Lolland Kommune benytter det digitale værktøj DKplan til at præsentere kommuneplaner, lokalplaner og sektorplaner. Alle planer har deres eget website, som vurderes individuelt i forhold til webtilgængelighed.
Sådan arbejder vi med webtilgængelighed i DKplan
Vi er i dialog med vores leverandør, Niras, for at de forskellige planer lever op til de fleste krav jf. lov om webtilgængelighed.
Vi benytter Monsidos værktøj til at screene indholdet og funktioner for webtilgængelighed. Derudover gennemgår vi websitet manuelt for at sikre rette beskrivelser af links, titler og alternative tekster.
Vi arbejder løbende med webtilgængelighed i organisationen for at få størst mulig forståelse for vigtigheden. Som udgangspunkt skal mest mulig information være tilgængelige som HTML og ikke præsenteres i dokumenter.
Hvis der er særlige områder, vi bør koncentrere os om, er du velkommen til at kontakte vores webmaster.
Mangler der en tilgængelighedserklæring?
Du finder linket til planens tilgængelighedserklæring i footeren på planens sider. Niras arbejder på at finde en løsning, så du også kan tilgå tilgængelighedserklæringern via en nemURL, men denne løsning findes ikke endnu.
Hvis en plan endnu ikke er vurderet, har den ikke fået sin egen tilgængelighedserklæring, du er derfor henvist til denne side.
Har du spørgsmål eller udfordringer med webtilgængelighed i en af vores planer, så er du velkommmen til at kontakte vores webmaster for at få hjælp.