
Park og Vej har siden 2014 været i gang med, at tænke mere biodiversitet ind i den daglige drift. Det blev især gjort med nyanlagte blomsterløg, på udvalgte arealer og strækninger.
Årsagen til det var, at vende folk til, at dele af græsarealerne godt kan stå uklippet i en længere periode. Her hjalp de smukke farver fra løgvækster utrolig meget.
Siden hen stod gamle boldbaner uklippet i et par sæsoner, her blev eksterne landmænd hyret til at lave høslæt. Både i håb om at få fjernet en masse førne, men også fordi Park og Vej ikke havde maskinerne selv til at udføre denne proces.
I 2021 gennemgik Park og Vej alle deres arealer med kortklippede kiggegræs. Altså græs vi bare kigger på, fordi vi syntes det er pænt. Det er vigtigt at fortælle, at de arealer hvor der var aktivitet, forsat skulle plejes som hidtil.
Det blev til i alt over 200 områder eller arealer, som nu er omlagt til højt kiggegræs. Her kan stadig blive klippet opholdsrum hvis vi har bænke. Skarpe kanter er vigtigt for hele udtrykket og oplevelsen når man kommer til disse steder.
De forskellige vilde tiltag som Park og Vej arbejder med, kan der læses om her på siden.
Lolland blandingen
I foråret 2021 i forbindelse med, at vi fik et samarbejde op at køre med både vores biologer og naturvejleder, kom noget af snakken til at gå på frøblandinger og deres indhold.
Det blev hurtigt klart for os alle, at de fleste frøblandinger som man kunne købe indeholdte en masse arter, som vi helst ville være foruden.
Vi er på Lolland med en god og fed lerjord, som indeholder en masse nærring. Vi havde alle samme mening, omkring tilførelsen af sand og grus, for at tilgodese nogle arter som ikke er naturlige på Lolland.
Derfor gik vi hurtigt i gang med at rette os ind mod vores lokale naturlige arter. Naturvejlederen Klaus havde allerede lavet en liste over 7 arter, som i hvert fald gror naturligt på Lolland. Ud fra den liste fik vi sammensat en frøblanding, som vi kalder Lolland Blandingen. Den indeholder i alt 17 forskellige arter af både flerårige og få enårige.
Læs mere om hvilke arter der er i vores frøblanding ved at trykke her
Vi fik også produceret 2000 små frøposer af 10 g, som var til gratis uddeling til vores borgere i kommunen. I den forbindelse er der lavet nogle små informations stande på vores bibliotek i både Nakskov og Maribo, hvor borgerne kan komme og tage en frøpose med hjem samt andet spændende materiale.
Frøblandingen er lavet i samarbejde med firmaet Vildtremisen.dk og i den forbindelse har de valgt, at have den på deres salgs side, så andre også har mulighed for, at købe lige netop denne blanding vi har fået sammensat.
Tjek hjemmesiden ud hvor Lolland blandingen kan købes
Såning af vores frøblanding
I foråret 2022 er Park og Vej begyndt på at udvælge arealer og områder, hvor vores frøblanding bliver sået.
Vi er meget spændte på hvordan den udvikler dig de næste par år.
Kan man invitere naturen ind på et idrætsanlæg?
Nogle boldklubber vil måske være bekymrede for det flyvende 'ukrudt', der evt. måtte komme fra disse arealer. Vi har været i tæt dialog med græskonsulent Asbjørn Nyholt, som ikke ser en problematik, da boldbanearealet intensivt bliver vedligeholdt med stikling, vertikalskæring og spilleslid. Det 'ukrudt', der måtte komme, har ikke en chance for at etablere sig.
Asbjørn Nyholt har i samarbejde med Parkforvalter Helle Kjørup Nielsen fra Lolland Kommune skrevet en artikel om netop dette spørgsmål.
Læs artiklen 'Rimer natur på idrætsanlæg?
FC Nakskov
I foråret 2021 henvendtefodboldklubben sig vedrørende deres 'overskudsarealer' imellem banerne. Som forening vil de gerne bakke op om kommunens initiativ, så de vil fremover lade disse arealer stå højt med en nedklipning om året.
Det er den eneste klub, som har valgt at gå med i den vilde proces. men vi håber det kan inspirer andre klubber til at tænke i den retning.
Samarbejde med ekstern landmænd
I 2021 har Park og Vej valgt at være i tæt dialog omkring slåmetoderne med de landmænd, som slår hø på mange af vores arealer. Førhen har vi ikke fuldt så meget op på arealerne, det eneste vi har haft som krav er ingen gødning og sprøjtning.
Park og Vej har valgt, at så vidt det er muligt skal alle arealerne have en kontrol, så der vurderes hvordan og hvornår der må klippes. På den måde er driften/plejen af vores omkring 30 arealer ikke ens.
