Folkeskolestrategi 2025-2035

1. Indledning

Folkeskolestrategien sætter retning og ambitioner for børn i Lolland Kommune, hvor skolerne er fundamentet under det gode familieliv. Når vi ser frem, står Lolland Kommune geografisk og mentalt som hjertet i Femernregionen. Her møder man driftige mennesker, dygtige virksomheder og en stærk vilje til at skabe det gode liv – kendetegn for en egn, der hverken er storby eller udkant, men som er tæt på Europa.

Lolland Kommune har grebet mulighederne, skabt bæredygtig vækst og velfærd – og er lykkedes med at få alle med. Tunnelen er åbnet, og visionen om Lolland Kommune som midtpunkt mellem Danmark og Tyskland, mellem Norden og Europa, er blevet til virkelighed. Generationers stræben er nået, og den forandring, som byggeriet af den faste forbindelse satte i gang, vokser sig kun stærkere.

Men hvordan skaber og fastholder vi en folkeskole, som børnene glæder sig til at møde ind i hver morgen – og som forældre og lokalsamfund med stolthed vælger til? Det spørgsmål er udgangspunktet for Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.

Strategien bygger videre på fyrtårnet Fremtidens Skole fra byrådsperioden 2021-2025 – og bliver samtidig springbrættet til et nyt fyrtårn i perioden 2026-2030. Den er skabt i tæt samarbejde med elever, forældre, medarbejdere og mange andre omkring skolen – og vi skylder alle en stor tak for det fælles bidrag.

Med afsæt i en grundig analyse af skolernes styrker, udfordringer og muligheder sætter strategien klare pejlemærker for, hvordan vi både kan løse de aktuelle problemer og samtidig skabe et robust og fremtidssikret skolevæsen. Vores medarbejdere og ledere gør det allerede rigtigt godt på mange parametre, og den styrke skal vi udnytte.

Vi vil have skoler, der både er bæredygtige og konkurrencedygtige – med ledere og medarbejdere, der møder eleverne i stærke fællesskaber, hvor medskabelse er i højsædet og varieret undervisning kobles til elevernes hverdag. Skoler, som åbner sig mod verden og tager imod børn fra andre kulturer med varme og nysgerrighed – og som samtidig har en tæt kobling til det lokale erhvervsliv.

Ambitionen er høj: Lolland Kommunes skoler skal ikke bare følge med – de skal være blandt landets bedste til at skabe lige muligheder for alle. Eleverne skal opleve en skole, hvor de er i centrum, hvor undervisningen motiverer og giver mening – og hvor fællesskabet er så stærkt, at man mærker, man går glip af noget vigtigt, hvis man ikke er med.

Vores syn på børn og læring danner grundlaget:

• Alle børn kan lære, når undervisningen tilrettelægges med tydelige mål, meningsfulde udfordringer og støtte, så eleverne oplever både succes og fællesskab.
• Undervisningen skal vække nysgerrighed, skabe mulighed for fordybelse og give plads til forskellige veje til læring – praktiske, kreative og teoretiske.
• Forældre og skole er medansvarlige for at skabe sammenhæng mellem hjemmets kultur og undervisning, så børnene får de bedste betingelser for faglig udvikling, personlig dannelse og demokratisk deltagelse.

2. Vision

Visionen for Lolland Kommunes Folkeskolestrategi er blevet til i samarbejde med fælleselevråd samt skolebestyrelser og tager afsæt i folkeskolens formål, de nyeste pædagogiske tendenser og fyrtårnet Fremtidens Skole.

På Lolland Kommunes skoler mærker alle elever, at de er medskabende og har en stemme, som former deres undervisning og fritid. Her bliver man taget alvorligt, og man får mulighed for at opdage sine egne styrker og drømme – og til sidst vælge den uddannelse, der føles rigtig.

Som elev møder man lærere og pædagoger, der ser én, lytter og tror på, at alle kan lykkes. Man bliver en del af et fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, men hvor man altid hører til – både i klassen, på legepladsen og i de mange faglige og sociale fællesskaber.

