I Lolland Kommune er dagplejen ikke organiseret som en selvstændig enhed for hele kommunen, men de enkelte dagplejere er derimod organisatorisk placeret under den daginstitution, han/hun geografisk bor i nærheden af. Dette har ingen indflydelse på selve pasningstilbuddet men er forklaringen på, at der ikke findes en samlet beskrivelse af Lolland Kommunes dagplejetilbud. På daginstitutionernes hjemmeside vises dagplejerne sammen med det øvrige personale, og mange dagplejere har lavet en lille beskrivelse af sig selv og deres hjem.

Velkomstmateriale

Vi har samlet nogle links til materiale, som nye forældre til et barn i dagpleje med fordel kan læse. Her finder du velkomstmaterialet.

Gæstedagpleje

Det kan forekomme, at en dagplejer bliver syg, så der er behov for at gæstepasse dagplejerens børn hos en anden dagplejer. Her er det vigtigt at bemærke, at åbningstiden for gæstebørn følger den åbningstid, som gæstedagplejeren har.

Børnebakken, vuggestue og børnehave i Maribo (aula.dk) 

Gaia, vuggestue og børnehave i Nakskov (aula.dk)

Riddersborg, vuggestue og børnehave (med minigruppe) i Nakskov (aula.dk)

Skovsgårdsvej, vuggestue og børnehave i Nakskov (aula.dk)

Vandloppen, vuggestue og børnehave i Rødby ,med børnehaveafdeling i Rødbyhavn (aula.dk)

Fejø Børne- og Kulturhus, selvejende institution på Fejø med vuggestue og børnehave (fejoeskole.worldpress.com)

Holeby Landsbyordning, børnehave og skovbørnehave i Holeby (aula.dk)

Mælkebøtten, vuggestue og børnehave i Nakskov (aula.dk)

Østofte Landsbyordning, børnehave i Østofte (aula.dk)

Rydsmarken, børnehave i Maribo (aula.dk)

Skovtrolde,. vuggestue og børnehave (med minigruppe) i Maribo (aula.dk)

Horslunde Landsbyordning, børnehave i Horslunde (aula.dk)

Trekløveren, vuggestue og børnehave i Nakskov (aula.dk)

Søllested Landsbyordning, børnehave i Søllested (aula.dk)

Der tilbydes som udgangspunkt kun fuldtidspladser, og åbningstiden er fra kl. 6.30 til 16.45 (på fredage til kl. 16.00). 
I Mælkebøtten i Nakskov og Skovtrolden i Maribo er der dog oprettet deltidspladser. 

Læs mere om deltidspladser

Der er lavet en kvalitetsrapport på de enkelte dagtilbud. Denne rapport er så et redskab, der kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbuddet, sektoren og kommunalbestyrelse til drøftelse af såvel status som udvikling af kvaliteten på dagtilbuddet.

Læs mere om kvalitetsrapporter her.

Dagtilbud: Børnebakken

Dato: 3.11.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder. Lolland Kommune er via Børne- og Undervisningsministeriet tildelt midler i perioden 2020-2022. Børnebakkens vuggestue har i den forbindelse 3 pædagogiske assistenter ansat, svarende til 2,6 årsværk.

Vedkommende er ikke medregnet nedenfor.

Som en del af statens pulje til opnormering har Børnebakkens Børnehave ansat en pædagogisk assistent på fuld tid. Vedkommende er ikke medregnet nedenfor.

Børnebakkens børnehave:

Antal ansatte: 7

Antal årsværk: 6,8

% andel pædagoger: 59

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 41

Antal børnehavebørn: 55

Antal børnehavestuer: 3

Børnebakkens vuggestue:

Antal ansatte: 10

Antal årsværk: 8,5

% andel pædagoger: 74

% andel pædagogiske medhjælpere og pædagogiske assistenter: 26

Antal vuggestuebørn: 33

Antal vuggestuer: 3

Pejlemærke: Dagtilbud 0-3 år

Dagtilbud skaber en god overgang fra hjem til dagtilbud med omsorgs- og relationskompetente medarbejdere.

Æstetiske og inspirerende læringsmiljøer motiverer børnenes nysgerrighed, skabertrang og børnenes sproglige udvikling som fundament for kvalificeret udvikling og livskvalitet.

Opstartsmøde

Alle forældre inviteres til opstartsmøde i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Opfølgningsmøde

Alle forældre inviteres til opfølgningsmøde 3 mdr. efter opstart i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Kids-måling

KIDS-målingen i temaerne ”Relationer”, ”leg og aktivitet” samt ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skala fra 1-5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for hvert tema på minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Relationer: 4,6

Leg og aktivitet: 4,6

Fysiske omgivelser: 4,1

Sproglig udvikling

Minimum 2 gange følges der op på barnets sproglige udvikling sammen med afsæt i dialoghjulet 9-14 mdr. + 2 år sammen med forældrene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats”.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Talesproglige færdigheder - 3-årige

Antal test i alt 2019: 11

Antal test i alt 2018: 12

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	10	91%	11	92%
Fokuseret indsats	1	9%	0	0%
Særlig indsats	0	0%	1	8%
Ikke placeret	0	0%	0	0%

Kvalitet i dagtilbud

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger: 2 vuggestue (6,1% af børnene) og 26 børnehave (47,3% af børnene)

Underretninger 4

Vurdering: Dagtilbud vurderes, på baggrund af data og tilsynsdialog, at opfylde krav.

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i temaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Fysiske omgivelser: 3,8

Relationer: 4,0

Leg og aktivitet: 4,1

Balance mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter er af meget høj kvalitet.

Det anbefales at arbejde med at udvikle graden af nysgerrige, undersøgende dialoger og vedvarende fællestænkning (øge turtagninger i dialoger med børnene).

Her kan der med fordel være særlig fokus på, at lade børnene sætte ord på de kompetencer de anvender/ skal anvende.

Børnemiljøvurdering

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet. 

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg fra SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0. klasse.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger	Procent af børn i institution
Fagpersonale	68	77,3%
Forældre	25	28,4%

 

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år.

Vurdering:  Det anbefales at der indledes en dialog med forældrebestyrelsen i forlængelse af næste BTU for at sikre viden om oplevede udsving i kvalitet.

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	1%	7%	5%	41%	46%
2018	1%	7%	12%	47%	33%

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation:

Der skal fremadrettet også arbejdes med at dokumentere sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Læreplan 2

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation:

Vurdering 1 og 2
Læreplanen er under udarbejdelse og bruges som et fortløbende procesredskab.

Læreplanen er derfor meget omfattende og primært skrevet til medarbejderne. Den efterlader her indtryk af en faglig solid proces.

Det anbefales at udarbejde en kortere version af læreplanen til hjemmeside og forældre kommunikation, med henblik på overblik på de forpligtende aftaler, forældresamarbejde, studerende og nye medarbejdere, der ikke er/ har været del af processen. 

Læreplanen indeholder både refleksioner over hvad børnene skal lære/ opleve og hvad medarbejderne skal gøre.

Det anbefales at gå kategorierne igennem og tydeliggøre sammenhængen ved at blive tydeligere på, at formulere mål for børnenes læring og udvikling og sikre, at der er en sammenhæng til mål for medarbejdernes tilgang og tiltag. 

Læreplan 3

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Det anbefales fremadrettet også at sikre dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og denne målgruppes læring og udvikling. Der er fx i institutionen sprogtestet 11 børn, hvoraf 1 er placeret i fokuseret indsats.

Læreplan 4

Fremgår det hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer?

Børnenes progression 4

Institutionens dokumentation:

Vurdering 4

Det anbefales at formulere mål for, hvordan samarbejdsparter bidrager til dagtilbuddets kerneopgave.

Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det er vurderingen, at medarbejderne har et højt niveau af relationskompetence. Dialogerne er med overvægt præget af en nysgerrig undersøgende tilgang og i særlig grad i vuggestuen også præget af, at både inddrage og udvide børneperspektiv.

Børnene er generelt imødekommende, hjælpsomme og respektfulde over for hinanden. Der var over dagen et lavt konfliktniveau mellem børnene.

Medarbejderne, i både vuggestue og børnehave, møder generelt børnene i børnehøjde. Dagen fremstår tydeligt struktureret og med høj grad af sproglig stilidsering, der både forbereder børnene på kommende aktiviteter og forventninger, der understøtter børnenes aktive deltagelse i egen læring og udvikling. Fx i vuggestuen, hvor en medarbejder læser med en gruppe børn: ”er der nogen, der har lavet i bleen?”, en pige svarer, at hun jo ikke bruger ble mere. ”Nej, det er rigtigt, så du skal huske at sige når du skal på toilettet. Er det ikke rigtigt?”. Pigen bekræfter og der følger en kort dialog om aftalen.

Både i vuggestue og børnehave observeres forskellige organiseringer af samling, frokost mv., der tydeligt understøtter de samme mål. Der observeres således, at tiltag er alderstilpassede, differentierede til børnenes behov og med høj genkendelighed for børnene. Fx i vuggestuen, hvor alle børn ved hjælp af artefakter og forudsigelighed deltager i navne- og sanglege. Da børnene på den ene stue bliver urolige, tilpasses aktivitet: ”jeg tror vi skal lege med balloner, I trænger vist til at røre jer”. En medarbejder puster balloner op og har dialog med børnene om farver, samtidig rydder en anden medarbejder gulvplads til den nye aktivitet. 

I børnehaven har de yngste børn overgang til frokost med historie fremført som dukketeater. Undervejs i frokost leges med ord og rim ved hjælp af billeder på væggen. Her øves at vente og vise hensyn fx en dreng, der kan alle ord og remser, hvor medarbejder anerkender og forklarer de sociale mål: ”XX, du er rigtig dygtig og kan alle rimene. Men nogen af de andre har svært ved det, så kan du vente, så de kan prøve selv, så får du lov lige om lidt”.

På en anden stue bliver der talt om oplevelser i weekenden, ugens dage. En dreng rejser sig fra stuen, hvor der samtales og får lov til at gå ind på stuen ved siden af, hvor børnene sidder stille og hører en historie på telefon.

Der er generelt i både vuggestue og børnehave, en virkelig god balance mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter. På alle tidspunkter af dagen fordeler de voksne sig og igangsætter aktiviteter, som børn kan vælge mellem eller er udvalgt til. Der er samtidig et godt overblik over hvor alle børn er og at børn kun selvvalgt er uden for aktiviteter.

Det anbefales, som tidligere beskrevet, at styrke børnenes kognitive udvikling gennem yderlige fokus på vedvarende fællestænkning og børnenes egen problemløsning, samt litteracy og tidlig matematikforståelse (tal, former, begreber, farver mv.).

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Der er generelt en ensartet høj kvalitet i både vuggestue og børnehave, med variation i tilgang og organisering, hvilket er med til at synliggøre, at medarbejderne reelt arbejder efter samme vision og værdier for kvalitet i læringsmiljøerne.

Det anbefales i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan at arbejde med at fastholde fokus på, at tydeliggøre mål i forlængelse af værdier for både kerneopgaven og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, samt medarbejdernes kollegiale samarbejde.

Det kan, som tidligere omtalt, ske ved at præcisere læreplansbeskrivelsen af ”Barnets styrkesider ses ved” til mål og succeskriterier i forlængelse af læreplansmålene og sikre en sammenhæng til mål for medarbejdernes tiltag, i ”Barnet skal i Børnebakken have mulighed for”. Det kan samlet set give et fundament, for en evaluerings- og feedbackkultur, der bygger på viden om sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Det anbefales at arbejde med at opbygge en ledelsesmæssig feedback kultur, der i et lærende perspektiv også kan bidrage til at fastholde den fælles kollegiale viden om hvorfor hverdagene fungerer på det niveau de gør, samt yderligere at udvikle den gode praksis, for at fastholde motivation og fokus for kerneopgaven jf. tidligere anbefalinger.

Dagtilbud: Gaia

Dato: 2.11.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder.

Lolland Kommune er via Børne- og Undervisningsministeriet tildelt midler i perioden 2020-2022. Gaia har i den forbindelse 1 pædagog ansat, svarende til 0,8 årsværk.

Vedkommende er ikke medregnet nedenfor. 

Antal ansatte: 8

Antal årsværk: 6,6

% andel pædagoger: 84

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 16

Antal børnehavebørn: 29

Antal børnehavestuer: 2

Antal vuggestuebørn: 11

Antal vuggestuer: 1

Pejlemærke: Dagtilbud 0-3 år

Dagtilbud skaber en god overgang fra hjem til dagtilbud med omsorgs- og relationskompetente medarbejdere.

Æstetiske og inspirerende læringsmiljøer motiverer børnenes nysgerrighed, skabertrang og børnenes sproglige udvikling som fundament for kvalificeret udvikling og livskvalitet.

Opstartsmøde

Alle forældre inviteres til opstartsmøde i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Opfølgningsmøde

Alle forældre inviteres til opfølgningsmøde 3 mdr. efter opstart i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Kids-måling

KIDS-målingen i temaerne ”Relationer”, ”leg og aktivitet” samt ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skala fra 1-5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for hvert tema på minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Relationer: 3,0

Leg og aktivitet: 2,5

Fysiske omgivelser: 2,5

Vuggestuen ligger i tema: Fysiske omgivelser, lavere end gennemsnittet for institutionen og trækker således det samlede gennemsnit ned.

I temaerne relationer og leg og aktivitet ligger vuggestuen højere end gennemsnittet for institutionen og trækker

Det anbefales at styrke, udvikle og udbrede vuggestuens planlægnings- og relationsarbejde samt balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter til resten af huset. således det samlede gennemsnit op.

Sproglig udvikling

Minimum 2 gange følges der op på barnets sproglige udvikling sammen med afsæt i dialoghjulet 9-14 mdr. + 2 år sammen med forældrene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats”

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Talesproglige færdigheder - 3-årige

Antal test i alt 2019: 10

Antal test i alt 2018: 15

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	9	90%	10	67%
Fokuseret indsats	1	10%	1	7%
Særlig indsats	0	0%	2	13%
Ikke placeret	0	0%	2	13%

Kvalitet i dagtilbud

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger: 19 (47,5% af børnene)

Underretninger 3

Vurdering: Dagtilbud vurderes, på baggrund af data og tilsynsdialog, at opfylde krav.

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i temaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Fysiske omgivelser: 3,3

Relationer: 3,0

Leg og aktivitet: 2,5

Det anbefales at arbejde med at styrke en fælles pædagogisk tilgang til den pædagogiske opgave, herunder formål og struktur for dagens opbygning, for at mindske forskellen i kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer mellem de to stuer.

Det henstilles at børnesynet i børnehaven genbesøges med særligt henblik på at sikre børneperspektivet varetages hensigtsmæssigt i hverdagen, herunder i konfliktløsning. Leg og aktiviteter skal særligt hos Ildfluerne styrkes, så der er er flere vokseninitierede aktiviteter målrettet børnenes behov.

Børnemiljøvurdering

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet. 

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder pt ikke krav.

Der er planlagt fælles ledermøde med skolen, for at udarbejde plan.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg fra SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0. klasse.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger	Procent af børn i institution
Fagpersonale	74	185%
Forældre	10	25%

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år.

Dagtilbud opfylder krav.

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	3%	3%	16%	54%	24%
2018	2%	5%	7%	46%	41%

 

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation:

Institutionen arbejder, på lederens initiativ, med et godt niveau af data om børnenes trivsel, læring, udvikling, hvilket skal indarbejdes i dokumentation af sammenhæng mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, der skal danne udgangspunkt for planlægning og tilpasning af hverdagens struktur og indhold.

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation:

Vurdering 1 og 2
Læreplan er under udarbejdelse.

Læreplanen indeholder bla. en god beskrivelse af hverdagen, der dog hovedsageligt er beskrevet ud fra et voksenperspektiv og er fagligt indforstået i sit sprog. Samlet set fremstår læreplanen akademisk og indholdet er ikke umiddelbart genkendelig i observationer.

Det anbefales, at gennemskrive læreplan fra et børneperspektiv og tydeliggøre mål for børnenes udbytte af de enkelte elementer i det pædagogiske læringsmiljø. Dette skal også bidrage til at gøre det tydeligere for medarbejderne, hvordan de skal prioritere børneperspektivet og rammesætte hverdagen i forhold til at styrke alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i henhold til målsætning i den styrkede læreplan.

Læreplan 3

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Det anbefales at have et tydeligt blik for kontekstens betydning for børns deltagelsesmuligheder.

Der skal fremadrettet også sikres dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og denne målgruppes læring og udvikling. Der er fx i institutionen sprogtestet 10 børn, hvoraf 1 er placeret i fokuseret indsats.

