

Der er flere studier der viser at barnets trivsel hænger sammen med at være ved omsorgspersonerne de første leveår. I dag er der et enormt præs på pædagoger i institutioner og flere dagplejere opsiger deres erhverv som dagpleje. Dette resultere i at børn helt ned til 6 mdr skal starte i institution, der er flere børn på stuerne, færre pædagoger til antallet af børn, mere stress for både pædagoger, børn og forældre.

Dette kan dog for langt de fleste ikke altid hænge sammen uden en indtægt og jeg skriver derfor dette borgerforslag så vi kan lette byrden for forældre, børn, pædagoger samt politikere i Lolland Kommune.

Ved at vedtage tilskud til hjemmepasning lettes byrden for forældre som går med en klump i maven fordi de må sendes deres barn i institution for tidligt eller ved mistrivsel, for børn som oplever et svigt fra forældre når de afleveres, pædagoger som får mere luft i timerne til de enkelte børn.

Men vi skal først og fremmest have børnene i fokus og se på deres trivsel og hvad der er bedst for god trivsel.

Vi skulle gerne have børn der vokser op i trivsel i et ellers Travlt Danmark.

Navn på forslagsstiller: Camilla Sørensen

Oprettet den: 9. januar 2025

Udløb den: 9. juli 2025

Antal stemmer: 110

Status: Udløbet

Indsendt borgerforslag

Lolland Kommune skal opsætte flere skraldespande i naturen omkring Maribosøerne, da der ofte ligger meget skrald i naturen og ikke er nok skraldespande på strækningerne at tilgå. Disse skraldespande skal være fuglesikret.

Navn på forslagsstiller: Cecilie Stabell

Oprettet den: 8. juni 2023

Udløb den: 8. december 2023

Antal stemmer: 0

Status: Udløbet

Indsendt borgerforslag

I lighed med Kalundborg Kommune foreslås en alternativ færgestrategi.

En levetidsforlængelse op til 10 år er vurderet til en udgift på anslået 12 mio.kr. I den periode vil man få større sikkerhed for den optimale løsning teknisk og økonomisk.

En levetidsforlængelse med 10 år vil udsætte en samlet anlægsudgift på anslået 350 mio. Forrentning heraf på 200 mio. over ti år kan så kommunalt opspares til egenfinansiering samtidig med, at vi politisk skal presse landspolitikerne til større statstilskud til grønne færger for at forhindre kæmpe regninger til øboerne via takster m.v.

Det vil være relevant at skifte til miljødiesel i overgangsperioden.

CO2 afgiften dækkes af staten via en ny særtilskudspulje, hvor Lolland modtager årligt fra start 1,2 mio. stigende til 1,9 mio.kr.

Askøfærgen skal i samme periode flyttes retur til Bandholm for at undgå de aktuelle daglige sejlproblemer og merudgifter.

Så lokallisten Lollands klare opfordring skal være, at byrådet sætter færgestrategien på pause - samt vurderer på en levetidsforlængelse af vores nuværende færger.

Navn på forslagsstiller: Bjarne Alex Hansen

Oprettet den: 19. september 2025

Udløb den: 29. oktober 2025

Antal stemmer: 453

Status: Behandlet på byrådsmødet den 30. oktober 2025.

Indsendt borgerforslag

Der stiller nedenstående borgerforslag til behandling i Lolland Kommunes Byråd.

Det indstilles, at Byrådet tager færgestrategien op til fornyet behandling – især i lyset af den skridende økonomi.

Subsidiært indstilles det, at Byrådet iværksætter en uvildig analyse af de konsekvenser, som færgestrategien vil påføre Fejø, Femø og Askø. Herunder en analyse af de trafikale udfordringer ved nedskæringen af antal færger fra de nuværende 3 til 2. Analysen skal belyse problemstillingen både i forhold til den daglige drift og under værftsbesøg og nedbrud, medførende at de 3 øer skal deles om en færge.

Det indstilles videre, at Byrådet, når analysens resultat foreligger, tager stilling til, om færgestrategien skal revideres.