Undervisningen er spændende, varieret og giver mening. Nogle dage lærer man ude i naturen, andre gange gennem projekter tæt på det liv, man kender fra hverdagen eller fordybet i bogen. Man oplever, at læring handler om at være nysgerrig, skabe noget sammen og opdage, at man kan mere, end man troede.

I Lolland Kommunes skoler vokser eleverne med tillid, respekt og stærke relationer. Man går i skole et sted, hvor man bliver motiveret af engagerede og dygtige voksne, får indflydelse på sin egen læring – og hvor man kan se, at det, man lærer, faktisk betyder noget.

3. Strategiområder og mål

Vores valgte strategiområder og mål rummer elevernes stemmer og de nødvendige krav til høj kvalitet og dannelse. Eleverne vil gerne være dygtigere, høre til i et fællesskab og se ud i og møde verden. Vi har valgt områder, hvor vi ser det foldet ud med tydelige mål. Målene uddybes i bilag 5.3.

1. ’En skole, der gør mig dygtigere’

Styrkelse af kvaliteten på folkeskolerne:

Her oplever eleven, at undervisningen er varieret og spændende, at læreren tror på dem, og at fællesskabet i klassen giver lyst til at lære mere.

2. ’En skole, hvor jeg hører til’

Udvikling og fællesskab for børn med særlige behov:

Her mærker eleven, at der er plads til forskellighed, at kravene passer til det, de kan, og at støtten er tæt på – uden at de mister tilknytningen til fællesskabet.

3. ’En skole, der åbner verden for mig’

Udvide og fastholde skoletilbud med et internationalt fokus:

Her møder eleven klassekammerater fra andre kulturer, lærer at navigere i en global verden og opdager, at skolen også er et sted, hvor verden udenfor flytter med ind i hverdagen.

Strategiens sammenhæng med andre indsatser

Disse tre spor udgør rygraden i det fortsatte arbejde med at gøre Lolland Kommunes folkeskole robust, attraktiv og fremtidssikret – en skole, hvor eleverne går glip af noget vigtigt, hvis de ikke er med.

De tre spor tager afsæt i en række supplerende fælles indsatsspor:

Et fælles børne- og læringssyn

Alle børn skal have reelle medskabelsesmuligheder. Derfor arbejdes der på alle niveauer – medarbejder, ledelse og forvaltning – med at gøre børne- og læringssynet til en integreret del af skolernes identitet og hverdag.

Lavere skolefravær

Trivsel og fællesskab forudsætter fremmøde. Derfor arbejder skolerne ud fra en fælles implementeringsmodel, hvor lokalt tilpassede tiltag mod fravær understøttes af central opfølgning. Desuden arbejdes der på tværs af sektorer for at skabe lavere skolefravær.

Sprog- og læsestrategien (herunder ordblindeindsatsen)

Læsning og skrivning er fundamentet for al læring. Strategien bygger på tre pejlemærker – sproglig variation, læringsmiljøer og faglig forforståelse – og går helt tæt på praksis med konkrete anbefalinger til afprøvning og evaluering.

Styrkelse af dansk og matematik

Dansk og matematik er nøglefag for både udvikling og adgang til ungdomsuddannelser. Gennem videndeling, kompetenceløft og afprøvning i praksis styrkes undervisningen, så flere elever når de nødvendige faglige niveauer. Kompetenceudviklingen af vejledere og medarbejdere er fokuseret om de to fag.

Kapacitetsopbygning

Dygtige medarbejdere og ledere er fundamentet for en stærk skole, og medarbejdere skal støttes og bakkes op. Derfor prioriteres både almenpædagogiske indsatser, faglige kompetenceløft, specialistviden og særlige fokusområder som internationalisering, udnyttelse af flere lærere og pædagoger i indskolingen m.v.

Professionel kapital

Dygtige medarbejdere skal arbejde i et miljø, hvor grundlaget er tillid, samarbejde og faglig styrke. Det arbejder vi blandt andet med gennem løbende undersøgelser af social kapital, human kapital og beslutningskapital, der følges op af lokale handleplaner.