Læreplan 4

Fremgår det hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer?

Børnenes progression 4

Institutionens dokumentation:

Vurdering 4

Det anbefales at formulere mål for, hvordan samarbejdsparter bidrager til dagtilbuddets kerneopgave.

Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det er vurderingen, at medarbejderne samlet har et nogenlunde niveau for relationskompetence, der dog svinger fra virkelig godt til mangelfuldt.

Børnene er generelt imødekommende og er overvejende respektfulde over for hinanden.

Der observeres forskel på både rammesætningen af hverdagen og balancen mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter mellem de to børnehavestuer.

I vuggestuen bliver dagen løbende sprogligt understøttet, hvor forventninger til børnene løbende italesættes. Medarbejderne placerer sig konsekvent i børnehøjde. Hverdagen er rammesat med overskuelighed og mulighed for børnenes aktive deltagelse i egen læring. Der observeres at børnene tages fra i små, forud planlagte grupper, fastsat efter børnenes behov for fx sprogudvikling. Læringsrummet stilidseres med få udvalgte materialer af gangen, samtidig med at børnene har mulighed for at påvirke beslutninger fx ændres planen, da børnene tydeligt signalerer, at de gerne vil ud, på et tidspunkt hvor der er planlagt indendørs aktiviteter. Overgange er strukturerede efter børnenes alder og organiserede til at understøtte børnenes selvhjulpenhed, der stilidseres med opmuntring og hjælp når nødvendigt.

På den ene børnehavestue arbejdes der om formiddagen med mindre grupper, hvor der på forhånd er planlagt forskellige aktiviteter. Her observeres tydelighed i rammesætning af aktivitet og gode muligheder for børnenes aktive deltagelse i aktiviteter. Overgange er stiliserede af medarbejdere i børnehøjde, der understøtter børnenes selvhjulpenhed. Overgang til frokost foregår med højtlæsning og frokost foregår roligt med dialoger præget af interesse for børnene.

På den anden børnehavestue er der hele dagen høj musik på legepladsen. Det observeres ikke på noget tidspunkt, at dette bruges som rammesætning til bevidst pædagogisk arbejde. Der observeres ét barn, der beder om at få en sang spillet flere gange, som hun synger med på. Medarbejder observeres dansende rundt for sig selv, men på intet tidspunkt observeres fælles pædagogisk aktivitet eller dialog om musikken. Til gengæld observeres, at musikken står i vejen for dialoger mellem børnene.

En anden medarbejder observeres engageret i leg med et barn, samtidig med, at hun har overblik over andre børns behov. Indenfor observeres en rammesat pædagogisk aktivitet. Rutiner og overgange fremstår løst strukturerede og vanskeliggør børnenes aktive deltagelse. Frokost er præget af uro, forholdsvis højt støjniveau og manglende rammesætning. Fx observeres under frokost en pige, der efter eget udsagn er for træt til at spise. Medarbejder giver hende lov til at læge sig på en pude, som hun dog straks forlader for at lege i et hjørne: ”Enten kommer du herover eller så lægger du dig igen”, ”Nej” pigen leger videre, medarbejder rejser sig og sætter en skærm foran pigen, ”Så nu kan de andre spise i fred”. Pigen bruger skærmen til at starte en højlydt titte-bø leg med de øvrige børn. Medarbejder griber ikke yderligere ind, men lader legen fortsætte.

Forskellen mellem de to stuer kan fx tydeligt ses i garderobesituation, hvor der observeres stor forskel på både medarbejdernes stilidsering af overgangen, samt børnenes selvhjulpenhed og konfliktniveau i situationen.

Samlet set fremstår børnehavens pædagogiske tilbud vilkårligt og efterlader bekymring for børnenes muligheder for læring og udvikling, der i høj grad fremstår at afhænge af hvilken stue og hvilken voksen, der rammesætter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Det anbefales at arbejde mere målrettet med en fælles pædagogisk tilgang, med tydelige mål for børnenes læring gennem dagen, med særlig fokus på børneperspektiv, børnenes behov og potentiale og medarbejdernes stilidsering af børnenes aktive deltagelse i egen læring og udvikling. Der kan med fordel også indtænkes progression og genkendelighed i læringsmiljøer mellem vuggestue og børnehave. Samlet set skal dette bidrage til at skabe en mere ensartet pædagogisk kvalitet på tværs af huset og bidrage til at sætte medarbejdernes kompetencer i spil på en måde, hvor det kan komme alle børn til gode.

Det henstilles at der særligt hos Ildfluerne arbejdes målrettet med at styrke strukturen og dagens opbygning, for at understøtte den fælles tilgang til det pædagogiske arbejde, for at sikre at den lever op til krav fra den styrkede læreplan, samt skaber forudsigelige rammer for børnenes aktive deltagelse i egen læring og udvikling.

Det anbefales bl.a. at arbejde målrettet med måltidet som pædagogisk læringsrum, da der her er et ikke fuldt udnyttet potentiale for læring.

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Der observeres generelt forskelle i tilgange til det pædagogiske arbejde alt efter hvilken voksen, der er tilstede. Det kan give anledning til bekymring om det bliver tilfældigt hvad børnene lærer og hvilke muligheder for indflydelse på deres læringsmiljø de har.

Det anbefales at der i arbejdet med den pædagogiske læreplan arbejdes med at formulere mål, der understøtter en fælles pædagogisk tilgang med særligt henblik på at tydeliggøre børneperspektiv og mål for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i både kort – og langt perspektiv. Læreplanens mål for, hvad børnene skal lære, kan med fordel oversættes til succeskriterier for de konkrete børn i en progressionstænkning, samt mål for det kollegiale samarbejde om børnene, herunder hvilke metoder og tilgange, der skal bruges for at understøtte børnenes læring og udvikling.

Dette skal bidrage til, at læreplanen reelt fungerer som afklarende grundlag og ramme for den konkrete pædagogiske praksis og mere konkret understøtte medarbejderne i at skabe en mere ensartet pædagogisk kvalitet på tværs af huset, herunder bidrage til at sætte medarbejdernes kompetencer i spil på en måde, hvor det kan komme alle børn til gode.

Det anbefales endvidere, at have fokus på at styrke evalueringskulturen i hverdagspraksis, med kollegial feedback på den fælles praksis, der skal bidrage til at fastholde et fælles højt ambitionsniveau og en mere ensartet praksis i henhold til den styrkede læreplan. 

Det indskærpes at der følges op på én medarbejder i institutionen, der flere gange observeres irettesætte børn ved at tage hårdt fat i armen og skælde ud, hvilket i alle situationer, i sig selv vurderes til at være en voldsom reaktion på situationen. Det er derudover en skærpende omstændighed, at det alle gange sker uden at inddrage barnets perspektiv eller sikre at situationen er rigtig forstået (hvilket i mindst et tilfælde ikke er tilfældet).

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Ledelsesmæssigt er der arbejdet systematisk med at understøtte medarbejdernes opgaveløsning, samt viden om børnenes læring gennem et godt systematisk dokumentationsarbejde.

Forældrerepræsentant fremhæver, at dette arbejde kan genkendes i den pædagogiske hverdagspraksis.

Det anbefales at fastholde den ledelsesmæssige retning, men at styrke det ledelsesmæssige udgangspunkt ved at formulere en tydelige fælles vision for institutionen i fællesskab med medarbejderne. Der bør også, på dette tidpunkt, være fokus på at styrke det kollegiale samarbejde og feedback struktur, ved aktivt at gå foran med faglig feedback i hverdagspraksis som rollemodel for den kollegiale praksis.

Dagtilbud: Holeby Landsbyordning

Dato: 19.10.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder. Lolland Kommune er via Børne- og Undervisningsministeriet tildelt midler i perioden 2018-2021. Holeby Landsbyordning Børnehave har i den forbindelse 2 pædagoger med puljetimer svarende til 1,6 årsværk. Deres puljetimer er ikke medregnet nedenfor.

Antal ansatte: 9

Antal årsværk: 3,8 børnehaven – 3,0 Skoven

% andel pædagoger: 80

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 20

Antal børnehavebørn: 28

Antal børnehavestuer: 2

Antal børnehavebørn i Skoven: 26

Antal stuer i Skoven: 1 gruppe

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i temaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav

• Fysiske omgivelser. 4.4
• Relationer: 4.5
• Leg og aktivitet: 3,9

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats” (denne statusindikator er medtaget fra 0-3 års pejlemærket).

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav – dog er der tale om et mindre udsving.

Det anbefales at være opmærksom på arbejdet med det sproglige miljø i institutionen Talesproglige færdigheder - 3-årige.

Antal test i alt 2019: 22

Antal test i alt 2018: 22

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	19	86%	16	73%
Fokuseret indsats	2	9%	5	23%
Særlig indsats	0	0%	1	5%
Ikke placeret	1	5%	0	0%

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales, at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet.

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder pt ikke krav, da bestyrelsen er ny. Det anbefales at drøfte kvalitet i forlængelse af tilsyn.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger 16 (29,6% af børnene)

Underretninger: 0

Vurdering: Dagtilbud vurderes, på baggrund af data og tilsynsdialog, at opfylde krav.

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder pt. ikke krav.

Det planlægges at invitere forældre med til overleveringsmøder fremadrettet.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0. klasse.

Vurdering: Dagtilbud opfylder delvist krav.

Der afholdes åben hus, men ikke specifikke arrangementer for børnene.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole.

Vurdering: På baggrund af tilsynsdialog vurderes dagtilbud at opfylde krav.

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger	Procent af børn i institution
Fagpersonale	7	13%
Forældre	0	0%

Der følges op på det lave antal, men da der forefindes plan for arbejdet med dialoghjul og øvrig påkrævet dokumentation, vurderes dagtilbud at opfylde kravet BTU.

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år.

Dagtilbud opfylder krav.

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	6%	0%	0%	31%	63%
2018	0%	2%	4%	40%	54%

 

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation: Læreplanen indeholder en god beskrivelse af dagens opbygning, herunder en klarhed for medarbejderne i forhold til hvem skal gøre hvad hvornår, samt generelle overvejelser om læringspotentialet i de forskellige af dagens rutiner og aktiviteter.

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation: Der er gode overordnede betragtninger i forhold til læreplansmålene og hvordan dette arbejde skal tilgodese børnenes behov.

Vurdering 1 og 2
Dagtilbud har udarbejdet en læreplan, der i store træk efterlever kravene i den styrkede læreplan.

Læreplanens intentioner kan observeres i den daglige praksis.

Der er endnu ikke udarbejdet dokumentation, der understøtter sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Det anbefales at styrke læreplanens opbygning med tydeligere mål for børnenes læring og udvikling med succeskriterier for børnenes progressionen mellem grupperne.

Der bør i samme anledning besluttes, hvilke evalueringsmetoder, der skal benyttes for sikre viden om alle børns progression i forhold til de opstillede mål, således at det er muligt at dokumentere sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse Læreplan 3.

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Det anbefales at udvikle en systematik, der fremadrettet også sikrer dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og denne målgruppes læring og udvikling. Der er fx i institutionen sprogtestet 22 børn, hvoraf 5 er placeret i fokuseret indsats.

Læreplan 4

Fremgår det hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer?

Børnenes progression 4

Institutionens dokumentation:

Vurdering 4

Det anbefales at beskrive hvordan de eksterne samarbejdspartnere bidrager til dagtilbuddets kerneopgave.

Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det er vurderingen, at medarbejderne har et højt niveau af relations-kompetence. Dialogerne er præget af en nysgerrig undersøgende tilgang, begrebsudvidende, lærende tilgang, der inddrager børneperspektiv og understøtter børnenes udvikling og læring.

Børnene er respektfulde og hjælpsomme over for hinanden. Der var over dagen et meget lavt konfliktniveau mellem børnene. Det observeres løbende, at der arbejdes med børnenes sociale kompetencer og ansvarlighed ved at inddrage børnene. Fx ønsker et barn at deltage i en aktivitet, hvor medarbejderen planter nogle af børnenes planter. Medarbejderen henviser til et andet barn: Du kan få XX til at forklare, hvordan man gør. Senere følges op: XX, har du fortalt, hvordan man gør?  XX: Ja, man kommer jord i. Medarbejder: Har du også vist, hvilke planter man skal bruge?

I Skoven følger en stor dreng nogle mindre børn ind til huset, hvor de skal spise frokost. Medarbejder: Når de er fulgt op, så kommer du tilbage. Barn; Hvorfor? Medarbejder: Fordi XX også skal følges op til huset. 

Der er en god balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter. De vokseninitierede aktiviteter præsenteres for børnene sammen med de alternative muligheder for legeområder, hvor børnene selv kan finde på lege.  Samtidig observeres, at medarbejderne tager ansvar for alle børns trivsel og deltagelse på tværs af grupper. Fx kommer to fra store- gruppen hen til mellemgruppens maleprojekt: Hvad er der planlagt hos jer? Pigerne fortæller: Men vi leger bare. Ja, hvad leger I? Medarbejderen spørger ind til legen, foreslår nye elementer, så pigerne igen bliver motiveret til at vende tilbage til deres leg.

Hverdagen er generelt struktureret med forudsigelige rutiner og aldersafstemte forventninger til børnene. Alle rutiner er understøttet af sange og aktiviteter, der understøtter børnenes sprog og tidlige matematikforståelse.

Overgange er organiserede og stilladserede på en måde, der giver tid og ro til børnenes udvikling af selvhjulpenhed. Fx går de mindste børn først i garderoben, mens mellemgruppen giver hinanden massage. Det giver ro til at de mindste kan bruge tid til at øve sig med vejledning fra medarbejderne.

Det anbefales at arbejde målrettet med at fastholde den gode kvalitet og udvikle den eksisterende praksis med nysgerrighed på børneperspektiv og fokus på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Til inspiration kan der arbejdes med at udvikle yderligere fokus på vedvarende fællestænkning og de fem turtagninger og forældresamarbejde med understøttelse af hjemmelæringsmiljøer.

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Der eksisterer i huset en kollegial evalueringskultur med planlægningsstrukturer som det bærende element, samt video til fælles kollegiale refleksioner over praksis.

Det anbefales at styrke den eksisterende struktur med kollegial feedbackkultur i hverdagspraksis med udgangspunkt i tydelige mål for børnenes læring og udvikling.  

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Det anbefales at den nye leder fastholder og udvikler de eksisterende strukturer, der er grundlaget for dagtilbuddets gode kvalitet.

Dagtilbud: Horslunde Landsbyordning

Dato: 18.11.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder. Som en del af statens pulje til opnormering har Horslunde Landsbyordning ansat en pædagog på fuld tid. Vedkommende er ikke medregnet nedenfor.

Antal ansatte: 7

Antal årsværk: 6,4

% andel pædagoger: 85

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 15

Antal børnehavebørn: 53

Antal børnehavestuer: 3

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i temaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav for tema Fysiske omgivelser og relationer. For tema leg og aktiviteter ses en forskel mellem stuerne, der samlet set betyder, at dagtilbud kun delvist opfylder krav.

• Fysiske omgivelser: 4,1

• Relationer: 4,2
• Leg og aktivitet: 3,4

 

Det anbefales at arbejde med at styrke balancen mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter, samt udvikle graden af nysgerrige, undersøgende dialoger og vedvarende fællestænkning (øge turtagninger i dialoger med børnene) Børnemiljøvurdering.

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats”.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Det anbefales at være opmærksom på arbejdet med det sproglige miljø i institutionen.

Talesproglige færdigheder - 3-årige

Antal test i alt 2019: 10

Antal test i alt 2018: 30

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	5	50%	15	50%
Fokuseret indsats	3	30%	7	23%
Særlig indsats	2	20%	8	27%
Ikke placeret	0	0%	0	0%

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet. 

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger 19 (35,8% af børnene)

Underretninger: 1

Vurdering: Dagtilbud vurderes, på baggrund af data og tilsynsdialog, at opfylde krav.

 

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0 klasse.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger.	Procent af børn i institution
Fagpersonale	113	213,2%
Forældre	30	53,6%

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år

Dagtilbud vurderes at opfylde krav.

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	0%	0%	0%	33%	67%
2018	0%	0%	2%	41%	56%

 

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation:

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation:

Vurdering 1 og 2
Læreplan er under udarbejdelse.

Læreplanens nuværende tilgang beskriver i høj grad, hvordan der arbejdes med børnenes forudsætninger, med et godt blik for målgruppens behov.

Det anbefales at der, i det fortsatte arbejde med læreplanen, fokuseres på at beskrive dagtilbuddets tilrettelæggelse af pædagogiske læringsmiljøer, med udgangspunkt i børnenes potentiale.