Det er vigtigt for os at der bliver efterladt nogle vegetationsbælter på arealerne, så vi ikke fjerner alt på en gang. Vegetationsbælterne skal løbende variere, så det ikke er de samme som får lov at stå hvert år.
Veteranisering af træer
Når træer tæt på stierne bliver farlige for publikum bliver vi nød til, at gøre noget.
En mulighed er en traditionel fældning. En anden mulighed er, at starte en langsom nedbrydning af træet.
Det gør vi ved at flække toppen af i 5 – 10 m højde. Herved bevarer vi muligheden for at insekter, svampe og fugle kan forsætte med, at leve på den resterende stab indtil den dag træet vælter helt.
Herefter fortsætter livet på jorden. Denne proces kan tage mange år.
Vi holder meget af naturen - også de gamle træer, men publikums sikkerhed kommer trods alt i første række.
Står det dårlige træ langt inde i skoven får det i mange tilfælde lov til at forgå i fred og ro uden vi blander os.
Blomster er en fryd for øjet og kan vække et smil hos forbipasserende, ligesom de er gode for mange insektarter, hvis man sætter blomster og planter rigtigt sammen.
Vi prøver så vidt muligt at udvikle vores bede i kommunen, så vi kan få mest ud af det både for mennesker, dyr og insekter. Det gælder både nyetablering af bede, men også renovering af gamle udpinte bede.
Se plantelister på de forskellige bede i kommunen her.
I foråret 2022 besluttede vi, at formidlingen omkring vores blomsterbede skulle sættes i fokus. Derfor begyndte vi med at udvikle informations skilte til samtlige blomsterbede i kommunen.
På disse skilte er der en QR kode som giver forbipasserende mulighed for, at få en planteliste og beskrivelse direkte på telefonen eller tablet.
Tankerne bag løgplænerne
Mange af vores græshjørner er blevet fyldt op med blomsterløg. Det giver nektar og pollen til insekterne i det tidlige forår.
Blomsterløgene har samtidig medført at udtrykket med det høje græs er nemmere at acceptere. Arealerne bliver klippet 1-2 gange, efter løgene er visnet helt ned.
Ofte kan man opleve, at vi har placeret løgvæksterne ud mod veje, stier og fortorv og bag ved løgene lader vi græsset stå højt. Stadig med klippede kanter omkring. På den måde kan vi pryde arealet med mange farver på en gang.
Afprøvning med frøblandinger
I 2019 afprøvede vi for første gang frøblandinger på græsarealer. På et gadehjørne i Rødbyhavn fik vi mulighed for at arbejde med frøblandinger, vi selv havde valgt.
På arealet skrællede vi græsset af for at så direkte i den tilbageblevne lerjord. Vi valgte frøblandinger uden græsfrø, men det skal nok finde sin vej frem alligevel. I løbet af sommeren kom der en masse mælder på arealet, så vi valgte med håndkraft at hive så mange op som muligt, så de ikke fik overtaget. Det gav pote, og resultatet blev godt.
Frøblandinger er altid noget, vi har i tankerne, når vi er på tilsyn. Vi prøver at se muligheder, hvor vi kan. Noget bliver godt, andet er en ommer. Men vi lærer hele tiden.
Udvikling af egen frøblanding
I 2021 fik vi udviklet en frøblanding vi kalder for 'Lolland Blandingen'. Den er udarbejdet som et tværfagligt projekt. Det vil fremover være den blanding vi anvender på sådanne arealer.
Arterne som er sammensat i den blanding, skulle alle kunne trives på den lollandske muld, så på den måde skal vi ikke tilføre sand og grus, når vi fremover anlægger sådanne arealer.
I foråret 2022 begyndte Park og Vej at så denne blanding ud på udvalgte områder rundt omkring i kommunen.
Der er også opsat skilte ved de arealer, hvor det er vores egen blanding som er sået. På den måde kan vi give en god information omkring hvad der sker i borgernes nær område.
Der er en QR kode på skiltene, så alle kan få beskrivelsen af vores frøblanding direkte på telefonen eller tablet.
Læs mere om de udvalgte arter ved at trykke her
Driften
I 2014 omlagde vi driften af vores vejrabatter. Vi ændrede vores praksis fra at slå alle rabatter i fuld bredde 2 gange om året til en differenceret slåning mellem forår og efterår. Hvilket har givet vores vejrabatter et helt andet udtryk.
Forårsslåningen består kun af en klippebredde langs de største veje. Derudover slår vi ved vejkryds og vejskilte. Denne første klipning sker både af hensyn til trafiksikkerhed og til gavn for biologien.
Efterårsslåningen udføres i hele rabattens bredde.
