Uddannelsesplanen er din plan. Den beskriver dine overvejelser, valg og mål for fremtiden. Den er med til, at du kan sætte realistiske mål for hvordan du kan komme i job eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig er det en plan, der skal sikre sammenhæng og retning i dine uddannelsesaktiviteter.

Din UU-vejleder kan hjælpe dig med at lave din uddannelsesplan.
Alle unge under 25 har en UU-vejleder, som kan hjælpe og rådgive, når du skal vælge uddannelse eller finde din vej til job. Din vejleder kan også støtte dig, hvis du har udfordringer mens du er i gang med en uddannelse.