Dette kan med fordel ske i forbindelse med et genbesøg af formålet med hverdagens rutiner og aktiviteter i forlængelse af læreplansmålene og skal bidrage til at styrke det fælles fokus på mål for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Læreplan 3

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Det anbefales at fremadrettet også sikre dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og denne målgruppes læring og udvikling. Der er fx i institutionen sprogtestet 10 børn, hvoraf 3 er placeret i fokuseret indsats og 2 i særlig indsats.

Læreplan 4

Fremgår det hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer?

Børnenes progression 4

Institutionens dokumentation:

 

 

Vurdering 4

Det anbefales at formulere mål for, hvordan samarbejdsparter bidrager til dagtilbuddets kerneopgave.

 Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det er vurderingen, at medarbejderne har et højt niveau af relationskompetence. Dialoger præget af interesse for børnene og der er på alle stuer gode eksempler på undersøgende, nysgerrige dialoger. Børnene er generelt imødekommende, hjælpsomme og respektfulde over for hinanden. Der var over dagen et lavt konfliktniveau mellem børnene.

Der observeres forskelle i stuernes struktur for hverdagens opbygning. Der observeres forskellige i tydelighed i rammesætning af de pædagogiske læringsmiljøer og dermed af børnenes deltagelsesmuligheder. Der observeres også forskelle i børnenes aktive deltagelse.

Fx er der på den ene stue på forhånd aftalt en opdeling af børnene i mindre grupper, der tager udgangspunkt i børnenes behov. Der fortælles løbende hvad der skal ske, hvor og hvordan. Overgang fra formiddagsmad foregår med høj grad af aktiv deltagelse fra børnene, der ved hvad de skal og kan forklare hvordan aktiviteter skal foregå. Aktiviteter og dialoger gennemføres med høj grad af inddragelse og lærende dialoger Fx børn der laver pynt af grankogler og garn, hvor medarbejder understøtter børnenes begrebsudvikling ved konsekvent, hver gang børnene skal vælge garn, at lægge garnnøgler frem og beder dem fortælle farve og ønsket længde de ønsker (kort, kortere, lang længere mv) Der observeres generelt på stuen en god balance mellem voksen og børneinitierede aktiviteter.

På den anden stue observeres højere støjniveau og uro. Der er blevet læst De tre bukke bruse og børnene taler om historien og agerer trolde. En medarbejder kommer ind og siger højt navnene på hvilke børn der skal være inde og hvilke der skal være ude. Støjniveau stiger og pædagogen skal hæve stemmen af flere omgange. Der arbejdes ikke med at skabe ro. Børnene får ikke at vide hvad der konkret skal ske. Børnene informeres: ”I dag er der solskin, så I skal have hue og støvler på”, fremfor at inddrages i lærende, undersøgende dialoger, hvor de selv skal bruge deres viden og erfaringer til at finde den rette påklædning. På både denne og den sidste stue, er det svært at observere, hvilke forventninger, der er til børnenes aktive deltagelse og der observeres højere grad af uklar kommunikation og prioritering af voksenstilladserede, børneinitierede aktiviteter.

Det anbefales, at arbejde mere målrettet med en fælles pædagogisk tilgang, med tydelige mål for børnenes læring gennem dagen, herunder tydeliggøre formålet med de forskellige elementer af hverdagens opbygning, herunder hvilke færdigheder og kompetencer der skal læres og udvikles, så det fra et børneperspektiv bliver bedre muligheder for aktiv deltagelse i egen læring. Dette skal bidrage til at øge den allerede gode kvalitet og skabe en mere ensartet pædagogisk kvalitet på tværs af huset.

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Der bliver allerede i dagtilbud arbejdet med at styrke den kollegiale feedback struktur, med inddragelse af data om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Dette sker primært på aftalte refleksionsmøder, der faciliteres og understøttes af leder og fagligt fyrtårn med særlig viden på området.

Det anbefales i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan at der arbejdes med at genbesøge formål og mål med hverdagens opbygning af de pædagogiske læringsmiljøer, med særlig fokus på, at tydeliggøre mål i forlængelse af værdier for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, samt medarbejdernes kollegiale samarbejde.

Dette kan være med til at styrke en mere ensartet høj kvalitet på tværs af huset, der har fokus på børnenes potentiale (jf. tidligere anbefalinger) og styrke den fælles kollegiale udvikling af feedback i hverdagspraksis.

Dette kan fx ske ved at medarbejderne analyserer den eksisterende hverdag, for at sikre at den lever op til krav fra den styrkede læreplan, ved at lave SMTTE-modeller (Sammenhæng-Mål-Tiltag-Tegn-Evaluering) for alle dele af hverdagen og læringsmiljøets enkelte elementer, hvor læreplanens mål for hvad børnene skal lære, oversættes til succeskriterier for de konkrete børn i en progressionstænkning og mål for det kollegiale samarbejde om børnene, herunder hvilke metoder og tilgange, der skal bruges for at understøtte børnenes læring og udvikling.

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Det anbefales, at der ledelsesmæssigt arbejdes med at sikre en ensartet kvalitet i alle dele af det pædagogiske læringsmiljø, uanset hvilken stue børnene er tilknyttet. Der kan med fordel arbejdes med at opbygge en ledelsesmæssig feedback kultur, der i et lærende perspektiv også kan bidrage til at fastholde den fælles kollegiale viden om hvorfor bl.a. det relationelle arbejde fungerer på det niveau det gør, styrke balancen mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter og yderligere at udvikle praksis for vedvarende fællestænkning, samt fastholde motivation og fokus for kerneopgaven.

Dagtilbud: Mælkebøtten

Dato: 16.09.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder. Lolland Kommune er via Børne- og Undervisningsministeriet tildelt midler i perioden 2020-2022. Mælkebøtten har i den forbindelse 2 pædagoger ansat, svarende til 1,7 årsværk. Vedkommende er ikke medregnet nedenfor.

Antal ansatte: 17

Antal årsværk: 16,7

% andel pædagoger: 71

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 29

Antal børnehavebørn: 85

Antal børnehavestuer: 5

Antal vuggestuebørn: 23

Antal vuggestuer: 2

Pejlemærke: Dagtilbud 0-3 år

Dagtilbud skaber en god overgang fra hjem til dagtilbud med omsorgs- og relationskompetente medarbejdere.

Æstetiske og inspirerende læringsmiljøer motiverer børnenes nysgerrighed, skabertrang og børnenes sproglige udvikling som fundament for kvalificeret udvikling og livskvalitet.

Opstartsmøde

Alle forældre inviteres til opstartsmøde i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Opfølgningsmøde

Alle forældre inviteres til opfølgningsmøde 3 mdr. efter opstart i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Kids-måling

KIDS-målingen i temaerne ”Relationer”, ”leg og aktivitet” samt ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skala fra 1-5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for hvert tema på minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Relationer: 4,3

Leg og aktivitet: 3,8

Fysiske omgivelser: 3,5

Det anbefales, at vuggestuen arbejder mere på tværs i planlægning af udeaktiviteter, da der kan observeres en forskel i vokseninitierede tilbud.

Sproglig udvikling

Minimum 2 gange følges der op på barnets sproglige udvikling sammen med afsæt i dialoghjulet 9-14 mdr. + 2 år sammen med forældrene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats”.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Talesproglige færdigheder - 3-årige

Antal test i alt 2019: 28

Antal test i alt 2018: 23

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	23	82%	17	74%
Fokuseret indsats	0	0%	2	9%
Særlig indsats	5	18%	4	17%
Ikke placeret	0	0%	2	0%

Kvalitet i dagtilbud

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Det anbefales at have drøftelsen i forbindelse med efterbehandling af tilsyn.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger: 42 (39% af børnene)

Underretninger: 15

Vurdering: Dagtilbud vurderes, på baggrund af data og tilsynsdialog, at opfylde krav.

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i temaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Fysiske omgivelser: 3,5

Relationer: 4,3

Leg og aktivitet: 3,8

Det anbefales, at børnehaven igangsætter en systematisk oprydning af de indendørs arealer, der fremstår kaotiske, efter det pædagogiske læringsmiljø er omlagt til hovedsageligt at være udendørs grundet covid-19.

Børnemiljøvurdering

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet. 

Lederkommentar:

”Vi arbejder med det på følgende måde, indtil vi får et fælles system til det:

”I forbindelse med vores nye organisering og Coronaen, foretager vi jævnligt børnedialoger baseret på, at afdække barnets oplevelser og trivsel generelt, især i forhold til en ny måde at gå i børnehave på. Der er en opmærksomhed på, hvornår det pædagogiske miljø forandrer sig særligt for det enkelte barn, og dermed opmærksomhed på barnets trivsel i dette, f.eks.: alle er som udgangspunkt ude hele dagen, hvis der er en dag det regner tæt hele dagen, spørger personalet børnene og de f.eks. vil spise inde eller ude? (de fleste vælger at blive ude). Vurderingerne kan ligeledes gå på undersøgelser i forbindelse med; venskaber, nysgerrighed på barnets behov her eller særlige aktiviteter der understøtter elementer for barnets trivselsgrundlag”.

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Det anbefales at have drøftelsen i forbindelse med efterbehandling af tilsyn.

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg fra SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0. klasse.

Vurdering: Er pt. suspenderet grundet forsamlingsforbud.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger	Procent af børn i institution
Fagpersonale	103	95,4%
Forældre	13	13%

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år.

Dagtilbud opfylder krav.

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	1%	2%	10%	42%	45%
2018	0%	1%	4%	41%	54%

 

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation:

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation:

Vurdering 1 og 2
Læreplan er  pt under udarbejdelse.

Dagtilbud tager udgangspunkt i deres erfaringer fra tidligere arbejde med ”Fremtidens dagtilbud”, hvor der bl.a. var fokus på at sætte barnet før strukturen og arbejdet i mindre grupper.

Det anbefales, at der, med udgangspunkt i den nye optagethed af udeliv, arbejdes med at beskrive hvordan, der i denne nye ramme, arbejdes med at etablere et læringsmiljø, der lever op til læreplanens krav, så de gode erfaringer fra coronaperioden fastholdes.

Det anbefales også at have fokus på arbejdet med at opstille mål for børnenes læring og beslutte, hvilke evalueringsmetoder, der skal benyttes for sikre viden om alle børns progression i forhold til de opstillede mål.

Læreplan 3

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Det anbefales, at udvikle en systematik, der sikrer både tidlig opsporing og tidlig indsats over for børn i udsatte positioner.

Der skal fremadrettet også sikres dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og denne målgruppes læring og udvikling. Der er fx i institutionen sprogtestet 27 børn, hvoraf 4 er placeret i fokuseret indsats og 5 i særlig indsats.

Læreplan 4

Fremgår det hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer?

Børnenes progression 4

Institutionens dokumentation:

Vurdering 4

Dagtilbud har samarbejde med flere og inddrager lokalsamfundet aktivt i flere sammenhænge. 

Det anbefales at formulere mål for, hvordan disse bidrager til dagtilbuddets kerneopgave.

Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det er vurderingen, at medarbejderne har et fint niveau af relationskompetence. Dialogerne er præget af en nysgerrig undersøgende tilgang, der inddrager børneperspektiv. Børnene er respektfulde over for hinanden. Der var over dagen et meget lavt konfliktniveau mellem børnene, hvilket blev begrundet i de store børns fravær, men hovedsageligt grundet den nye udepædagogik.

Hverdagen i vuggestuen er struktureret med forudsigelige rutiner og aldersafstemte forventninger til børnene. Fx ved samling, hvor børnene opfordres til at hjælpe med at hælde op. Der sættes ord på handlinger og børnene interesse fanges og udvides: Det er neglelak jeg har på, den er rød. En af børnene bliver genert og gemmer sit ansigt og en medarbejder griber situationen og synger en sag om at blive væk, hvorefter flere børn også gemmer deres ansigter og inddrages i sangen.

Vuggestuens overgange er tydeligt voksenstilladserede, med voksne, der fordeler sig hvor børnene er, ved puslebord/ håndvask og ude, hvor børnene skal hen – og det samme da børnene skal ind til frokost.

Børnehavebørnene fordelte sig på legepladsen og var generelt optaget af at udforske og lege på hele arealet. Der foregik også vokseninitierede aktiviteter, hvor en medarbejder sad ved bålet og læste. Børnenes interesse blev fastholdt gennem dialog om billeder og opfordringer til at fortælle hvordan de oplevede udtryk og følelser i billederne.

En anden medarbejder lavede trylledej og børnene deltog og blev opfordret til at skiftes til at hælde ingredienser op, hente vand mv. Børnene talte om erfaringer med at bage, der blev talt om, hvad de tror, dejen smager af, og de fik lov til at smage små bidder.

Det anbefales, at medarbejderne arbejder med at styrke forholdet mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter på tværs af institutionen, da der ses forskelle på tværs af stuer. Særligt i børnehaven efter frokost, hvor børnehavens aktivitetsniveau virker meget løst struktureret. Der observeres voksne optaget af praktiske gøremål (og en enkelt, der kigger på egen mobiltelefon).

Det anbefales endvidere generelt at se nysgerrigt, undersøgende på måltidet (og evt. andre rutiner), da der opleves et lavt niveau af dialog. I børnehaven kan, der opstå en undren om hvorvidt frokostens primære funktion reelt er måltidet og at man derfor overser dette pædagogiske rums store potentiale?

Der kan med fordel ses på, hvordan institutionen som helhed bygger bro fra vuggestuens mere strukturerede rutiner til børnehavens rutiner, med fokus på at skabe en tydelig læringsmæssig progression for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Under coronaperioden har leder og medarbejdere i børnehaven opdaget, at de opfatter stueopdeling af børnene, som begrænsende for både børneliv, børnefællesskaber og det kollegiale samarbejde og kunne udnytte hinandens kompetencer på tværs.

Det er blevet besluttet at arbejde videre med 4 pejlemærker for udvikling af kvalitet i institutionen: Styrke udeliv, arbejde i teams, skolegruppe (styrke førskolearbejde generelt) og understøttelse af dagtilbudsstrategi.

På observationsdagen var skolegruppen allerede etableret og på 2 dages koloni.

Det anbefales at arbejde med en meget systematisk beskrivelse af hvordan, der hele dagen arbejdes med at etablere et pædagogisk læringsmiljø, der lever op til læreplanens intention og indhold. Her anbefales det i særlig grad at arbejde med målformuleringer og succeskriterier for børnenes læring.

Det kan fx ske ved at lave SMTTE modeller for alle del elementer af hverdagen, hvor den nye udendørs rammes potentiale for alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse aftales kollegialt.  Dette skal ske for at tydeliggøre børnenes læring, styrke arbejdet med leg og aktiviteter og fastholde medarbejdernes kompetencer til relationsarbejde.

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Der er ledelsesmæssigt allerede udstukket en ny retning og vision for arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer, samt aftalt nye understøttende strukturer for samarbejde i teams, herunder overvejelser om mulighed for at kvalificere medhjælpernes interesse, samt behov for at drøfte dokumentationspraksis og udvikle feedback struktur.

Det anbefales at udvikle en proces- og handleplan for dette arbejde, hvor både medarbejdere, forældreråd/forældresamarbejde og forvaltningen kan inddrages.

Dagtilbud: Riddersborg

Dato: 15.10.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder. Som en del af statens pulje til opnormering har Riddersborg ansat en pædagog på fuld tid. Vedkommende er ikke medregnet nedenfor. Lolland Kommune er via Børne- og Undervisningsministeriet tildelt midler i perioden 2020-2022. Riddersborg har i den forbindelse 1 pædagog ansat, svarende til 0,8 årsværk. Vedkommende er ikke medregnet nedenfor.

Antal ansatte: 6

Antal årsværk: 5,5

% andel pædagoger: 64

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 36

Antal børnehavebørn: 24

Antal vuggestuebørn: 12

Antal børnehavestuer: 2

Antal vuggestue-stuer: 1

Antal børn i integreret gruppe: 4

Antal ansatte i integreret gruppe: 3

Antal årsværk i integreret gruppe: 3

Pejlemærke: Dagtilbud 0-3 år

Dagtilbud skaber en god overgang fra hjem til dagtilbud med omsorgs- og relationskompetente medarbejdere.

Æstetiske og inspirerende læringsmiljøer motiverer børnenes nysgerrighed, skabertrang og børnenes sproglige udvikling som fundament for kvalificeret udvikling og livskvalitet.