Udseendet på vores rabatstrækninger
Henover sommeren og i efteråret vil man kunne opleve, at det forårs klippede areal har en flora som er mere artsrig end det bagerste, og der skabes mulighed for de mere forsigtige urter.
Den ikke klippede del af rabatarealet vil hele sæsonen stadig kunne være et urørt levested for fugle, harer og insekter. På dette areal vil græsser og de mere grove urter være dominerende i sidste del af sæsonen.
Herved skabes der en dynamik, der både er til gavn for trafikken og naturen.
Opstartsfasen
I foråret 2021 valgte Park og Vej at omlægge et tidligere stadion til en vild landsbypark.
Park og Vej blev kontaktet af skolen, som godt kunne tænke sig, at området indbød til mere leg i forbindelse med vild natur. Via et godt møde, hvor alle mulige ønsker og ideer blev vendt, kom vi frem til et godt forslag.
Det er vigtigt for os i Park og Vej at vi får lavet noget godt materiale, så alle kan fornemme hvilken retning vi gerne vil gå. På den måde har vi også selv noget at gå ud fra når det store arbejde skal igang.
De første tiltag
Vi har fra start valgt at få slået stisystem på hele arealet, så parken indbyder til opdagelse. Der er også blevet klippet nogle små opholdsrum rundt omkring.
Der er blevet klippet et aktivitetsareal, hvor der er placeret fodboldmål og samtidig er der plads til diverse spil og lege, når skolen har behov for et.
Bedenes opbygning
I 2019 og 2020 etablerede Lolland Kommune Strandtorvet med tilhørende ’blomsterbede’ på Hestehovedet ved Nakskov Fjord. Park og Vej fik hjælp af naturvejlederen til at udpege og flytte lokale vilde planter til bedene.
Formålet er at fremhæve naturens egen skønhed med lokale urter og at give et indtryk af, at stranden fortsætter op på strandtorvet.
Jorden i bedene blev på et tidligt tidspunkt hentet nede ved den nærliggende strand (med tilladelse). Det gav dog en meget sandet jord, som næsten var for sandet til de planter, vi ønskede i strandbedene. Derfor blev der tilført champignonmuld for at forbedre jordkvaliteten lidt. Nogle af planterne vokser naturligt i næringsrige tangbræmmer på stranden, så selvom det ser sandet ud, er det ikke nødvendigvis næringsfattigt.
Valg af planter
Vi ønskede at plante primært flerårige stauder, der kunne skabe et grundfundament i bedene. Med i overvejelserne var også blomstringstid, størrelse, bladfarve og vækstform. Plantelisten tog udgangspunkt i en række egnskarakteristiske arter, og den omfattede blandt andet bidende stenurt, strandkarse, strandkål, engelskgræs, østersøhjælme, almindelig katost, sankthansurt, almindelig knopurt, røllike, torskemund, kællingetand samt havemalurt med gråblåt løv, som vokser naturligt på Nakskov Fjord.
Der blev indhentet tilladelser, og planterne blev efterfølgende hentet i den lokale natur i oktober. Vi måtte endda på sejltur ud til Enehøje for at finde de sidste planter. Kort tid efter opgravningen blev planterne gravet ned i bedene, og samtlige planter er efterfølgende slået an.
Da der var mange kvadratmeter, der skulle plantes til, blev der tidligt i foråret som supplement udsået vilde strandplanter på de resterende arealer. Det var svært at finde en frøblanding med rene danske arter. Det lykkedes dog næsten at genskabe det bedste fra vores lokale natur i bedene. På sigt håber vi at kunne lave en bedre sammensætning af vores egen frøblanding.
I løbet af sommeren har vi kunnet nyde alle planterne i bedene på Hestehovedet. Det er vores indtryk, at gæsterne har taget godt imod, at vi inviterer naturen ind i bedene. Der ses ofte smågrupper, som går rundt og botaniserer. Vi passer bedene som andre steder i kommunen, men nu er det vilde blomster.
Fra trimmet til vild bypark
Holeby Bypark er delt op i tre områder som tilsammen er 4 ha.
I 2020 startede Park og Vej med, at gøre op med fordommene omkring vild natur i denne bypark. Nu er udtrykket et helt andet, der er klippet en masse stier, så det høje græs har fået lov til at være størstedelen af parken. Udover det høje græs, så er der en stor sø med masser af liv og et vandløb snor sig også igennem parken.
Parken skal tilgodese mange både mennesker og dyr, og derfor har det været vigtigt for os at vi stadig byder alle velkommen. Området ved motionsredskaberne bliver klippet og legepladsen til de små indbyder også til ophold. Der er klippet et stort areal, hvor der står bænke, det er også her der indbydes til byfester og andre arrangementer.
Park og Vej har valgt at det høje græs skal klippes ned 1-2 gange om året og hvor det er muligt skal afklippet fjernes.
