Her får du en oversigt over, hvilke tidsfrister der er gældende for Hold Lolland Ren, og hvornår du kan forvente, at der er behandlet ansøgninger mm.
Tidsfristerne er blevet fremrykket i forhold til tidligere sæsoner. Ansøgning til 2024 og fremadrettet fremrykkes til efteråret forinden. Nærmere info om ansøgning til 2024 vil ske pr. mail i efteråret 2023 til alle godkendte frivilligt folkeoplysende foreninger i kommunen.
Se de nye gældende tidsfrister herunder.
Tidsfrister i løbet af sæsonen
- I uge 40 åbnes der for ansøgninger til den kommende sæson. Interesserede foreninger har herefter ca. 14 dage til at ansøge om områder.
- I oktober/november fordeles områderne af arbejdsgruppen. Senest i uge 46 indgås der kontrakt med foreningerne.
- 1. december er sidste frist for indsendelse af underskrevet kontrakt.
- Fra april til udgangen af september udfører foreningerne arbejdsopgaverne, som beskrevet i kontrakten.
- 1. oktober afsluttes årets Hold Lolland Ren.
- Færdigmelding af område sker umiddelbart efter 1. oktober.
- I løbet af oktober indsættes tilskuddet på foreningens konto. Færdigmelding er nødvendig før overførsel af tilskud.