Opstartsmøde

Alle forældre inviteres til opstartsmøde i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Opfølgningsmøde

Alle forældre inviteres til opfølgningsmøde 3 mdr. efter opstart i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Kids-måling

KIDS-målingen i temaerne ”Relationer”, ”leg og aktivitet” samt ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skala fra 1-5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for hvert tema på minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav.

Relationer: 2,7

Leg og aktivitet: 1,8

Fysiske omgivelser: 3,3

Det vurderes dog, at vuggestuen i højere grad arbejder med lærings og udvikling i de pædagogiske rutiner, og at tallene som et gennemsnit ikke er repræsentativt for hele institutionen.

Det henstilles at arbejde målrettet med at øge det faglige og systematiske arbejde med udvikling og læring i hele den pædagogiske hverdag i henhold til dagtilbudsloven.

Sproglig udvikling

Minimum 2 gange følges der op på barnets sproglige udvikling sammen med afsæt i dialoghjulet 9-14 mdr. + 2 år sammen med forældrene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats”.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Det anbefales at have fokus et mere målrettet fokus på det tidlige, målrettede sprogarbejde, fx i hverdagens rutiner.

Sproglig udvikling

Minimum 2 gange følges der op på barnets sproglige udvikling sammen med afsæt i dialoghjulet 9-14 mdr. + 2 år sammen med forældrene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Talesproglige færdigheder - 3-årige

På institutionsniveau ses en stigning i antallet af børn, der ved 3- års sprogvurderingen placeres i ”generel indsats”.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Antal test i alt 2019: 5

Antal test i alt 2018: 5

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	4	80%	4	80%
Fokuseret indsats	1	20%	1	20%
Særlig indsats	0	0%	0	5%
Ikke placeret	0	5%	0	0%

Kvalitet i dagtilbud

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger 15 (37,5% af børnene)

Underretninger: 3

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav. Det anbefales at der følges op på procedurer og systematik for arbejdet med familiedialoger.

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i teamaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav:

• Fysiske omgivelser: 3.3
• Relationer: 2
• Leg og aktivitet: 1.8

 

Det indskærpes, at der udarbejdes en handleplan for at styrke de pædagogiske læringsmiljøer og arbejdet med leg og aktiviteter i de pædagogiske læringsmiljøer i henhold til dagtilbudsloven og den styrkede læreplan.

Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag, der skal sikre:

Kompetencer til relationsarbejde, herunder børnesyn og inddragelse af børneperspektiv.

Kompetencer til vedvarende fællestænkning.

Målrettet arbejde med en bedre balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter.

Højere grad af systematik og planlægning af hverdagens opbygning med udgangspunkt i, hvad børnene skal lære i de forskellige dele af dagen.

Årshjul for dokumentationsarbejde fx dialoghjul og sprogvurderinger.

Børnemiljøvurdering

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet. 

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud er pt uden forældreråd. Der arbejdes på at rekruttere forældre til opgaven.

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder pt ikke krav.

Realisering vil blive drøftet med indskolingsleder.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder pt. krav.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg fra SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav, dog kun med et besøg.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0. klasse.

Vurdering: Dagtilbud opfylder pt ikke krav. Realisering vil blive drøftet med indskolingsleder.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud opfylder pt ikke krav. Realisering vil blive drøftet med indskolingsleder.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav. På baggrund af tilsynsdialog vurderes dagtilbud at opfylde krav. Det anbefales, at der følges op på procedurer og systematik for arbejdet.

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger	Procent af børn i institution
Fagpersonale	30	75%
Forældre	4	10%

 

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år.

Vurdering:  Det anbefales at der indledes en dialog med forældrebestyrelsen i forlængelse af næste BTU for at sikre viden om oplevede udsving i kvalitet.

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	0%	0%	5%	45%	50%
2018	2%	7%	20%	39%	33%

 

Det anbefales at sikre drøftelse med forældrene om årsager i udsving i forlængelse af næste undersøgelse i 2020, for at sikre en fremadrettet forståelse af den lave måling i 2018.

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud er pt uden forældreråd. Der arbejdes på at rekruttere forældre til opgaven.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation:

Læreplan er under udarbejdelse.

Det anbefales, at bruge arbejdet med læreplanen som anledning til at afklare den fælles pædagogiske tilgang til arbejdet med de pædagogiske læringsmiljøer.

Der bør her være særlig fokus på medarbejderens rolle, ansvar og opgave i det målrettede arbejde med at sikre børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Læreplan 2

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation:

Vurdering 1 og 2
Der er gode overordnede betragtninger i forhold til læreplansmålene og hvordan dette arbejde skal tilgodese børnenes behov.

Det anbefales således, at tydeligt at beskrive

• Hvorfor de forskellige dele af det pædagogiske læringsmiljø på bestemte tidspunkter af dagen er vigtige for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse
• Hvad børnene skal lære og udvikle (mål for børn)
• Hvordan medarbejderne arbejder for at sikre sammenhængen mellem det pædagogiske arbejde og børnenes udbytte (mål for det kollegiale samarbejde)
• Desuden skal det besluttes, hvilke evalueringsmetoder, der skal benyttes for sikre viden om alle børns progression i forhold til de opstillede mål.

Læreplan 3

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Det anbefales at sikre systematik for tidlig opsporing og tidlig indsats. Der skal fremadrettet også sikres dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og denne målgruppes læring og udvikling.

Læreplan 4

Fremgår det hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer?

Børnenes progression 4

Institutionens dokumentation:

Vurdering 4

Det anbefales at formulere mål for, hvordan samarbejdsparter bidrager til dagtilbuddets kerneopgave.

Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det vurderes, at personalet under observationerne kun sporadisk udviser relationskompetence, med flest eksempler fra vuggestuen.

I vuggestuen bliver der under måltidet arbejdet med børnenes ordforråd og sansemotoriske udvikling. Der synges med fagter og børnene inddrages, og efter måltid laves dialogisk læsning med fokus på inddragelse af alle børn.

Dette observeres ikke i børnehaven, hvor det observerede måltid foregår stort set uden dialog. På legeplads observeres kun børneinitierede aktiviteter, der ikke understøttes af deltagelse af de voksne. Der tilbydes ikke vokseninitierede alternativer. Medarbejderne løser praktiske gøremål eller sidder i nærheden af de børneinitierede aktiviteter, men uden dialoger med udviklings- eller læringsperspektiv.

Der observeres børn, der i lange perioder ikke er optaget af aktiviteter eller deltager i leg med andre børn. Der observeres løbende børnekonflikter, der opstår på baggrund af stigende frustrationsniveau i relationen mellem børnene. Fx sidder to drenge på en træstamme og skændes om, hvem der vandt i et kapløb. Situationen får lov til at udvikle sig til drengene er så meget uvenner, at den ene begynder at græde. En medarbejder tager den grædende dreng og følger ham smilende og grinene hen til en kollega: Det er bare fordi de løb om kap. Kollegaen overtager situationen og spørger: Hvem er du NU uvenner med? Medarbejder opsøger den anden dreng, og der følger en kort snak om hændelsesforløb og konkluderes: Der er ingen grund til at græde fordi en anden kom først. Det betyder bare at vi hygger.

Der observeres flere eksempler på, at børnenes perspektiv underkendes og uhensigtsmæssig adfærd fra de voksnes side. Fx observeres en dreng, der i mere end to timer leger den samme leg med at samle bolde i en klapvogn og køre rundt med den. På et tidspunkt tager nogle andre børn vognen fra ham. Drengen er meget ked af det og forsøger at få den tilbage, men støttes ikke af de voksne: Nej, det er bare ærgerligt. Det er ikke altid fair. En medarbejder fra vuggestuen kommer forbi og tilbyder, at de kan gynge, hvilket han tager imod. En medarbejder spørger til situationen, og den anden svarer grinene: Det er bare xx, han blev ked af det. Nå, det har han nok glemt nu. Da der ikke længere er konflikt om klapvogn, forlader de andre børn den, og drengen løber straks fra gyngen og fortsætter sin leg med klapvognen.

Det observeres flere gange, at børnene i overgange til nye aktiviteter trækkes i armen for at få dem fra den ene aktivitet til den anden. Fx observeres det, at et barn i overgang til måltid bliver optaget af en græskarlygte. Skal jeg puste lyset ud for at få dig til at gå hen og spise? spørger en medarbejder. Herefter tages han i armen og trækkes hen til sin plads.

Det indskærpes at der med det samme indledes et arbejde med at fokusere på børneperspektivet og skabe gode rammer for børnenes aktive deltagelse i egen læring og udvikling. Der skal skabes en velstruktureret hverdag med forudsigelighed for børnene, samt en god balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter og vedvarende fællestænkning med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse i centrum.

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Der observeres forskel på struktur og pædagogisk tilgang mellem vuggestue og børnehave. Det giver i særlig grad anledning.

til bekymring, om det bliver tilfældigt, hvad børnene i børnehaven lærer og hvilke muligheder for indflydelse på deres læringsmiljø, de har.

Der mangler generelt systematik og planlægning for den pædagogiske hverdag, hvor børneinitierede aktiviteter dominerer.

Det indskærpes at der hurtigst muligt udvikles en forpligtende beskrivelse af hverdagens opbygning og den fælles tilgang til det pædagogiske arbejde i huset for at sikre, at hverdagen lever op til krav fra den styrkede læreplan samt skaber de bedste rammer for det kollegiale samarbejde om børnene.

Det kan fx ske ved at lave SMTTE modeller for alle dele af hverdagen og læringsmiljøets enkelte elementer, hvor læreplanens mål for, hvad børnene skal lære, oversættes til succeskriterier for de konkrete børn i en progressionstænkning, ligesom mål for det kollegiale samarbejde om børnene indgår i modellen – herunder hvilke metoder og tilgange, der skal bruges for at understøtte børnenes læring og udvikling.

Det anbefales endvidere, at der i arbejdet med den pædagogiske læreplan arbejdes med formulering af mål, der retter sig mod medarbejderne, og hvad de voksne skal have fokus på og udvikle hos sig selv, i forlængelse af målene for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Det anbefales at leder bruger arbejdet med læreplan som anledning til at skabe en fælles retning og styrke det fælles kollegiale grundlag for arbejdet med det pædagogiske grundlag. Der bør arbejdes med at sikre understøttende strukturer og redskaber til at sikre en kollegial evaluerings- og dokumentationskultur.

Det blev observeret, at leder har dialoger med børnene præget af vedvarende fællestænkning og nysgerrig undersøgelse af børneperspektiv. Fx observeres, at nogle børn har en samtale om hvem, der kan lege med hvem på baggrund af hvem, der har pige eller drengelegetøj. Leder stiller nysgerrig undersøgende spørgsmål, der understøtter at børnene selv i dialogen opdager, at forskellen ikke er så stor, som de mente.

Det anbefales, at leder bruger sig selv som rollemodel og til at modellere adfærd i en ønsket kollegial feedback kultur.

Det anbefales endvidere, at leder både overvejer organisering af medarbejdere på tværs af huset og en tilgang til kollegial feedback.

Dagtilbud: Rydsmarken

Dato: 14.09.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder. Som en del af statens pulje til opnormering har Rydsmarken ansat en pædagog på fuld tid. Vedkommende er ikke medregnet nedenfor.

Antal ansatte: 6

Antal årsværk: 4,8

% andel pædagoger: 75

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 25

Antal børn: 42

Antal stuer: 3

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i temaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Fysiske omgivelser: 4,0

Relationer: 2,8

Leg og aktivitet: 1,9

Det anbefales, at institutionen i det fremadrettede arbejde, har særlig fokus på leg og aktiviteter.

Børnemiljøvurdering

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet. 

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats”.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Talesproglige færdigheder - 3-årige

Antal test i alt 2019: 13

Antal test i alt 2018: 15

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	13	100%	14	93%
Fokuseret indsats	0	0%	1	7%
Særlig indsats	0	0%	0	0%
Ikke placeret	0	0%	0	0%

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Det anbefales at have drøftelsen i forbindelse med efterbehandling af tilsyn.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger 18 (43% af børnene)

Underretninger: 0

Vurdering: Dagtilbud vurderes, på baggrund af data og tilsynsdialog, at opfylde krav.

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg fra SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0. klasse.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Der har tidligere været arrangementer, og dagtilbud har ønske om mere samarbejde på sigt.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud opfylder pt. ikke krav.

Udarbejdelse af velkomstbrev er planlagt og vil ske i samarbejde med forældreråd.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder pt. ikke krav.

Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet 33, hvilket svarer til 79% af børnene.

Der er lavet plan for det videre arbejde, der sendes til forvaltningen.

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger	Procent af børn i institution
Fagpersonale	33	79%
Forældre

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år.

Dagtilbud lever ikke op til kravet og har et mindre fald Det anbefales at være nysgerrig på forældre, der er placeret i kategorien ”hverken eller”.

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	0%	3%	0%	59%	38%
2018	0%	0%	10%	43%	48%

 

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation:

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation:

Vurdering 1 og 2
Læreplan er pt. under udarbejdelse.

På baggrund af vurderingen af temaet ’Leg og aktivitet’ i KIDS-vurderingen anbefales det, at dagtilbud arbejder med at udarbejde en fælles målfastlagt og afstemt plan for, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der lever op til læreplanens mål og indhold. 

Det anbefales i særlig grad at have fokus på arbejdet med at opstille mål, der gør det mere tilgængeligt for medarbejderne at evaluere sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Der bør i samme anledning besluttes, hvilke evaluerings-metoder, der skal benyttes for sikre viden om alle børns progression i forhold til de opstillede mål.

Læreplan 3

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Det anbefales også her at udvikle en systematik, der sikrer både tidlig opsporing og tidlig indsats over for børn i udsatte positioner. Der skal fremadrettet også sikres dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og denne målgruppes læring og udvikling.

Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det er vurderingen, at medarbejderne har et fint niveau af relations-kompetence, med åbne, nysgerrige dialoger, der inddrager børneperspektivet.

Børnene er generelt imødekommende og præsenterede legepladsens funktioner, yndlingssteder og fortalte.

positive historier om venskaber og var hjælpsomme og respektfulde over for hinanden. Medarbejderne fordeler sig på legepladsen (der er det primære pædagogiske læringsrum) og observeres ofte med børn i hånden. Det hører til undtagelsen at se de voksne opsøge hinanden, og da oftest for at afklare praktik vedrørende børnene. Medarbejdernes fokus er således primært på børnene, herunder også børn, der ikke indgår i sociale sammenhænge med andre børn og som tilbydes hjælp.

Dagen fremstår dog meget løst struktureret og hovedsagelig præget af børneinitierede aktiviteter. Der kan derfor være en bekymring for, om det bliver for tilfældigt, hvad børnene lærer.

Fx har et barn medbragt en genstand hjemmefra, der er fundet i naturen sammen med forældrene.

Drengen opsøger 4 voksne, før én gør dette til en læringssituation og starter en samtale, hvor andre børn inddrages – en samtale, hvor der tales om særlige kendetegn ved genstanden samt om tidligere fælles oplevelser i dagtilbuddet med genstanden.

Det anbefales derfor, at medarbejderne arbejder med at skabe mere strukturerede rammer, der bringer deres kompetencer bedre i spil og kan bidrage til et bedre balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter. En tydeligere struktur for hverdagen skal bidrage til at sikre sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse ved at understøtte, at alle hverdagens gøremål er en del af et pædagogisk læringsmiljø, der tilgodeser børneperspektivet og børnenes aktive deltage.

Ovenstående kan fx ske med udgangspunkt i rutinepædagogikken, da fx måltidernes primære fokus, under observationerne, synes at være måltidet i sig selv. På en af stuerne observeres en praksis, hvor man skaber ro ved at stille et æggeur, der både forhindrer børn og voksne i at tale. Dette medfører særlige udfordringer for de store drenge, hvor én meget hurtigt tages ud af rummet for at spise med en voksen. Senere bliver en anden drenge færdig med at spise, bliver urolig og sendes også ud. Det er vurderingen, at det netop er den selvvalgte rammesætning for det pædagogiske arbejde, der gør, at de voksnes dialog i perioden er præget af irettesættelser, skæld ud og sanktioner, hvilket ellers ikke, i de øvrige observationer, præger dialogerne med børnene.

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Der observeres en stor forskel på den oplevede pædagogiske kvalitet mellem de forskellige stuer. Enkelte pædagoger skiller sig positivt ud i deres arbejde med at skabe en rammesætning for deres pædagogiske arbejde med børnene.