Økonomisk bæredygtighed og ressourcer

Skolernes prioritering af den afsatte økonomi er grundlaget for at udvikle god kvalitet. Det er en vedvarende opgave at skabe den rette balance mellem ambitioner og tilstrækkelige ressourcer for den enkelte skole og for skolerne samlet set.

Ad 1 ’En skole, der gør mig dygtigere’

Det fortsatte arbejde med at udvikle kvaliteten på folkeskolerne

Vi arbejder videre med de indsatser, der allerede er sat i gang gennem den kommunale handleplan og de lokale udviklingsplaner, som ledere, medarbejdere, politikere og forvaltning har arbejdet meget med og godt sammen om. Denne styrkede datainformerede indsats skal fastholdes. Det handler at styrke indsatsen mod fravær, og at sætte fokus på grundlæggende faglighed gennem en stærk sprog- og læsestrategi samt et særligt fokus på dansk og matematik. Dygtige og kompetente medarbejdere er nøglen, og derfor er kapacitetsopbygning centralt i hele udviklingsarbejdet.

Allerede i dag møder elever ind til en skoledag, hvor undervisningen både er varieret og nærværende. Nogle dage arbejder de sammen med klassen om et projekt, hvor matematik og naturfag kobles til en lokal udfordring, andre dage læser de en tekst, som de kan relatere til sit eget liv. De oplever, at deres lærere tror på dem og hjælper dem til at se, at de kan mere, end de troede. Det skal være en hverdag, alle elever skal have.

Målet er, at eleverne bliver dygtigere; karaktererne i dansk og matematik skal stige, flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, fraværet skal falde, og flere skal opleve trivsel i hverdagen.

Ad 2 ’En skole, hvor jeg hører til’

Udvikling og fællesskab for børn med særlige behov

For elever med særlige behov er det afgørende, at de mødes med realistiske forventninger, den nødvendige støtte og passende udfordringer – og at de samtidig bevarer en tæt tilknytning til almenområdet. Derfor arbejder vi med at optimere ressourceanvendelsen på tværs af almen- og specialområdet, så børnene får mest muligt ud af de midler, vi har.

Samtidig styrker vi den faglige udvikling, så alle elever mødes med høje, men realistiske forventninger, og vi prioriterer et stærkt almenområde, hvor struktur, tydelighed og medskabelsesmuligheder giver plads til alle.

I dag er der mange elever, der har haft svært ved at følge med. De bliver i dag mødt af voksne, der tror på dem, giver støtte, hvor det er nødvendigt, og udfordrer dem, når de er klar. De oplever, at de kan være en del af klassen, tage del i projekterne og mærke, at de hører til – samtidig med, at de rykker sig fagligt. Det skal gælde for alle elever, der har svært ved at følge med.

Målet er, at alle elever skal kunne gå til prøve i alle fag. At flere elever med særlige behov gennemfører en ungdomsuddannelse og opnår faglige fremskridt i forhold til deres individuelle læringsmål.

Ad 3 ’En skole, der åbner verden for mig’

Udvide og fastholde skoletilbud med et internationalt fokus

Lolland er på vej til at blive et internationalt knudepunkt, og det skal også afspejles i folkeskolen. Derfor fastholder og udvikler vi skoletilbud med internationalt fokus, så de kan tiltrække både danske og udenlandske familier. Dansk som andetsprog styrkes, så vi kan møde alle børns behov – både de ressourcestærke internationale tilflyttere og dem, der kommer med flygtninge- eller indvandrerbaggrund. Samtidig arbejder vi med kulturmødet: skolen skal være tydelig i sine forventninger, men også nysgerrig og åben, så forskellighed bliver en styrke.

I dag mødes elever fra mange kulturer hinanden i vores skoler. De er klassekammerater. Nogle kommer fra Danmark og andre er lige flyttet til fra et andet land. De arbejder sammen og deler historier om deres hjemlande. I skolen møder de hinandens verdener, og de lærer at navigere i en global virkelighed, hvor deres egne stemmer også har betydning. Alle elever med forskellige baggrunde skal opleve det.