Projektet
Området ved Rødby Lystskov og den gamle campingplads har siden 2018 gennemgået en større forandring. Der er mange forskelligrettede interesser i området.
Derfor har der fra start været fokus på at dele området op i små projekter, der til sidst skulle slutte med et stort, fælles område, hvor naturen og det vilde danner en gennemgående rød tråd.
Skoven
Der står en del gamle egetræer i Rødby Lystskov. De er ca. 150-200 år gamle, og de er alle bevaret.
I andre dele af skoven var der områder med ahorn opvækst, der her er blevet fældet til en ’lysbrønd’.
Det er en lysning, der efterlader lys og plads til at plante nye træer for at igangsætte en foryngelse af skoven. Der er primært plantet bøg og eg (hjemmehørende planter).
Der er fældet en del træer, som blev vurderet til at være risikotræer, eller som har generet andre bevaringsværdige træer. Mange af de fældede træer er blevet liggende i skovbunden til glæde for svampe og insekter.
Den gamle branddam
Den gamle branddam var helt overgroet og nærmest forsvundet. Inde bag det gamle stålhegn var skrænterne meget stejle.
Der er registreret stor vandsalamander i vandhullet, og der var flere andre fine naturkvaliteter, som kunne fremmes ved en renovering.
Beplantningen og det gamle hegn er blevet fjernet, og skrænterne er blevet gjort flade.
Biodiversitetsfremmende bynære landskabselement (Paddehul)
På den gamle campingplads er der etableret et paddehul, hvor det overskydende vand kan samle sig i våde perioder.
Ved den nærliggende branddam er der observeret stor vandsalamander, og det er håbet, at de også vil indfinde sig i det nye vandhul.
Der er lagt en bunke store sten, og måske nogle markfirben vil kunne indtage denne bolig.
Bakke og græsareal
På den gamle campingplads er der blevet etableret en bakke. På bakken er der sået urter, så der kommer et fint varieret blomsterflor igennem forår og sommer.
Græsset står uklippet igennem forår og sommer. Det bliver klippet 1 til 2 gang om året, og afklippet bliver fremover fjernet for at mindske næringen i jorden.
Skovlegeplads
På arealet er der også en skovlegeplads. Ca. 1/3 del med redskaber og ca. 2/3 dele inde i den forholdsvis urørte skov. Den indeholder almindelige legeredskaber, som en legeplads plejer at gøre, og når børn og barnlige sjæle har fået stillet deres lyst på redskaberne, kan de fortsætte legen med at bygge huler osv. inde i skoven.
Børnene får her muligheden for at møde bænkebidere, og hvad der ellers er at finde i skovbunden. Vi håber, at det kan bidrage til, at børnene kommer tættere på vores natur.
Deres medbragte madpakker kan nydes i det nye madpakkehus, som også er at finde i skoven.
LAR projekt Svingelsøen
Lolland Forsyning ønskede i 2016 at opføre et udligningsbassin på 2.000 m3 i forbindelse med regnvandsseparering af et større boligområde.
Planen var, at det skulle udføres med store rør under flere cykelstier og græsplæner i og ved et grønt bynært område (Svingelen, Nakskov). Det blev ændret til en ny sø på 2.600 m2 i det grønne område samt en mindre sø til olie- og sandudskilning.
Det erstattede et mindre skovareal og nogle græsarealer.
Søen blev projekteret med buede og meget bløde kanter. Desuden blev søen udformet med respekt for nogle ældre træer, man ønskede bevaret.
I forbindelse med etablering af søen blev der, delvist i skov i en anden del af anlægget, lavet et indhegnet legeområde for mindre børn.
Herudover blev der med udsigt til søen lavet et motionsområde og et madpakkehus/undervisningshus.
På småbørnslegepladsen er der sat mange formidlingsskilte op til børnehavebørn om smådyr og insekter.
Der er efterfølgende plantet diverse vandkantsplanter langs søen. Søen er nu invaderet af frøer, ænder og mange forskellige insekter.
Skoven
I dele af skovområdet er der lavet flere lysbrønde ved fjernelse af en underetage bestående af ahorn. En lysbrød er en lysning, der efterlader lys og plads til at plante nye træer for at igangsætte en foryngelse af skoven.
Resultatet har tilført området mange nye dimensioner både biologisk og menneskeligt. Alt i alt har det resulteret i fornyet interesse for det smukke, men ellers lidt hensygnende anlæg.
Det rekreative formål
Der er samtidig med alle de andre projekter, blevet renoveret legeområder. Svingelen er nu oppe på to legepladser, som indbyder til leg i forskellige aldre.
Den åbne legeplads med bålhytte ved den store sø og den anden som er en indhegnet skovlegeplads.