På én af stuerne opleves en sammenhæng mellem stuens indretning, forældre kommunikation og strukturerede aktiviteter i løbet af dagen, hvor stuen med udgangspunkt i temaet ”Høst” har udsmykket stuen og arbejder med frugt og grønt, som forældrene også har bidraget til at indsamle. Dette vokseninitierede tema og aktiviteter giver en observerbar kvalitet i dialoger, der indeholder begreber, tidlig matematikforståelse og fællesgørelse af oplevelser med børnene som aktive deltagere. Stuen har ligeledes de tydeligste rammer for rutiner, der har børnenes læring og udvikling i fokus. Denne tydelige rammesætning for det pædagogiske arbejde mangler på de andre stuer og det observeres, at børnene fra andre stuer opsøger og er tydeligt interesserede i de vokseninitierede tilbud, der er for børnene på denne stue.

Et andet positivt eksempel er en pædagog, der fra morgenstunden i lange perioder placerer sig i sandkassen, i børnehøjde, hvor hun med udgangspunkt i børnenes dialog, fastholder og udvider børnenes initiativer til læringssituationer. Fx til at øve empati og læse andres følelsesmæssige reaktioner, da et barn får ødelagt sin sandkage, og pædagogen faciliterer en dialog om at huske at spørge, inden man smager andres bagværk: ”Se, hun er ked af det”. Og da børnene så spørger og får lov til at smage: ”Se nu blev hun glad”. Det observeres, at der er flere børn samlet, hvor der er voksenstilladserede aktiviteter, samtidig med at dialogerne er af observerbar højere kvalitet.

Det anbefales således, at der i arbejdet med den pædagogiske læreplan formuleres mål, der retter sig mod medarbejderne – hvad de voksne skal have fokus på og udvikle hos sig selv – i forlængelse af målene for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Det anbefales i forlængelse af anbefalingen om at styrke strukturen, at medarbejderne analyserer den eksisterende hverdag for at sikre, at den lever op til krav fra den styrkede læreplan samt skaber de bedste rammer for det kollegiale samarbejde om børnene. Det kan fx ske ved at lave SMTTE modeller for alle dele af hverdagen og læringsmiljøets enkelte elementer, herunder mål for hvad børnene skal lære (fremfor hvad de skal lave) og mål for det kollegiale samarbejde om børnene.

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Det anbefales, at der ledelsesmæssigt arbejdes målrettet på at sikre en ensartet kvalitet i alle dele af det pædagogiske læringsmiljø, uanset hvilken stue børnene er tilknyttet. Der bør i arbejdet med den pædagogiske læreplan være et ledelsesmæssigt fokus på at opstille en tydelig retning, der fokuserer på, hvordan med-arbejdernes kompetencer kollegialt kommer til udtryk i hverdagen, og hvordan det bidrager til at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvilket bl.a. kan ske i den foreslåede proces.

Dagtilbud: Skovtrolden

Dato: 12.10.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder. Lolland Kommune er via Børne- og Undervisningsministeriet tildelt midler i perioden 2019-2021. Skovtrolden har i den forbindelse 4 pædagoger ansat, svarende til 3,9 årsværk. Desuden er 1 pædagog sat op i tid svarende til 0,14 årsværk. Ingen af disse er medregnet nedenfor.

Antal ansatte: 15

Antal årsværk: 13,3

% andel pædagoger: 60

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 40

Antal børnehavebørn: 56

Antal vuggestuebørn: 20

Antal børnehavestuer: 3

Antal vuggestue-stuer: 3

Antal børn i integreret gruppe: 7

Antal ansatte i integreret gruppe: 2

Antal årsværk i integreret gruppe: 2

Pejlemærke: Dagtilbud 0-3 år

Dagtilbud skaber en god overgang fra hjem til dagtilbud med omsorgs- og relationskompetente medarbejdere.

Æstetiske og inspirerende læringsmiljøer motiverer børnenes nysgerrighed, skabertrang og børnenes sproglige udvikling som fundament for kvalificeret udvikling og livskvalitet.

Opstartsmøde

Alle forældre inviteres til opstartsmøde i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Opfølgningsmøde

Alle forældre inviteres til opfølgningsmøde 3 mdr. efter opstart i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Kids-måling

KIDS-målingen i temaerne ”Relationer”, ”leg og aktivitet” samt ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skala fra 1-5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for hvert tema på minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav for temaerne: Fysiske omgivelser og Relationer.

Det skal dog bemærkes at Det skal dog bemærkes, at vuggestuen for begge kategorier, ikke havde samme niveau, som blev observeret i børnehaven.

Dagtilbud opfylder ikke krav for temaet: Leg og aktivitet.

Relationer: 3,8

Leg og aktivitet: 2,6

Fysiske omgivelser: 3,8

Det anbefales, at forsætte arbejdet med den faglige kultur generelt, med særlig fokus på sprogarbejde og rutinepædagogisk.

Sproglig udvikling

Minimum 2 gange årligt følges op på barnets sproglige udvikling med afsæt i dialoghjul.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats”.

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav.

Det henstilles, at der laves en handleplan for den tidligere sprogindsats i vuggestuen, så der fremadrettet arbejdes med sprog i alle hverdagens rutiner og aktiviteter.

Talesproglige færdigheder - 3-årige

Antal test i alt 2019: 22

Antal test i alt 2018: 15

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	11	50%	10	67%
Fokuseret indsats	3	14%	1	7%
Særlig indsats	5	23%	4	27%
Ikke placeret	3	14%	0	0%

Kvalitet i dagtilbud

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav.

Det anbefales, at inddrage forældrerådet i drøftelse i forlængelse af tilsyn.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger: 35 (42%)

Underretninger: 3

Vurdering: Dagtilbud vurderes, på baggrund af data og tilsynsdialog, at opfylde krav.

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i teamaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav

Fysiske omgivelser: 3,8

Relationer: 3,8

Leg og aktivitet: 2,6

Dagtilbud opfylder krav for temaerne: Fysiske omgivelser og Relationer.

Dagtilbud opfylder ikke krav for temaet: Leg og aktivitet.

Det anbefales, at bruge arbejdet med den styrkede læreplan, som anledning til at styrke den kollegiale rammesætningen af de pædagogiske læringsmiljøer, så det bliver tydeligere for medarbejderne hvilke mål for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, der arbejdes med i de forskellige elementer af hverdagens praksis.

Det anbefales endvidere, at arbejde systematisk med samarbejde, der støtter forældre i at støtte børns læring hjemme.

Børnemiljøvurdering

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet. 

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav.

Det anbefales, at inddrage forældrerådet i drøftelse i forlængelse af tilsyn.

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg fra SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0. klasse.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger.	Procent af børn i institution
Fagpersonale	75	90,4
Forældre	22	26,5

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år.

Vurdering:  Det anbefales at der indledes en dialog med forældrebestyrelsen i forlængelse af næste BTU for at sikre viden om oplevede udsving i kvalitet.

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	0%	0%	16%	51%	33%
2018	2%	5%	5%	47%	41%

 

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav.

Det anbefales, at inddrage forældrerådet i drøftelse i forlængelse af tilsyn.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation:

Læreplan 2

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation:

Vurdering 1 og 2
Læreplan er under udarbejdelse.

Den nuværende leder, har ikke været del af udarbejdelsen af foreliggende læreplan.

Den foreliggende læreplan har en god opdeling i mål for børnenes læring og mål for medarbejdernes pædagogiske handlinger. Indholdsmæssigt, skal læreplanen dog opdateres til den nye læreplan, samt korrekte lovgivning for området.

Det anbefales at skrive langt tydeligere ind.

På hvilken måde de forskellige dele af det pædagogiske læringsmiljø, er vigtige for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, for at styrke børnenes deltagelsesmulighed, samt styrke den fælles kollegiale planlægning.

Desuden skal det besluttes, hvilke evalueringsmetoder, der skal benyttes for sikre viden om alle børns progression i forhold til de opstillede mål.

Læreplan 3

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Der skal fremadrettet også sikres dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og denne målgruppes læring og udvikling. Der er fx i institutionen sprogtestet 22 børn, hvoraf 3 er placeret i fokuseret indsats, 5 i særlig indsats og 3 ikke er placeret.

Læreplan 4

Fremgår det hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer?

Børnenes progression 4

Institutionens dokumentation:

Vurdering 4

Det anbefales at formulere mål for, hvordan samarbejdsparter bidrager til dagtilbuddets kerneopgave.

Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det er vurderingen, at medarbejderne har fint niveau relationskompetence, med mange gode eksempler på undersøgende, reflekterede dialoger.

Børnene er generelt imødekommende og respektfulde over for hinanden og der var generelt et lavt konfliktniveau.

Der kunne observeres en god balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter. Men rammesætningen af børnenes deltagelsesmuligheder fremstod ikke planlagt. Fx var hele dagtilbud optaget af at lave græskarlygter, men børnene i børnehaven kunne adspurgt ikke redegøre for aktivitetens formål: ”Vi laver kage”. Først da lygterne var færdige gik det op for flere børn, at de havde lavet ansigter: ”Den har øjne som mig og en mund som mig”. Børnene var ikke på forhånd blevet præsenteret for billeder af det færdige produkt og kunne således kun bidrage i forhold til den løbende instruktion.

I vuggestuen forsøgte en medarbejder at klargøre græskar, samtidig med at der blev spist formiddagsmad. Her blev børnene i første omgang ikke involveret. Først senere, gik medarbejder fra med en gruppe tilfældigt udvalgte børn, for at lave lygterne: Hvor mange børn skal jeg tage med? Bare tag fire med, hvad du kan overskue. Medarbejder udvælger 4 børn uden dialog om hvem og uden at orientere børnene om hvad de skal.

Generelt blev børnene i vuggestuen meget lidt involveret i dialog, der blev under måltid mest observeres dialog, der lagde op til ja, nej svar. Der blev i leg observeret dialoger, der understøttede børnenes initiativer. Der blev ikke observeret lærende, begrebsudvidende dialoger.

Det anbefales, at der med udgangspunkt i arbejdet med den styrkede læreplan, skabes en tydeligere ramme for arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, så formål og mål bliver tydelige fra et børneperspektiv og børnene dermed får mulighed for at blive aktiv deltagende i egen læring. FX som medarbejder, der fremfor at sige: sid pænt, sagde: når vi spiser har vi benene under bordet, så vi bedre kan komme til madpakken på bordet. Her observeres også flere begrebsudvidende dialoger: Jeg har mange små tomater, du har en stor tomat. Samt eksempler på undersøgende dialoger, hvor fx et barn spørger: hvad sker der hvis man kravler op i loftet og giver slip? Voksen: hvad tror du der sker? Barn: man falder.

Generelt anbefales det, at arbejde med en tydeligere planlægning, der er sket på forhånd: FX bruger en medarbejder dialogen under frokost til at fortælle hvilke aktiviteter, det er muligt at tilvælge på legepladsen efter frokost, hvilket både skaber et fælles udgangspunkt for dialogen, men også mulighed for at afklare spørgsmål og giver børnene mulighed for at forberede sig og have overblik over det pædagogiske læringsmiljø.

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Der observeres mange gode pædagogiske situationer, men i mindre grad tydelige pædagogiske formål som børn og voksne kan redegøre for. Det kan give anledning til bekymring om det bliver tilfældigt hvad børnene lærer og hvilke muligheder for indflydelse på deres læringsmiljø de har.

Det anbefales således, at der i arbejdet med den pædagogiske læreplan arbejdes med at der formuleres mål, der retter sig mod medarbejderne, og hvad de voksne skal have fokus på, i forlængelse af målene for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse (se også under anbefalinger til læreplansarbejde) og at disse mål indgår i en planlægning, der sker forud for dage / perioden.

Det anbefales at arbejde med at styrke den fælles tilgang til det pædagogiske arbejde i huset, på tværs af vuggestue og børnehave, med inddragelse af en evalueringskultur, der tager udgangspunkt i børnenes progression på tværs.

Det kan fx ske ved at medarbejderne analyserer den eksisterende hverdag, for at sikre at den lever op til krav fra den styrkede læreplan, samt skaber de bedste rammer for det kollegiale samarbejde om børnene, hvor læreplanens mål for hvad børnene skal lære, oversættes til succeskriterier for de konkrete børn i en progressionstænkning og mål for det kollegiale samarbejde om børnene.

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Det anbefales at forsætte arbejdet med at sikre en fælles retning, herunder sikre de understøttende strukturer, der gør det muligt for medarbejderne at arbejde målrettet med fx sprogindsatsen og en tydelig læringsrettet evalueringskultur.

Dagtilbud: Skovsgårdsvej

Dato: 25.09.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder. Lolland Kommune er via Børne- og Undervisningsministeriet tildelt midler i perioden 2020-2022. Skovsgårdsvej har i den forbindelse 1 pædagog ansat, svarende til 0,7 årsværk. Vedkommende er ikke medregnet nedenfor.

Antal ansatte: 8

Antal årsværk: 7,9

% andel pædagoger: 75

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 25

Antal børnehavebørn: 41

Antal børnehavestuer: 2

Antal vuggestuebørn: 11

Antal vuggestuer: 1

Pejlemærke: Dagtilbud 0-3 år

Dagtilbud skaber en god overgang fra hjem til dagtilbud med omsorgs- og relationskompetente medarbejdere.

Æstetiske og inspirerende læringsmiljøer motiverer børnenes nysgerrighed, skabertrang og børnenes sproglige udvikling som fundament for kvalificeret udvikling og livskvalitet.

Opstartsmøde

Alle forældre inviteres til opstartsmøde i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Opfølgningsmøde

Alle forældre inviteres til opfølgningsmøde 3 mdr. efter opstart i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Kids-måling

KIDS-målingen i temaerne ”Relationer”, ”leg og aktivitet” samt ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skala fra 1-5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for hvert tema på minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Relationer: 3,5

Leg og aktivitet: 3,3

Fysiske omgivelser: 3,2

Det anbefales generelt at arbejde målrettet med en højere grad af systematik og planlægning i hverdagens opbygning, så det bliver tydeligere, hvad børnene skal lære i de forskellige dele af dagen.

Sproglig udvikling

Minimum 2 gange følges der op på barnets sproglige udvikling sammen med afsæt i dialoghjulet 9-14 mdr. + 2 år sammen med forældrene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats”.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Talesproglige færdigheder - 3-årige

Antal test i alt 2019: 16

Antal test i alt 2018: 13

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	14	88,0%	12	92,0%
Fokuseret indsats	2	13,0%	0	0,0%
Særlig indsats	0	0,0%	8	8,0%
Ikke placeret	0	0,0%	0	0,0%

Kvalitet i dagtilbud

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Det anbefales at have drøftelsen i forbindelse med efterbehandling af tilsyn.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger: 21 (40,4% af børnene)

Underretninger: 0

Vurdering: Dagtilbud vurderes, på baggrund af data og tilsynsdialog, at opfylde krav.

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i temaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Fysiske omgivelser: 3,2

Relationer: 3,5

Leg og aktivitet: 3,3

Det anbefales generelt at arbejde målrettet med en højere grad af systematik og planlægning i hverdagens opbygning, så det bliver tydeligere, hvad børnene skal lære i de forskellige dele af dagen.

Børnemiljøvurdering

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet. 

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Det anbefales at have drøftelsen i forbindelse med efterbehandling af tilsyn.

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav.

Forvaltningen følger op og procedurer drøftes med områdeledelse.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav.

Procedurer er under udarbejdelse Besøg fra SFO og skole.

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0 klasse.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav - men der skal sikres et stabilt samarbejde.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav.

Det henstilles til, at der udarbejdes velkomstbrev snarest.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav. Der er pt. udarbejdet 103 (95).

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger	Procent af børn i institution
Fagpersonale	44	84,6%
Forældre	14	33,3%

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år.

Dagtilbud opfylder ikke krav. Det anbefales, at være nysgerrig på forældre der er hverken eller.

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	0%	0%	6%	47%	47%
2018	0%	3%	8%	35%	55%

 

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation:

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation:

Vurdering 1 og 2
Læreplan er pt under udarbejdelse. Dagtilbuddet er i det foreløbige arbejde i særlig grad optaget af at forfølge børnenes optagethed og initiativer, herunder at ”positionere sig i forhold til børnenes behov”. Det betyder, at de voksnes rammesætning og rolle fremstår utydelig i det skriftlige, og det skaber derfor en uklar ramme for samarbejdet om børnenes læring og udvikling.

Det anbefales at skrive langt tydeligere ind i læreplanen, hvorfor de forskellige dele af det pædagogiske læringsmiljø, på bestemte tidspunkter af dagen, er vigtige for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Hvad børnene skal lære og udvikle (mål for børn), hvordan medarbejderne arbejder for at sikre sammenhængen mellem det pædagogiske arbejde og børnenes udbytte (mål for det kollegiale samarbejde). Desuden skal det besluttes, hvilke evalueringsmetoder, der skal benyttes for sikre viden om alle børns progression i forhold til de opstillede mål.