Begrundelse for hovedindstilling:

• Byrådet vedtog den 21. september 2023 en færgestrategi, som bl.a. betød en besparelse på 5 – 10 mio. kr. på færgeregnskabet. Det har imidlertid vist sig, at økonomien er skredet i en sådan grad, at strategien bør genovervejes.
• Det lød ved budgetforhandlingerne for 2023: ”Prisen for en ny elfærge + nye anlæg anslås at være 106 mio. kr., så kommunen skal medfinansiere ca. 80 mio. kr.”. Dette efter fradrag af 26 mio. kr., som kommunen fik i statsstøtte til den nye færge til Femø.
• Inden blækket var blevet tørt på strategien, var nettoprisen steget fra 80 mio. til 110 mio. kr.
• Den 26. juni 2025 bevilgede Byrådet 15 mio. kroner til ”totalrådgiverydelse med henblik på at få færdigprojekteret en ny el-færge”. Det fremgår heraf, at prisen nu er steget til mellem 155 – til 162 mio. kr. stadig fratrukket statstilskuddet til grøn omstilling. Det er en stigning på 100 % på 2 år.

Men også den budgetterede besparelse har vist sig ikke at holde:

• Sparekataloget fra 1.1 2023 på 1,4 mio. kr. blev til et underskud på 6,2 mio. kr.
• Der er ved budgetopfølgningen den 30. juni 2023 givet tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. for øgede personaleomkostninger i forbindelse med hviletidsbestemmelser.
• Ved budgetopfølgning den 30. september 2023 blev der givet en tillægsbevilling på 5,5 mio. kr. til færgelejer, brændstof og mindre indtægter fra billetsalg.
• Timereduktionen i 2024 på 4,9 mio. kr. blev til et underskud på 3,8 mio. kr.
• Der er ved budgetopfølgningen den 30. september 2024 givet tillægsbevilling på 8,7 mio. kr. vedrørende forventet merforbrug på færgerne. Merforbruget skyldes, at færgestrategien ikke kunne implementeres fuldt ud i 2024, manglende billetindtægter, merforbrug på personalelønninger og dokning af færgerne, en merudgift til indkøb af billetautomater til Kragenæs Havn og et mindre forbrug på brændstof.
• Besparelsen på Bandholm blev heller ikke til noget – tværtimod, så koster den forlængede sejltid kr. 255.500 årligt dvs. et nyt underskud på kr. 155.500.

Begrundelse for den subsidiære indstilling:

• Færgestrategien planlægges implementeret i 2 faser - den korte og den lange bane.
• Den kortere bane er nu implementeret, og der tegner sig et billede af, hvordan fremtiden for øerne vil se ud, når den sidste fase af strategien implementeres – nedskæring af antal færger fra 3 til 2 – medførende at Femø og Askø skal dele færge.
• På grund af sejltiden mellem Kragenæs og de 2 øer, kan der maximalt blive 5 daglige ture til hver af de 2 øer.

Vi ser følgende problemstillinger, som bør belyses i en analyse:

• Kapaciteten på Femø og Askø færgerne: Når administrationen den 21. september 2023 udtrykker bekymring over kapaciteten på de 2 færger ved ”den korte bane” med 7 daglige afgange, finder vi det absolut nødvendigt, at der foretages analyse af, hvordan man vil sikre kapaciteten ved en yderligere nedgang til 5 daglige afgange.
• Vi kan konstatere, at nedskæringen allerede nu har medført en væsentlig forøgelse af antal afgange til og fra de 2 øer, som er fuldt belagt.
• Kapaciteten på Fejø færgen: Med deling af en færge mellem Femø og Askø vil det ikke være teknisk muligt at udvide antallet af afgange til de 2 øer ved periodevis stor belastning, festival, arrangementer, ferie, transport af landbrugsmaskiner, høst mv. Kapaciteten vil alene kunne løftes ved at indsætte Fejø færgen midlertidig på Femø eller Askø ruten.
• Udover den direkte påvirkning af at skulle undvære en færge mindst 2 timer vil alene usikkerhed over ikke at kunne stole på fartplanen direkte påvirke Fejøs store erhvervsliv i en negativ retning.
• Der bør gennemføres en analyse af, hvilke konsekvenser for erhvervslivet på Fejø en sådan ustabil færgefart vil kunne medføre.

Kapacitet ved nedbrud og årlige eftersyn:

• I perioder med nedbrud af en færge eller i forbindelse med de årlige eftersyn skal den samlede trafik til alle 3 øer håndteres af én færge, med mindre man lejer en afløserfærge.
• De mulige konsekvenser heraf bør inddrages i analysen.

Indstiller erindrer om, at el-færgen Ellen, Ærø efter en batteribrand lå stille i mere end 6 måneder.

Navn på forslagsstiller: Jørgen Peter Hansen

Oprettet den: 19. september 2025

Udløb den: 29. oktober 2025

Antal stemmer: 423

Status: Behandlet på byrådsmødet den 30. oktober 2025.