
Som en del af et tværfagligt projekt i 2021 fik Lolland En Vild Kommune sammensat vores egen frøblanding. Den er udarbejdet ud fra vores naturvejleders kendskab til gode lollandske arter og med gode input fra biologerne.
Park og Vej er begyndt at så Lolland Blandingen på udvalgte arealer, så alle kan nyde synet af blomsterne senere på året.
I et samarbejde mellem Lolland Kommune og Danmarks Naturfredningsforening afdeling Lolland vil vi gerne hjælpe jer på vej med en blomstereng.
Lolland Blandingen kan blomstre hos jer
Er der områder i jeres græsplæne, som kan blive omdannet til en skøn blomstereng? Så har I nu mulighed for, at søge om en portion blomsterfrø fra vores egen 'Lolland Blanding'.
Der er afsat en mængde frø til uddeling, så alle indkommende projekter vil blive vurderet og gennemgået. Herefter vil vi udvælge dem som er bedst egnet.
- Du/I skal være en virksomhed, grundejerforening, boligforening, beboerforening, landsby laug eller lignende i Lolland Kommune, der har nogle fællesarealer/byrum, hvor I ønsker, at der skal være en blomstereng.
- Du/I skal selv tage ansvar for at omlægge og passe området.
- Arealet skal være offentligt tilgængeligt, men ikke kommunalt.
- Arealet skal være minimum 100 m2 og max 300 m2 stort. Det samlede antal m2 må gerne være delt op i mindre områder på samme matrikel.
Langø Bylaug
Kamnitze grundejerforening
Hummingen grundejerforening
Boligforeningen Magrethehusene i Maribo
Den gamle Digegaard i Hummingen
Maribo Bilcenter
Flerårige
Cikorie, Gul Snerre, Hvid Okseøje, Alm. Kællingetand, Alm. Brunelle, Blåhat, Lancet-vejbred, Prikbladet Perikon, Moskus-katost, Rødkløver, Alm. Knopurt, Merian.
2 årige
Slangehoved, Vild Gulerod, Gærde-kartebolle.
1 årig
Kornvalmue, Kornblomst.
Det er oplagt at så en blomstereng i efteråret, hvor blomsterne også naturligt kaster deres frø. Men det kan også fint gøres om foråret. Dog skal man være opmærksom på, at nogle frø kræver frost, før de spirer. Disse kan have en svær start, hvis man vælger foråret, men så bør de komme året efter.
Hvordan gør jeg arealet klar?
Græstørven skal fjernes, fordi græs udkonkurrerer andre arter. Det kan gøres på flere forskellige måder. Dog skal det siges, at lidt højt græs sammen med din blomstereng ikke skader, tværtimod så lever en tredjedel af vores sommerfugle af at suge saft fra frøstandene på græs.
- Hvis græsset blot fræses ned, skal du være opmærksom på, at du kan være nødsaget til, at efterså eller helt genetablere blomsterengen hvert 3-4 år. Hermed ikke sagt, at det bliver sådan, naturen går sin egen vej. Har du tid, kan du lade arealet ligge i 14 dage, inden der fræses igen for at fjerne fremspiret ukrudt. Har du endnu mere tid, kan det herefter ligge brak i yderligere 14 dage, inden arealerne fræses igen, og derefter tilsås.
- Blomsterfrøene kan sås efter hvert step, det er blot op til dig selv, hvad du vælger.
- Fjernelse af græstæppet ved at skralle græsset af. Herefter har man bar jord, som skal fræses, og derefter kan blomsterfrøene sås ud på arealet.
Hvis der er plads på arealet, kan du beholde jorden/græstørvene på stedet - i stedet for at skulle skille dig af med den. Brug græstørvene til jordvolde eller en lille bakke. Den kan også sås til med frøblandingen.
Vi anbefaler, at du opblander frøene med sandkassesand. På den måde kan du nemmere få fordelt sine frø over et større område.
Efter udsåning tromles jorden, eller du går/tramper frøene let ned i jorden. Udså hvis muligt gerne frøene inden der kommer regn, så hold øje med vejrudsigten.
Nedklipning
Denne blomsterfrøblanding har en lang blomstringsperiode. Derfor råder vi dig til først at lave nedklipning i vinterhalvåret.
Du kan lade nogle områder stå udklippet til foråret - på den måde giver du stadig nogle fugle mulighed for at samle mad og edderkopper et ly for vinteren.
Danmarks Naturfredningsforening
Lolland Kommune er gået sammen med den lokale afdeling i Danmarks Naturfredningsforening for at få dette projekt gjort muligt.
Vi håber, at sådan et projekt kan være starten på et endnu tættere samarbejde i forbindelse med at få sat fokus på biodiversitetskrisen hos vores borgere.