Læreplan 3

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Det anbefales at skrive ICDP tydeligere frem som metode som både almen- og specifik pædagogisk metode.

Der skal fremadrettet også sikres dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og denne målgruppes læring og udvikling. Der er fx i institutionen sprogtestet 100 børn, hvoraf 7 er placeret i fokuseret indsats.

Læreplan 4

Fremgår det hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer?

Børnenes progression 4

Institutionens dokumentation:

Vurdering 4

Det anbefales at formulere mål for, hvordan samarbejdsparter bidrager til dagtilbuddets kerneopgave.

Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det er vurderingen, at medarbejderne har fint niveau relationskompetence, med mange gode eksempler på undersøgende, reflekterede dialoger.

Børnene er generelt imødekommende og respektfulde over for hinanden. Særligt i vuggestuen var børnene meget opmærksomme på hinanden og de store hjalp de små med fx at hente madkasser, samle bestik op, der blev tabt. Alle hjalp med at rydde op efter aktiviteter og gøre klar til det næste. Disse kompetencer var ikke helt så tydelige i børnehaven.

Der observeres forskel på balancen mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter mellem de to børnehavestuer og samtidig en forskel i kvaliteten af dialogerne med børnene. Fx er børnene på den ene stue opdelt i mindre grupper, hvor én gruppe er udvalgt til at blive inde for at lave musik (de skulle have lavet noget andet, men medarbejderen ændrer aktivitet i samråd med børnene). Resten af børnene på stuen er på legepladsen, hvor der tilbydes mulighed for at deltage i en aktivitet, hvor en række flasker fyldes med vand, sten, nødder, fjer mv. Her er undersøgende, reflekterede samtaler om vægt, materialer og hvor mange kræfter det kræver at løfte forskellige ting. De børn, der ikke deltager i de vokseninitierede aktiviteter, observeres i rolig, fordybet leg fx med at flytte vand fra vandpytter.

På den anden stue er børnene optaget på et værksted, hvor de tegner og på afspærret område, hvor de er i gang med en fægteleg, sammen med en voksen. Der observeres mindre dialog, voksne i dialog med hinanden og færre dialoger, hvor børnenes tænkning og begrebsdannelse udvides. Overgang til frokost er stilladseret med én voksen på legepladsen, én i garderobe/håndvask og én på stuen, hvor der er gjort klar til børnene. Da garderobesituationen trækker ud, tager medarbejderne initiativ til at de skal synge. Inden da er observeret flere tilfælde, hvor de urolige børn irettesættes med høj stemmeføring gennem rummet fx ”ALLE BØRN PRØV AT TALE MED SMÅ STEMMER”.

Det anbefales at arbejde mere målrettet med en fælles pædagogisk tilgang med tydelige mål for børnenes læring gennem dagen, herunder også at tænke progression mellem vuggestue og børnehave ind. Dette skal bidrage til at skabe en mere ensartet pædagogisk kvalitet på tværs af huset og bidrage til at sætte medarbejdernes kompetencer i spil på en måde, hvor det kan komme alle børn til gode.

Det anbefales også at se nysgerrigt og undersøgende på måltidet som pædagogisk læringsrum, da der her er et ikke fuldt udnyttet potentiale for læring.

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Der observeres generelt forskelle i tilgange til det pædagogiske arbejde alt efter hvilken voksen, der er tilstede. Det kan give anledning til bekymring om det bliver tilfældigt, hvad børnene lærer og hvilke muligheder for indflydelse på deres læringsmiljø, de har.

Det anbefales således, at der i arbejdet med den pædagogiske læreplan arbejdes med at formulere mål, der retter sig mod medarbejderne, og hvad de voksne skal have fokus på og udvikle hos sig selv. Dette i forlængelse af målene for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Det anbefales i forlængelse af anbefalingen om at arbejde med at styrke strukturen og den fælles tilgang til det pædagogiske arbejde i huset, at medarbejderne analyserer den eksisterende hverdag for at sikre, at den lever op til krav fra den styrkede læreplan, samt skaber de bedste rammer for det kollegiale samarbejde om børnene. 

Det kan fx ske ved at lave SMTTE-modeller (Sammenhæng-Mål-Tiltag-Tegn-Evaluering) for alle dele af hverdagen og læringsmiljøets enkelte elementer, hvor læreplanens mål for, hvad børnene skal lære, oversættes til succeskriterier for de konkrete børn i en progressionstænkning og mål for det kollegiale samarbejde om børnene, herunder hvilke metoder og tilgange, der skal bruges for at understøtte børnenes læring og udvikling (se også under anbefalinger til læreplansarbejde).

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Det anbefales, at der ledelsesmæssigt arbejdes målrettet på at sikre en ensartet kvalitet i alle dele af det pædagogiske læringsmiljø, uanset hvilken stue børnene er tilknyttet. Der bør derfor i arbejdet med den pædagogiske læreplan være et ledelsesmæssigt fokus på at opstille en tydelig retning med fokus på, hvordan medarbejdernes kompetencer kollegialt kommer til udtryk i hverdagen, og hvordan det bidrager til at fremme børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvilket bl.a. kan ske i den foreslåede proces.

Dagtilbud: Søllested Landsbyordning

Dato: 15.09.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder. Som en del af statens pulje til opnormering har Søllested Landsbyordning ansat en pædagog på fuld tid. Vedkommende er ikke medregnet nedenfor.

Antal ansatte: 9

Antal årsværk: 7,24

% andel pædagoger: 81

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 19

Antal børnehavebørn: 56

Antal børnehavestuer: 3

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i temaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav

• Fysiske omgivelser: 4.1
• Relationer: 4.7
• Leg og aktivitet: 3,4

Det anbefales, at der arbejdes med at fastholde det høje pædagogiske niveau gennem særlig fokus på de voksnes læring og refleksion over egen praksis

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats” (denne statusindikator er medtaget fra 0-3 års pejlemærket).

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav – dog er der tale om et mindre udsving.

Det anbefales at være opmærksom på arbejdet med det sproglige miljø i institutionen.

Talesproglige færdigheder - 3-årige

Antal test i alt 2019: 15

Antal test i alt 2018: 12

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	11	73%	9	75%
Fokuseret indsats	2	13%	1	8%
Særlig indsats	2	13%	0	0%
Ikke placeret	0	0%	2	17%

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales, at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet.

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger 18 (32% af børnene)

Underretninger: 1

Vurdering: Dagtilbud vurderes, på baggrund af data og tilsynsdialog, at opfylde krav.

 

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0 klasse.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole.

Vurdering: Ligger ekstremt lavt i de tilgængelige data for 2020, men er ellers et anvendt redskab, der bruges aktivt (Forvaltningen undersøger det lave tal for 2020).

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger	Procent af børn i institution
Fagpersonale	3	5,4%
Forældre	4	7,1%

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år.

Dagtilbud opfylder ikke krav. Det anbefales at der indledes en dialog med forældrebestyrelsen i forlængelse af næste BTU for at sikre viden om oplevede udsving i kvalitet.

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	3%	0%	5%	31%	61%
2018	0%	1%	3%	25%	71%

 

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation:

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation:

Vurdering 1 og 2
Læreplan er pt. under udarbejdelse.

Der foreligger en tidligere version af læreplanen (2004) og en generel beskrivelse af pædagogiske værktøjer og begreber, der kan udgøre et udgangspunkt for det videre arbejde, da dette arbejde forholder sig nogle af de centrale begreber for både hvordan der hele dagen etableres et læringsmiljø, samt læreplansmålene.

Det anbefales at skrive børnesynet med det aktivt deltagende barn tydeligere frem. Herunder tydeligere mål for børnenes læring samt overvejelser om, hvordan der fremadrettet kan dokumenteres en sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Samtidig skal den voksnes rolle og balancen mellem de voksen- og børneinitierede også gøres tydeligere.

Læreplan 3

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Børn i udsatte positioner og tidlig indsats indgår som bærende element i institutionens grundlæggende pædagogiske tilgang.

Der skal fremadrettet også sikres dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske lærings-miljø og denne målgruppes læring og udvikling. Der er fx sprogtestet 10 børn, hvoraf 1 er placeret i særlig indsats.

Læreplan 4

Fremgår det hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer?

Børnenes progression 4

Institutionens dokumentation:

Vurdering 4

Dagtilbud har samarbejde med flere og inddrager lokalsamfundet aktivt i flere sammenhænge.  Det anbefales at formulere mål for, hvordan disse bidrager til dagtilbuddets kerneopgave.

Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det er vurderingen, at medarbejderne har et højt niveau af relationskompetence. Dialogerne er med overvægt præget af en nysgerrig undersøgende tilgang, der både inddrager og udvider børneperspektiv. Børnene er generelt imødekommende og præsenterede legepladsens funktioner, yndlingssteder og lege og var hjælpsomme og respektfulde over for hinanden. Der var over dagen et meget lavt konfliktniveau mellem børnene.

Da forældrene stadig afleverer børnene ved døren, er velkomsten præget af, at hvert enkelt barn ses og bydes velkommen i dialog. Der er ro, og børnene møder ind til et bredt udvalg af forskellige aktiviteter med voksne i børnehøjde: på en stue er en sanseoplevelse, hvor børn har hænderne i kartoffelmel/ vand, ved et andet bord klippes og en voksen sidder og har dialoger med de børn, der opsøger denne kontakt.

Samme systematik gør sig gældende på alle stuer med alderstilpassede aktiviteter. Dialogerne er generelt præget af åbne, undersøgende spørgsmål, hvor børnene støttes i selv at finde løsninger, udvidelse af børnenes undersøgelser, litteracy og tidlig matematikforståelse (tal, former, begreber, farver mv) Fx en pige, der lægger først et kendt puslespil, derefter opfordres til at finde et sværere. Pigen støttes i en dialog, der bygger på spørgsmål som, hvordan er det nu det er med puslespilsbrikkerne? Var der ikke nogen, der er lidt anderledes, så vi ved at de skal ligge særlige steder? Pigen finder kanterne i spillet, og der tales farver og former, der hjælper hende videre. Medarbejder opfordrer de børn, der kommet til, om at hjælpe, men ikke overtage.

Hverdagen er struktureret med forudsigelige rutiner og tydelig inddragelse af børneperspektiv i aktiviteter og rutiner. Fx i samling, hvor der arbejdes med artefakter, så børnene kan vælge hvilke sange, der skal vælges. Det er ”Se min kjole”, hvor der er hæklet et antal kjoler, der kan sættes på en finger. Ifølge børnene er alle kjoler røde, og det anerkendes løbende ”Ja, rød er en farve. Denne kjole er blå”, herefter opfordres børnene til at finde de tilsvarende farver på eget tøj. De børn, der har svært ved at sidde stille og/ eller fastholde interesse, hjælpes verbalt og/ eller ved at blive taget i hånden, holdt om og lign. anerkendende, inkluderende gestus, der støtter det enkelte barn, men ikke tager fokus fra den fælles aktivitet. 

Der observeres også tydelige voksenstilladserede overgange, fx overgange der generelt er understøttet af voksenstyrede aktiviteter og voksne, der stilladserer forskellige faser i overgange. Fx på en stue, hvor børnene skal finde bogstavet, deres navn starter med, her tydeliggøres lydende og derefter må børnene én af gangen gå ud og vaske hænder, hvor en voksen venter, og herefter kan barnet gå ind til bordet med madpakker, hvor den sidste voksne venter.

Det anbefales at skabe en systematik, hvor medarbejderne forbliver nysgerrige og undersøgende på balancen mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter, hvor det vokseninitierede er det mest markante, uden at miste den tydelighed som hverdagens ramme udgør for børnene.

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Der er en generel ensartet høj kvalitet på alle stuer, hvilket er med til at synliggøre, at medarbejderne reelt arbejder efter samme vision og værdier for kvalitet i læringsmiljøerne.

Dette er også understøttet af en organisering, hvor medarbejder højst er to år på samme stue og kollegal hverdags-relation, da man skiftevis flytter med børnene, som kendt voksen.

Der arbejdes også med overgange til skolen, hvor pædagogerne fra SFO/ indskoling er i børnehaven med de ældste børn nogle gange om ugen.

Til inspiration foreslås, at gøre hele landsbyordningens til et fælles projekt, der har til formål at bryde negativ social arv og arbejde med en fælles udviklet faglig progression fra 3 år til 6 klasse. Herunder mulighed for at indhente viden fra børnenes Uddannelsesparathedsvurdering/ afgangseksamen, som feedback på, hvordan man lykkes med den samlede pædagogiske indsats i landsbyordningen.

Der fortælles fra medarbejderniveau om en kultur, hvor det er muligt at reflektere og diskutere med hinanden. Det er vurderingen, at man kan være fagligt, dybt uenige uden at blive uvenner.

Det anbefales i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan at arbejde med at fastholde fokus på, at tydeliggøre mål og værdier for både kerneopgaven og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, samt medarbejdernes kollegiale samarbejde – herunder, som tidligere nævnt, balancen mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter og dokumentationen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Dette skal bidrage til at fastholde et nysgerrigt, kritisk blik på egen praksis, der er nødvendigt for at fastholde et højt, bevidst faglig niveau.

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Det anbefales at arbejde med at opbygge en ledelsesmæssig feedback kultur, der i et lærende perspektiv også kan bidrage til at sætte fokus på hvorfor hverdagene fungerer på det niveau de gør, samt bidrage til at fastholde og udfordre de faglige begrundelser og refleksioner over den kollegiale hverdagspraksis.

Dagtilbud: Trekløveren

Dato: 01.10.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder. Lolland Kommune er via Børne- og Undervisningsministeriet tildelt midler i perioden 2019-2021. Trekløveren har i den forbindelse 5 pædagoger ansat, svarende til 4,8 årsværk. Desuden er 3 pædagoger sat op i tid svarende til 0,4 årsværk. Vedkommende er ikke medregnet nedenfor.

Antal ansatte: 16

Antal årsværk: 15,3

% andel pædagoger: 75

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 25

Antal børnehavebørn: 72

Antal børnehavestuer: 2 grupper

Antal vuggestuebørn: 24

Antal vuggestuer: 2

Pejlemærke: Dagtilbud 0-3 år

Dagtilbud skaber en god overgang fra hjem til dagtilbud med omsorgs- og relationskompetente medarbejdere.

Æstetiske og inspirerende læringsmiljøer motiverer børnenes nysgerrighed, skabertrang og børnenes sproglige udvikling som fundament for kvalificeret udvikling og livskvalitet.

Opstartsmøde

Alle forældre inviteres til opstartsmøde i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Opfølgningsmøde

Alle forældre inviteres til opfølgningsmøde 3 mdr. efter opstart i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Kids-måling

KIDS-målingen i temaerne ”Relationer”, ”leg og aktivitet” samt ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skala fra 1-5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for hvert tema på minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Relationer: 3,7

Leg og aktivitet: 3,6

Fysiske omgivelser: 4,4

Det anbefales at have fokus på at have fokus på, hvad børnene skal lære, fremfor hvad de skal lave. Der kan med fordel tages udgangspunkt i at arbejde med de pædagogiske rutiner, fx måltidet, samt leg og aktiviteter, for at sikre at der kommer et mere systematisk fokus på børnenes læring og udvikling i alle dele af den pædagogiske hverdag.

Der bør også være et fokus på sammenhæng mellem vuggestue og børnehave, der opleves som to institutioner i ét.

Sproglig udvikling

Minimum 2 gange følges der op på barnets sproglige udvikling sammen med afsæt i dialoghjulet 9-14 mdr. + 2 år sammen med forældrene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats”.

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav.

Det anbefales at have fokus et mere målrettet fokus på det tidlige, målrettede sprogarbejde, fx i hverdagens rutiner.

Talesproglige færdigheder - 3-årige

Antal test i alt 2019: 24

Antal test i alt 2018: 23

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	13	54%	14	61%
Fokuseret indsats	4	17%	3	13%
Særlig indsats	7	29%	3	13%
Ikke placeret	0	0%	3	13%

Kvalitet i dagtilbud

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger: 54 (56,3% af børnene)

Underretninger: 5

Vurdering: Dagtilbud vurderes, på baggrund af data og tilsynsdialog, at opfylde krav.

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i temaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Fysiske omgivelser: 4,4

Relationer: 3,7

Leg og aktivitet: 3,6

Det anbefales, at have særlig fokus på at sikre at den gode balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter, og at kvaliteten af dialogerne i et læringsperspektiv bringes i spil med samme systematik i institutionens skov-gruppe.