Målet er, at Lollands folkeskoler skal være attraktive for både lokale og internationale familier, at alle internationale/flersprogede elever går til prøve. Alle skoler har en tydelig profil, som klart viser, hvad de tilbyder og forventer af elever og forældre.

4. Læseguide

Læseguide til Folkeskolestrategien og bilagene.

Folkeskolestrategien består af et hoveddokument og en række bilag, der uddyber baggrund, mål og implementering.

• Hoveddokumentet: Her findes vision, de tre strategiske hovedområder og de overordnede mål for udviklingen af folkeskolen i Lolland Kommune.

For at give et samlet overblik og en dybere forståelse af Folkeskolestrategien 2025-2035 er der udarbejdet en række bilag. Bilagene uddyber og perspektiverer strategiens retning, så man kan få indblik i både baggrund, udfordringer, valg af fokusområder og implementering.

• Bilag 5.1: Historik og Fremtidens Skole
  • Giver den historiske baggrund for strategien, herunder tidligere politikker, kvalitetstilsynet og arbejdet med ”Fremtidens Skole”. Bilaget viser, hvordan erfaringer og input fra elever, forældre, medarbejdere, ledere og politikere har formet de fire temaer: barnets stemme, skole for alle, overgange samt mindset og kultur.
• Bilag 5.2: Potentialer, udfordringer og begrundelse for strategiens fokusområder
  • Beskriver de udfordringer, som Lolland Kommunes skoler står overfor nu og i fremtiden, samt de potentialer, der kan udnyttes. Bilaget forklarer, hvorfor de tre strategiske fokusområder – kvalitet, specialpædagogisk støtte og internationalisering – er valgt.
• Bilag 5.3: Beskrivelse af de enkelte strategiområder
  • Uddyber hvert af de tre fokusområder og skitserer centrale indsatser, mål og visioner. Her findes konkrete beskrivelser af, hvordan kvaliteten i folkeskolen kan styrkes, hvordan specialpædagogiske indsatser kan fremtidssikres, og hvordan internationalisering skal indarbejdes i hele skolevæsenet.
• Bilag 5.4: Implementering, kompetencer og opfølgning
  • Beskriver, hvordan strategien skal omsættes til praksis. Der lægges vægt på kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, videndeling, opfølgning og kvalitetstilsyn. Bilaget præsenterer også målbare indikatorer for succes, fx trivsel, fravær, prøveresultater og ungdomsuddannelse.

5. Bilag

5.1 Historik og Fremtidens Skole

I 2019 vedtog Lolland Kommune sin sammenhængende børnepolitik. Den blev afsættet for en række strategier, herunder Folkeskolestrategien. To år senere, i 2021, besluttede Byrådet at igangsætte arbejdet med otte strategiske fyrtårne – ét af dem var Fremtidens Skole.

I samme periode blev skoleområdet udtaget til et kvalitetstilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Tilsynet førte til en fælleskommunal handleplan, som adresserede de udfordringer, der blev peget på. Samtidig udviklede hver enkelt skole deres egen lokale udviklingsplan med konkrete skridt for at nå målene. Selvom kvalitetstilsynet blev afsluttet i 2025, har skolerne fastholdt deres planer for at bevare fokus på at udvikle kvaliteten, nedbringe privatskolefrekvensen og gøre folkeskolen til et naturligt førstevalg for forældre og børn.

Udviklingen på folkeskoleområdet hænger også tæt sammen med nationale beslutninger. Med kvalitetsprogrammet fra 2024 blev der sat nye initiativer i spil – blandt andet mere praksisfaglighed, nye fagplaner og prøveformer – samtidig med, at kommuner og skoler fik større frihed til selv at tilrettelægge lokale løsninger.

