5. oktober 2021 blev der holdt informationsmøde i Rudbjerghallen om landsbyklyngen for Sydvestlolland.
Styregruppen
Følgende syv personer har tilkendegivet at de gerne vil sidde i styregruppen:
- Kurt Hansen, Vestenskov Landsbylaug- Kulturhuset Vestenskov gl. skole
- Anne Pedersen, Dannemare og Omegns Landsbylaug
- Ole Pedersen, Bylauget for Langø og Omegn
- Poul Himmelstrup, Bylauget for Langø og Omegn
- Marie Dam, Kulturroen i Dannemare og Rudbjerg Lokalhistoriske Arkiv
- Klavs Hansen, Lejeforeningen Maglehøj
- Benthe Juszczyk, Rudbjerg Gymnastikforening
- Christiane Paaske-Sørensen, Bestyrelsesmedlem Dannemare Brugsen
Styregruppen er godkendt af Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget på deres møde 2. december 2021 og 23. februar 2022 blev første styregruppemøde afholdt. Siden har styregruppen holdt møder ca. hver måned, hvor følgende samarbejdsemner er omdrejningspunktet:
Fælles arrangementer som f.eks.
- Hjemstavnsfest i Rudbjerghallen.
- Foreningsmesse med præsentation af foreninger samt evt. rekruttering af frivillige.
Fælles aktiviteter - primært ture med indslag
- Vandre- og cykelture i Sydvestlollands geografi - evt. suppleret med naturvejledning, lokalhistoriske foredrag osv.
- Ture, der sluttes af med spisning og introduktion til klyngens faciliteter (OCR-banen vedr Rudbjerghallen, Petanquebanen ved Langø osv.
Indsatserne er godkendt af Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget.
Igangværende aktiviteter
Klyngen har planlagt en Foreningsmesse, der afholdes april 2023. Alle foreninger inviteres, og formålet er at øge opmærksomheden om det aktive fritidsliv og det frivillige sociale arbejde i området.
Samtidig arbejdes der med planlægning af seks foredrag/udflugter i klyngens geografi hen over forår og sommer 2023.