Børnemiljøvurdering

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet. 

Lederkommentar: Børnemiljøvurdering foretages vanligt gennem DCUM trivselstermometer, som pt. er under revidering. Resultatet af vurderingen analyseres af TRIO-gruppen, og fokusområder udvælges til videre arbejde ved personaleudviklingsmøder, refleksionsmøder og forældrerådet.

Under den årlige revidering af læreplanen, inkluderes børnemiljøvurderingen særligt i afsnittet om børneperspektivet.

Stuegrupperne har adgang til vurderingen gennem intranettet, og kan benyttet den i deres løbende evaluering og tilpasning af børnemiljøet.

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0. klasse.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud ikke krav.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger	Procent af børn i institution
Fagpersonale	80	83,3%
Forældre	25	26%

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år.

Dagtilbud opfylder ikke krav. Det anbefales, at være nysgerrig på forældre der er hverken eller i dialog med forældreråd.

 

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	0%	2%	2%	60%	36%
2018	0%	2%	10%	36%	52%

 

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation: Der er pt ikke lavet dokumentation for sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation: Der er pt ikke lavet dokumentation for sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vurdering 1 og 2
Læreplanen er udarbejdet med grundige beskrivelser af, hvordan det pædagogiske læringsmiljø er tilrettelagt for at arbejde med målene i den styrkede læreplan og de kommunale strategier, herunder eksempler fra både vuggestue og børnehave.

Det anbefales at arbejde med målene for børnenes progression, herunder overveje hvilke metoder, der kan understøtte dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Læreplan 3

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Det anbefales, at der også fremadrettet sikres dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og denne målgruppes læring og udvikling. Der er fx i institutionen sprogtestet 13 børn, hvoraf 4 er placeret i fokuseret indsats, og 7 er placeret i særlig indsats.

Læreplan 4

Fremgår det hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer?

Børnenes progression 4

Institutionens dokumentation:

 

 

Vurdering 4

Det fremgår af læreplan, hvordan samarbejdsparter bidrager til dagtilbuddets kerneopgave.

Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det er vurderingen, at medarbejderne har et godt niveau af relationskompetence, der i særlig grad kommer til udtryk i aktiviteterne med åbne, nysgerrige dialoger, der inddrager børneperspektivet og understøtter børnene begrebsudvikling. Børnene er generelt imødekommende og var hjælpsomme og respektfulde over for hinanden. Medarbejderne fordeler sig generelt i de pædagogiske læringsmiljøer og er ofte i børnehøjde.

De fysiske omgivelser er udsmykket med tal, bogstaver, kort mv., der gennem observationsperioden bruges aktivt i dialoger med børnene. Dette gør sig i mindre grad gældende i skovdelen, der dog også har et godt udbud af vokseninitierede aktiviteter, som børnene kan vælge til. Her observeres dog en tendens til at børnene samler sig omkring hængekøjerne, hvor der opstår diskussioner mellem børnene, der ikke kan redegøre for de sociale spilleregler for, hvordan man deler. Der observeres bl.a. en pige, der ”holder” en hængekøje til et andet barn, der tydeligt er optaget af en anden leg et andet sted, men uden at hun vil afgive den til de børn, der venter.

Der observeres udfordringer ved overgange, der ikke er systematisk stilladserede med voksne, der understøtter børnenes selvhjulpenhed. Der observeres således flere gange situationer, hvor børnene sættes i kø og ventepositioner, der fører til uro (hvad medarbejderne oplever som uhensigtsmæssig adfærd) og konflikter (der objektivt er uhensigtsmæssig adfærd).

Det anbefales derfor, at medarbejderne arbejder med at understøtte børnenes mulighed for selvhjulpenhed i overgangene ved på forhånd at aftale at placere sig hensigtsmæssigt i forhold til børnenes behov. Det vil afhjælpe konflikter, men også sikre bedre rammer for pædagogisk arbejde. Fx observeres en medarbejder, der i løbet af få udvekslinger ender med at kommunikere på en måde, der ikke understøtter børnenes aktive deltagelse: Børnene pjatter rundt og markerer sig over for hinanden og taler til hinanden med et udfordrende sprog. ”Her i børnehaven taler vi pænt”, børnene stopper kortvarigt og fortsætter så. ”Nej, det der gider jeg ikke høre på” Børnene fortsætter. ”Alle, der ikke kan tale pænt, må blive hjemme med de små”, børnene fortsætter, men kort efter er det deres tur og køen opløses. Senere står de samme børn i kø igen, her udvikler deres adfærd sig uhensigtsmæssigt, så de skubber og sparker efter hinanden.

Det anbefales endvidere at arbejde med rutinerne som pædagogiske læringsrum, da der generelt observeres måltider, hvor børnenes mulighed for aktiv deltagelse ikke understøttes af tydelige mål og rammer fx: ”spis pænt” uden anvisninger på, hvad det omfatter. De dialoger, der observeres, afspejler interesse for børnene, men som ikke rummer lærings- og udviklingsmæssige aspekter, som at understøtte begrebsudvikling, sociale kompetencer, finmotoriske kompetencer mv. Nogle steder observeres kun sporadisk dialog under måltidet. Der kan således være bekymring for, at læring i både overgange og rutiner bliver tilfældig, i modsætning til aktiviteterne.

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Der observeres forskel på den oplevede pædagogiske kvalitet mellem børnehave og vuggestue. Men generelt skiller de planlagte og voksen-stilladserede aktiviteter sig positivt ud som vellykket rammesætning for det pædagogiske arbejde med børnene. I modtagesituationen i børnehaven kan børnene møde ind til en række voksen-stilladserede aktiviteter, hvor de voksne støtter og udfordrer børnenes leg, sprog og deltagelse.

Dagen fremstår godt struktureret, men samtidig tilpasset børnenes optagethed. Der observeres således flere gange, at de voksne lader børnene afslutte det de er i gang med, fremfor at lade de nøjagtige klokkeslæt afgøre, hvornår der er formiddagsmad, frokost og lignende. Der observeres således en god balance mellem forudsigelighed i hverdagen og børneperspektivet i relation til igangværende leg og aktiviteter. De voksne indgår løbende i dialoger om tilpasning af hverdagen. Fx observeres, at en aftalt udflugt aflyses, og at de voksne indbyrdes aftaler en ny udflugt med begrundelser, der tager udgangspunkt i børnenes behov: ”Så de kan se, hvor vi skal hen næste uge, hvor det bliver til noget, og to af børnene spiller fodbold i området, som de også kan vise frem”

I vuggestuen observeres også en god balance mellem voksen- og børneinitieret aktiviteter, men det fremstår mere tilfældigt, hvordan situationen understøttes. Der er to voksne med nogle børn på legepladsen. Gennem hele observationen er de voksne i dialog med hinanden og har det meste af tiden ryggen vendt mod børnene. De rejser sig og støtter børn, der aktivt har brug for hjælp. På en stue er der børn, der klipper og dialoger om farver, årstider mv.  Der observeres også to børn, der leger i et køkken. En medarbejder støtter og forlænger legen, både gennem dialog og ved at og klippe viskestykker og karklude, der støtter børnenes initiativ. En anden medarbejder kommenterer situationen: ”Sikke nogle snakkemaskiner”, hvorefter den støttende dialog ændrer sig til uhensigtsmæssig voksen dialog om børnene.

Det anbefales at arbejde med en mere målrettet bevidst tilgang til børnenes læring, så det bliver tydeligere, hvornår og hvordan børnene læring og udvikling understøttes. Det anbefales også at have opmærksomhed på, at de voksnes narrativer om børnene ikke bliver styrende for den pædagogiske tilgang. Fx tales der vedholdende om nogle børns motoriske vanskeligheder. Da der spørges til, hvorfor en medarbejder har skåret deres brød ud, fremfor selv at lade dem prøve, svarer medarbejderne i første omgang refleksivt ”nå, ja så de kan øve sig”, men konkluderer hurtigt: ”at det kan de ikke”, på trods af at der er observeret flere eksempler på finmotorisk kompetence hos de pågældende børn.

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Det anbefales, at arbejdes med at skabe en rød tråd mellem arbejdet i vuggestue og børnehave med at understøtte, herunder sikre, et fælles sprog til at styrke de kollegiale feedback processer.

Til inspiration kan der overvejes at arbejde med rotationsordninger, hvor medarbejderne følger børnene og på den måde bidrager til at styrke den samlede faglige tilgang til arbejdet med børnenes progression.

Dagtilbud: Vandloppen og afdeling Solstrålen

Dato: 24.09.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder. Lolland Kommune er via Børne- og Undervisningsministeriet tildelt midler i perioden 2018-2021. Vandloppen har i den forbindelse 2 pædagoger ansat, svarende til 2 årsværk.

Vedkommende er ikke medregnet nedenfor.

Som en del af statens pulje til opnormering har Vandloppen ansat en pædagogmedhjælper på fuld tid. Vedkommende er ikke medregnet nedenfor.

Vandloppen:

Antal ansatte: 13

Antal årsværk: 10,6

% andel pædagoger: 81

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 19

Antal børnehavebørn: 66

Antal børnehavestuer: 3

Antal vuggestuebørn: 11

Antal vuggestuer: 1

Solstrålen:

Antal ansatte: 6

Antal årsværk: 5,5

% andel pædagoger: 82

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 18

Antal børnehavebørn: 24

Antal børnehavestuer: 2

Pejlemærke: Dagtilbud 0-3 år

Dagtilbud skaber en god overgang fra hjem til dagtilbud med omsorgs- og relationskompetente medarbejdere.

Æstetiske og inspirerende læringsmiljøer motiverer børnenes nysgerrighed, skabertrang og børnenes sproglige udvikling som fundament for kvalificeret udvikling og livskvalitet.

Opstartsmøde

Alle forældre inviteres til opstartsmøde i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Opfølgningsmøde

Alle forældre inviteres til opfølgningsmøde 3 mdr. efter opstart i dagtilbuddet.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Kids-måling

KIDS-målingen i temaerne ”Relationer”, ”leg og aktivitet” samt ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skala fra 1-5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for hvert tema på minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Relationer: 4,0

Leg og aktivitet: 3,1

Fysiske omgivelser: 2,9

Det henstilles, at der udarbejdes en handleplan for at styrke de pædagogiske læringsmiljøer og arbejdet med leg og aktiviteter i de pædagogiske læringsmiljøer.

Det anbefales generelt at arbejde målrettet med en højere grad af systematik og planlægning i hverdagens opbygning, så det bliver tydeligere, hvad børnene skal lære i de forskellige dele af dagen.

Sproglig udvikling

Minimum 2 gange følges der op på barnets sproglige udvikling sammen med afsæt i dialoghjulet 9-14 mdr. + 2 år sammen med forældrene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats”.

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav.

Det anbefales at have fokus et mere målrettet fokus på det tidlige, målrettede sprogarbejde, fx i hverdagens rutiner.

Talesproglige færdigheder - 3-årige

Antal test i alt 2019: 100

Antal test i alt 2018: 101

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	72	72,0%	69	68,3%
Fokuseret indsats	18	18,0%	19	18,8%
Særlig indsats	9	9,0%	9	8,9%
Ikke placeret	0	0,0%	2	2,0%

Kvalitet i dagtilbud

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger: 55 (54,5% af børnene)

Underretninger 9

Vurdering: Dagtilbud vurderes, på baggrund af data og tilsynsdialog, at opfylde krav.

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i temaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav til relationer i Vandloppen, men ikke øvrige krav:

Vandloppen:

Fysiske omgivelser: 2,9

Relationer: 4,0

Leg og aktivitet: 3,1

Solstrålen:

Fysiske omgivelser: 2,7

Relationer: 2,9

Leg og aktivitet: 2,0

Det henstilles, at der udarbejdes en handleplan for at styrke de pædagogiske læringsmiljøer og arbejdet med leg og aktiviteter i de pædagogiske læringsmiljøer.

Det anbefales generelt at arbejde målrettet med en højere grad af systematik og planlægning i hverdagens opbygning, herunder tilrettelæggelsen af leg og aktivitet i de fysiske omgivelser, så det bliver tydeligere, hvad børnene skal lære i de forskellige dele af dagen.

Børnemiljøvurdering

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet. 

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0 klasse.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger	Procent af børn i institution
Fagpersonale	65	64,4%
Forældre	5	5%

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år.

Dagtilbud opfylder krav.

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	2%	6%	10%	49%	33%
2018	1%	2%	10%	42%	45%

 

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation:

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation:

Vurdering 1 og 2
Læreplan er pt. under udarbejdelse.

Det anbefales generelt at have fokus på arbejdet med at opstille mål for børnenes læring og beslutte, hvilke evalueringsmetoder, der skal benyttes for sikre viden om alle børns progression i forhold til de opstillede mål.

Læreplan 3

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Det anbefales generelt at udvikle en systematik, der sikrer både tidlig opsporing og tidlig indsats over for børn i udsatte positioner.

Der skal fremadrettet også sikres dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og denne målgruppes læring og udvikling. Der er fx i institutionen sprogtestet 17 børn, hvoraf 3 er placeret i fokuseret indsats og i særlig indsats.

Læreplan 4

Fremgår det hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer?

Børnenes progression 4

Institutionens dokumentation:

Vurdering 4

Det anbefales generelt at formulere mål for, hvordan samarbejdspartnere fra lokalsamfundet bidrager til dagtilbuddets kerneopgave.

Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det er vurderingen, at medarbejderne har et godt niveau af relationskompetence. Dialogerne er præget af en nysgerrig undersøgende tilgang, der inddrager børneperspektiv.

Børnene er respektfulde over for hinanden. Der var over dagen et forholdsvist lavt konfliktniveau mellem børnene. Børnene er opsøgende, men har svært ved at forklare formål med de forskellige aktiviteter.

Dagen fremstår løst struktureret, og der aftales efterhånden hvad, der skal ske og hvilke børn, det skal involvere. Fx tager en medarbejder en gruppe børn med på tur. Andre børn vil gerne med, men får ikke en forklaring på, hvorfor det ikke omfatter dem. En anden medarbejder tager initiativ til at beskære legepladsens æbletræ, hvilket bliver tilvalgt af en gruppe børn. Børnene instrueres i at bruge sav mv. og der er en god balance mellem instruktion og dialog, hvor børnene selv bidrager til løsninger. Adspurgt kan børnene dog ikke svare på, hvorfor de skal save: ”Vi saver bare, det skal ikke bruges til noget”. Aktiviteten får en del opmærksomhed, men ingen andre voksne ved tilsyneladende, at dette vil finde sted, og det virker heller ikke her til, at der har været en dialog om hvilke børn, der kan have fordel at deltage.

Der observeres en god balance mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter og generel god opmærksomhed på børnenes behov. Men da det fremstår tilfældigt, hvilke børn, der involveres og hvilke aktiviteter, der igangsættes, kan der være en bekymring for, at det bliver for tilfældigt, hvad børnene lærer og børnenes mulighed for indflydelse på aktiviteter. Medarbejderne er generelt gode til at støtte børnene i de fælles aktiviteter, både voksen- og børneinitierede. Men det er sjældent, at dialogerne reelt bidrager til børnenes læring.

I den ene børnehavegruppe er der på forhånd sat puslespil og andre ting frem til at rammesætte forskellige leg og læringsrum. De voksne har fordelt sig mellem de forskellige tilbud. Her synes kvaliteten af dialogerne generelt højere. Her observeres flere samtaler, der reelt bliver lærende, og hvor børnenes begrebsdannelse udvides. Fx en dreng, der lægger puslespil: ”Hvilken farve har løven?”. ”Blå!”. ”Som dit tøj?”. ”Ja! Helt den samme?”. ” Nej, orange (drengen bliver glad) ”Hvad med løvens hår?”. ”Hvidt!”. ”Som dit?” (drengen ser forvirret ud) - hvad med xx hår?”. ”Ja, som hendes!”. ”Hvad er det nu, den farve hedder?”

Det anbefales, at arbejde mere målrettet med at sikre tydeligere rammesætning af de pædagogiske læringsmiljøer, med større forudsigelighed og overblik for både børn og voksne. Det kan bl.a. ske ved at opstille mål for børnenes læring og udvikling og skabe sammenhæng mellem aktiviteter og børnenes behov, herunder planlægge og bevidst udvælge børn til de forskellige tilbud i løbet af dagen. Dette kan med fordel ske i processen med den styrkede læreplan, hvor de generelle mål ”oversættes” til mål for børn og børnegruppen.

