Når man siger vild bynatur og mere fokus på biodiversiteten, handler det om meget mere end at så en masse frøblandinger forskellige steder. Et af vores store projekter er, at Lolland Kommune bliver et sted, hvor alle bidrager til den store sag. Formidling og samarbejde på tværs i kommunen er vigtigt for, at vi i fællesskab kan komme længst i den rigtige retning.
I arbejdet med at få skabt et fællesskab i kommunen med biodiversitet og vild bynatur for øje, er det lykkes os at få lavet et nyt slogan - Lolland En Vild Kommune samt en Tværfaglig Naturgruppe.
Den består af folk, som er ansat i forskellige afdelinger og som har forskellige funktioner i hverdagen. Gruppen rummer biologer, jordbrugsteknologer, fagansvarlige på det grønne, tilsynsførende på det grønne, naturvejleder og IT-fagfolk.
Besøg vores facebookside - Lolland En Vild Kommune
Gruppens primær opgave er at få sat biodiversitet og vild natur på dagsordenen rundt omkring i de forskellige sektorer. Der arbejdes med alt fra formidling til driftsmetoder på de enkle arealer.
Her på siden vil vi løbende fortælle om alle de gode projekter og tiltag, som vi i fællesskab får gennemført i kommunen.
Center for Handicap
Center for Handicap er en decentral enhed under Social og Arbejdsmarkeds sektoren i Lolland Kommune.
Center for Handicap er en specialiseret organisation, og vi har forskellige tilbud til unge og voksne borgere med fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser.
De forskellige afdelinger er placeret rundt omkring i kommunen og har ofte store udenomsarealer, med masser af græs. Så der er gode muligheder for at tænke biodiversitet ind, både for dyr og insekter, men især også som en oplevelse for brugerne på stederne.
Fuglse Aktivitetshus har i et par år haft græs områder på deres matrikel, som har fået lov til at gro. Men i 2021 kom der et lille samarbejde i gang med Park og Vej, hvor vi fik snakket lidt omkring, hvad man også kunne gøre på arealerne.
Der blev hurtig enighed om, at vi ville prøve, at give den hele armen. Alle arealer blev vurderet i fht. om de på en eller anden måde kunne få et mere inspirerende udtryk samtidig med, at vi fik indført mere højt græs.
Der blev klippet et aktivitets område, hvor vi fik placeret to nye mål. Der blev klippet kanter alle de steder, hvor vi valgte at have højt græs og stisystem på de store arealer.
Jobcenter Lolland
Hvem er vi?
Kompetencecenteret Lolland har til huse i Nakskov. Det er en afdeling under vores jobcenter som har til opgave at lave nogle afklaringsforløb med forskellige erhvervsretninger.
En af de muligheder, som vi tilbyder, er inden for det grønne område. Derfor har det været vigtigt, at vi kunne udnytte de grønne områder vi har på vores matrikel.
I foråret 2021 begyndte der et samarbejde med Park og Vej, hvor der blev udvekslet viden og ideer.
Der er stor interesse for biodiversiteten, så det har været vigtigt, at vi kunne inddrage det i vores brugers afklaringsforløb. Vi har prøvet at dele vores grønne områder op i forskellige typer / udtryk.
Den stilrene velkomst
Når man ankommer til Kompetencecenteret, er det første man møder en stor trimmet plæne med en masse solitære træer.
Det første indtryk indbyder ikke til det vilde. Alligevel har vi valgt at beholde stammerne fra de døde træer, som ellers var meningen, vi skulle have fjernet helt. På den måde har vi fået mulighed for at tilgodese nogle insekter på arealet, samtidig med at plænen er veltrimmet.
Der vil også løbende være mulighed for, at få lavet fugle- og flagermuseredekasser, som kan placeres i træerne.
Græslabyrint og samtalerum
Førhen havde vi denne store græsplæne, som bare var en græsørken. Nu har vi fået udnyttet den til en labyrint, hvor vi har lavet nogle små samtalerum.
Her får de naturlige urter lov til at få frirum, da vi ikke har tilføjet nogle blomsterfrøblandinger. Vi har en årlig nedklipning af græsset.
På sigt har vi et ønske om, at vi kan få plantet buske og træer, så vi også kan give arealet noget mere højde. Vi kan også på den måde indkranse vores samtalerum endnu mere.
Tværgående projekt mellem Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune
Lolland Kommune har også et projekt kørende sammen med Guldborgsund Kommune.
Projektet hedder Naturlandet Lolland-Falster.
I Naturlandet Lolland-Falster arbejder Lolland og Guldborgsund Kommune sammen om at sætte fokus på vores skønne natur. Du kan møde Naturlandets flotte formidlingsskilte overalt, cykel- og vandreruter løber på kryds og tværs af landskabet og en række faciliteter herunder shelterpladser gør naturen mere tilgængelig. Naturlandets app viser vej på ruterne og undervejs kan du læse om alle vores spændende seværdigheder.
Få mere information på deres hjemmeside