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Der observeres forskel på den pædagogiske rammesætning og tilgang på de forskellige stuer, afdelinger og adresser. Forskellene giver mere indtrykket, af, at der er tale om mange små institutioner, frem for én samlet institution med en rød tråd i forhold til børnenes læring og udvikling.

Fx observeres der på en børnehavestue, at der arbejdes med at skabe ro om måltidet, mens den anden stue er ude på legepladsen efter meget kort tid. Børnene på legepladsen opsøger deres kammerater på den anden stue og banker bl.a. på vinduet, hvilket forstyrrer det pædagogiske arbejde med børnene. På stuen arbejdes bevidst med at afprøve forskellige sammensætninger af børn og de voksnes rammesætning af det gode måltid. Der er gode eksempler på at børnene opfordres til fx at afprøve bestik (og arbejde med finmotorik?): et barn spørger om den voksne vil skære ud, opfordres til selv at prøve, og der refereres til, at hun lykkedes så godt i går.

Denne pædagogiske tilgang kan dog ikke observeres på legepladsen (i denne afdeling), hvor flere voksne holder pause, og det er tilfældigt om børnene får tilbud om vokseninitierede aktiviteter alt efter hvilken voksen, der er på legepladsen.  Konfliktniveauet mellem børnene (og delvist også med de voksne) stiger. Der observeres ikke planlagte aktiviteter, som kan understøtte børnenes egne valg af hensigtsmæssige aktiviteter. Der er således en meget svag rammesætning af børnenes pædagogiske læringsmiljø, på det tidspunkt hvor der er færrest voksne til at understøtte det.

Det anbefales at arbejde med en meget systematisk beskrivelse af hvordan, der hele dagen arbejdes med at etablere et pædagogisk læringsmiljø, der lever op til læreplanens intention og indhold.

Her anbefales det i særlig grad at arbejde med sammenhængen mellem målformuleringer og succeskriterier for børnenes læring og medarbejdernes handlinger.

Det kan fx ske ved at lave SMTTE modeller for alle del elementer af hverdagen, hvor dagens enkelte dele, beskrives som læringsrum, der hver især bidrager til de enkelte elementer af læreplanens læringsmål. FX hvorfor tager vi imod børnene som vi gør? Hvorfor spiser vi som vi gør? Hvorfor er overgangen til legepladsen som den er? Hvad skal børnene lære? og hvad skal vi som medarbejdere gøre?

Dette skal bidrage til at sikre et fælles sprog og fælles forståelse af det kollegiale arbejde med de pædagogiske læringsmiljøer og sikre en bedre udnyttelse af medarbejdernes kompetence.

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Det anbefales at sætte en ledelsesmæssig retning, der sikrer at medarbejderne har de nødvendige redskaber og viden til at arbejderstruktureret og systematisk med planlægning, efter de samme mål og metoder, der reelt har fokus på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Der bør udarbejdes en procesplan for arbejdet.

Dagtilbud: Østofte Landsbyordning

Dato: 23.10.2020

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge dagtilbudslovens §5, føre tilsyn med indholdet af kommunes dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, og rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er, som beskrevet i Tilsynskonceptet, dagtilbud (marts 2020), både at kontrollere, at dagtilbuddene efterlever gældende lovgivning og kommunale mål og rammer, og at understøtte den fortsatte faglige kvalitetsudvikling.

Pædagogisk kvalitet er altid i udvikling, og tilsyn vil derfor, uanset den eksisterende kvalitet, forholde sig til den forsatte faglige udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Tilsyn bliver fulgt op af arbejde med læreplanen og handleplaner udarbejdet af leder og medarbejdere, der afspejler det langsigtede arbejde med kvalitet i hverdagspraksis.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af indsamlet data om institutionen, observationer og dialog med ledelse, medarbejdere og forældrerepræsentanter.

Ansatte, ud over leder

Der er alene medregnet fast personale. Det er ekskl. vikarer, projektansatte, studerende og leder. Lolland Kommune er via Børne- og Undervisningsministeriet tildelt midler i perioden 2018-2021. Østofte Landsbyordning Børnehave har i den forbindelse 1 pædagog ansat, samt en pædagog der er gået op i tid, svarende til 1,1 årsværk. Vedkommende er ikke medregnet nedenfor.

Antal ansatte: 5

Antal årsværk: 4,1

% andel pædagoger: 51

% andel pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: 49

Antal børnehavebørn: 31

Antal børnehavestuer: 2

Pejlemærke: Dagtilbud 3 – 6 år

I æstetiske og inspirerende læringsmiljøer udvikler og stimulerer vi forsat børnenes alsidige, personlige og sproglige fokus. Leg og læring i fællesskaber, der har fokus på børnenes nysgerrighed, begejstring og skabertrang understøttes.

De fysiske omgivelser

KIDS-målingen i temaet ”De fysiske omgivelser” vurderes på en skal fra 1- 5, og den enkelte institutions gennemsnitsmåling er for dette tema minimum 3,5.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav for tema fysiske omgivelser:

• Fysiske omgivelse: 3,6
• Relationer: 3,1
• Leg og aktivitet: 2,8

Det anbefales at der arbejdes med en fælles struktur for tilrettelæggelse af den pædagogiske hverdag, der i særlig grad skal styrke målrettet arbejde med børnenes læring og udvikling, herunder langt flere vokseninitierede aktiviteter og et mere systematisk arbejde med de pædagogiske rutiner.

3- års-sprogvurderingen

På institutionsniveau ses et stigning i antallet af børn, der ved 3- års-sprogvurderingen placeres i ”generel indsats” (denne statusindikator er medtaget fra 0-3 års pejlemærket).

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav, idet der ikke er registreret resultater fra 2019.

Til dialogmødet er det oplyst at der foreligger uregistrerede resultater.

Det anbefales at institutionen fremadrettet registrerer sprogvurderingerne korrekt.

Talesproglige færdigheder - 3-årige

Antal test i alt 2019: 0

Antal test i alt 2018: 5

Test	Antal 2019	Procentdel 2019	Antal 2018	Procentdel 2018
Generel indsats	0	0%	4	80%
Fokuseret indsats	0	0%	1	20%
Særlig indsats	0	0%	0	0%
Ikke placeret	0	0%	0	0%

Resultat af Børnemiljøvurderingen følger som minimum landsgennemsnittet.

Vurdering: Arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan. Østofte Landsbyordning har på eget initiativ arbejdet videre med børneinterview og har gjort sig gode erfaringer med de systematiske dialoger med børnene og afdækning af børneperspektiv på de pædagogiske læringsmiljøer Der er ikke i indeværende år foretaget en børnemiljøvurdering, men arbejdet indgår fremadrettet i udarbejdelse af den pædagogiske læreplan.

Det anbefales at have fokus på at tydeliggøre inddragelsen af børnene og børneperspektivet i arbejdet. 

Kvalitet

Forældrebestyrelse inddrages 1 gang årligt i drøftelser af kvalitet i dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem sociale indekstal og antallet af:

Familiedialoger 12 (38,7% af børnene)

Underretninger: 0

Vurdering: Dagtilbud vurderes, på baggrund af data og tilsynsdialog, at opfylde krav.

Pejlemærke: Overgang til skole

Vi lægger vægt på at overdrage viden og professionelle erfaringer om barnet, sådan at skolen har et fagligt grundlag for at kunne støtte barnet i skolen. Vi kalder det brobygning.

Vi arbejder for, at den kommunale folkeskole er det naturlige valg for alle børn og forældre.

Forældremøde

Der afholdes forældremøde for førskolebørn med deltagelse af indskolingsleder/ landsbyordningsleder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Overleveringsmøde

Forældre inviteres til overleveringsmøder mellem dagtilbud, SFO og skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Før opstart

Én gang før opstart i førskole SFO og skole – forældre henter på SFO -SFO besøger børn og pædagoger fra dagtilbud.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Minimum 2 gange om året besøger pædagog fra SFO og skole dagtilbud for at danne relationer til børnene.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Besøg i SFO og skole

Minimum 2 gange om året besøger børn og pædagog fra dagtilbud SFO og skole, for at skabe tryghed i de nye rammer.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Arrangement i SFO og skole

Skole og SFO inviterer kommende skolebørn til et arrangement på SFO/Skole – ex teaterforestillinger i 0 klasse.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Pejlemærke: Forældresamarbejde

Dagtilbud skaber en tryg og god overgang fra hjem til dagtilbud og samarbejder tæt med forældrene gennem hele barnets tid i dagtilbud.

Forældrene er barnets vigtigste omsorgsgiver og har dermed hovedansvaret for barnets trivsel, dannelse og udvikling.

Velkomstbrev

Alle nye forældre modtager et velkomstbrev.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Dialoghjul

Minimum 4 gange følges der op på barnets trivsel, udvikling og læring, sammen med forældrene, med afsæt i dialoghjul:

9 – 14 mdr., 2 år, 3 år og på vej i skole.

Vurdering: Dagtilbud opfylder ikke krav. Der er lavet plan for det videre arbejde, der sendes til forvaltningen.

Antal dialoghjul udarbejdet i 2020

	Antal dialoger	Procent af børn i institution
Fagpersonale	5	16,1%
Forældre	2	6,5%

BTU

Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen (BTU) er som minimum på samme (høje) niveau som tidligere år

Dagtilbud opfylder ikke krav. Det anbefales at der indledes en dialog med forældrebestyrelsen i forlængelse af næste BTU for at sikre viden om oplevede udsving i kvalitet.

	Meget utilfreds	Utilfreds	Hverken eller	Tilfreds	Meget tilfreds
2016	0%	0%	0%	41%	59%
2018	0%	9%	9%	58%	24%

 

 

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde drøftes 2 gange årligt på forældrebestyrelsesmøder.

Vurdering: Dagtilbud opfylder krav.

Sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes Trivsel, læring, udvikling og dannelse

Læreplan 1

Fremgår det af den pædagogiske læreplan, hvordan der hele dagen etableres et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes, med hensyntagen til: børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Børnenes progression 1

Institutionens dokumentation:

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring? - herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab

Børnenes progression 2

Institutionens dokumentation:

Vurdering 1 og 2
Læreplan er under udarbejdelse.

Det anbefales i det videre arbejde, at beskrive det pædagogiske læringsmiljø med udgangspunkt i en fælles forpligtende opbygning af hverdagen, med tydelige mål for børnenes udvikling og læring, der kan tydeligøre: HVORFOR hverdagen er struktureret som den er, HVAD denne struktur skal bidrage med i forhold til børnenes læring og udvikling og HVORDAN der kollegialt forventes, at arbejde med at opnå disse mål i relation til børnenes behov. 

Der kan med fordel arbejdes med, at styrke den fælles forståelse af læringsbegrebet i et børneperspektiv og bearbejde de overordnede mål i den styrkede læreplan, til delmål for børnene og med mål for de voksnes handlinger i forlængelser af disse.

Der bør i særlig grad være vægt på at styrke de vokseninitierede aktiviteter. Her er der også et stærkt ønske fra forældrene om flere vokseninitierede tilbud til børnene i løbet af dagen, hvor voksne fx engagerer sig i leg med børnene eller tilbyder organiserede legetilbud.

Læreplan 3

Fremgår det hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Børnenes progression 3

Institutionens dokumentation.

Vurdering 3

Det anbefales at udvikle en systematik, der også sikrer dokumentation for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og denne målgruppes læring og udvikling fx i forlængelse af sprogvurderinger, hvor der kræves særlig indsats.

Læreplan 4

Fremgår det hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer?

Børnenes progression 4

Institutionens dokumentation:

 

 

Vurdering 4

Dagtilbud har samarbejde med flere og inddrager lokalsamfundet aktivt i flere sammenhænge. 

Det anbefales at formulere mål for, hvordan disse bidrager til dagtilbuddets kerneopgave.

Refleksion og feedback til forsat faglig udvikling

Børneperspektiv og børnefællesskaber

Det er vurderingen, at der er enkelte medarbejdere med gode relationskompetencer, med mange eksempler på undersøgende, reflekterede dialoger. Men der er også medarbejdere, der ikke i tilstrækkeligt omfang demonstrerer relationskompetence, om end der fra alle udvises generel interesse for børnene.

Børnene er generelt imødekommende med et forholdsvist lavt konfliktniveau.

Det observeres, at medarbejderne giver sig god tid til dialog med forældre i afleverings- og afhentningssituationer.

De vokseninitierede aktiviteter, der observeres, er på forhånd planlagt; storegruppen skal på tur og her bliver formål og rammer præsenteret på forhånd, hvilket styrker børnenes deltagelsesmuligheder: Vi skal i skoven og finde bogskaller (en skal vises frem) Er der nogen der ved hvor vi finder dem? På jorden! Vi kan også kigge op og gribe dem i luften! Hvorfor skal vi det? Vi skal bruge dem til julegaver. Det er da ikke jul? Nej, men vi bliver nødt til at finde dem mens de er her og så skal de i tørreskabet. På turen gribes de forskellige situationer, der opstår fra at snakke skovens ændrede farver og årstider, til forskellige dialoger om dyr de finder. Der observeres også dialoger om sociale omgangsformer og følelsesmæssige kompetencer, som da nogen er ved at blive ramt af en gren: så du at jeg blev bekymret? Jeg kunne se i dit ansigt, at du opdagede det.

På legepladsen ses et meget lavt niveau af vokseninitierede aktiviteter. En medarbejder sætter en aktivitet i gang og henvender sig til tilfældige børn, der går forbi: vil du være med til at lave syltetøjsglas? Formålet præsenteres ikke. Der er ikke på forhånd gjort tanker om hvilke børn, der vil have fordel af at deltage i aktiviteten.

På legepladsen observeres mange børneinitierede aktiviteter, der ikke understøttes af voksen deltagelse. Der tilbydes hverken i morgentimerne eller efter frokost ikke vokseninitierede alternativer.

Det anbefales at styrke medarbejdernes arbejde med at skabe mere strukturerede rammer, der skal bidrage til at sikre sammenhæng mellem læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Generelt skal alle hverdagens gøremål være en del af et pædagogisk læringsmiljø, der tilgodeser børneperspektivet og børnenes aktive deltagelse med langt flere målrettede vokseninitierede tilbud.

Det kan fx ske ved at lave SMTTE modeller for alle dele af hverdagen og læringsmiljøets enkelte elementer, herunder mål for, hvad børnene skal lære (fremfor hvad de skal lave) og mål for det kollegiale samarbejde om børnene. Der kan i den forbindelse også med fordel ses på frokosten som pædagogisk aktivitet med udgangspunkt i rutinepædagogikken, da fx måltidernes primære fokus, under observationerne, synes at være måltidet i sig selv. Dette giver hverken medarbejdere eller børn hensigtsmæssige rammer til at arbejde målrettet med læring og udvikling.

Evalueringskultur og det kollegiale samarbejde om kvalitet

Der observeres forskel i medarbejdernes tilgang til det pædagogiske arbejde. Nogle medarbejdere har stort set kun fokus på børnene og indgår i undersøgende, begrebsudvidende, lærende dialoger. Andre opsøger hinanden og observeres kun undtagelsesvis i børnehøjde. Der observeres ikke kollegial sparring og feedback.

Det anbefales således, at der i arbejdet med den pædagogiske læreplan, sætter et særkilt fokus på medarbejdernes læring og tilgang til arbejdet. Der kan med fordel arbejdes med at der formuleres mål, der retter sig mod medarbejderne, og hvad de voksne skal have fokus på og udvikle hos sig selv, i forlængelse af målene for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Der bør her i særlig grad være fokus på: balance mellem vokseninitierede aktiviteter, vedvarende fællestækning og rammesætning af børnenes aktive deltagelse i egen læring og udvikling.

I forlængelse af dette bør der udvikles en kollegial feedback kultur, hvor alle medarbejdere støttes i en fælles kapacitetsopbygning. Her kan der fx udvikles understøttende materialer, hvor medarbejderne ud fra deres særlige faglige styrker, udvikler aktivitets forslag, der understøtter kollegaernes udnyttelse af de kommende funktionsopdelte lokaler, så de forskellige rums potentiale udnyttes i det målrettede arbejde med at fremme alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Ledelse af kvalitetsarbejdet

Det anbefales, at der ledelsesmæssigt, arbejdes målrettet på, at sikre en ensartet kvalitet i alle dele af det pædagogiske læringsmiljø. Der bør derfor, i arbejdet med den pædagogiske læreplan, være et ledelsesmæssigt fokus på, at opstille en tydelig retning, med fokus på, hvordan medarbejdernes kompetencer kollegialt kommer til udtryk i hverdagen så medarbejderne reelt går både bagved, ved siden af og især foran børnene, i overensstemmelse med børnenes behov.