Fremtidens Skole – fundamentet blev skabt sammen

Ambitionen med fyrtårnet Fremtidens Skole, der blev vedtaget i byrådsperioden 2021-2025, var at skabe et fælles fundament for folkeskolen på Lolland. Det arbejde blev til gennem en række temamøder med deltagelse af elever, forældre, medarbejdere, ledere, politikere og mange andre interessenter. Her blev indsamlet viden, erfaringer og ideer, som også er byggestenene i den nye folkeskolestrategi.

Fire temaer stod centralt i drøftelserne: Barnets stemme, skole for alle, overgange samt mindset og kultur.

Barnets stemme

Her pegede deltagerne på behovet for en skole, hvor eleverne får reel indflydelse på, hvordan undervisningen tilrettelægges. De voksne skal stå for indholdet, men børnene skal have valgmuligheder i form og metoder. Undervisningen skal være varieret og motiverende, og læringsmiljøet skal være trygt og tillidsfuldt. Det kræver realistiske, men ambitiøse forventninger, og en kultur, hvor man spørger eleverne – i stedet for at antage, at de voksne altid ved bedst. Eleverne skal være medskabende.

Skole for alle

Et andet vigtigt tema var deltagelse og medskabelse. Alle elever skal opleve, at de hører til, og at læringsmiljøerne understøtter både faglig og social udvikling. Deltagerne efterlyste en mere sammenhængende skoledag, der tager højde for elevers forskellige behov, og hvor almenområdet styrkes, så flest mulige elever kan blive en del af fællesskabet.

Overgange

Særligt fokus blev rettet mod overgange – fra dagtilbud til skole og fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Børnene skal opleve så få skift som muligt og have en glidende overgang, hvor trivsel og kendskab mellem de professionelle omkring barnet er i centrum. Forventningsafstemning mellem dagtilbud og skole blev fremhævet som et vigtigt element, ligesom samarbejdet med ungdomsuddannelserne skal styrkes.

Mindset og kultur

Endelig blev der talt om behovet for en tydelig skolekultur, hvor værdierne er klare for både skole og hjem. Forældre og børn skal inddrages i at skabe en fælles kultur, hvor faglighed, tryghed og trivsel er i fokus. Det kræver åbenhed, ærlighed og gensidige forventninger, hvor der stilles krav – og hvor alle parter er indstillet på at honorere dem.

Temamøderne har været præget af stort engagement fra deltagerne – også eleverne. Som en elev fra fællesrådet udtrykte det: “Det er en fed måde at have elevinddragelse på i forhold til at finde ud af, hvad vi skal have gang i ude på skolerne.”

Det nationale fundament

Lolland Kommunes folkeskolestrategi flugter med folkeskolens formålsparagraf og den nationale lovgivning. Det betyder, at vi forpligter os til tre hovedopgaver:

• at give eleverne solide kundskaber og færdigheder
• at bidrage til deres alsidige personlige udvikling
• og at hjælpe dem til at forstå og tage ansvar for andre mennesker – som aktive deltagere i et demokratisk samfund.

Når folkeskolens indhold spænder fra faglig viden til personlig dannelse og demokratisk medborgerskab, kræver det et tæt samarbejde med de vigtigste aktører: børnene selv og deres forældre. Det er i dette samspil, at vi udvikler skolen og sikrer, at den hele tiden afspejler både tidens krav og børnenes behov.

Opsummering

Arbejdet med Fremtidens Skole og erfaringerne fra kvalitetstilsynet har skabt et solidt fundament for Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi. Gennem dialog med elever, forældre, medarbejdere og politikere er der sat en fælles retning, hvor barnets stemme, medskabelsesmuligheder, stærke overgange og en tydelig skolekultur står centralt.

Den nationale dagsorden giver samtidig nye muligheder og mere frihed til lokale løsninger – og dermed et større råderum til at forme en skole, som både løser de aktuelle udfordringer og ruster sig til fremtidens behov.

5.2 Potentialer, udfordringer og begrundelse for strategiens fokusområder

Folkeskolestrategien 2025-2035 adresserer tre strategiske hovedområder: Kvalitet, specialpædagogisk støtte og internationalisering. De tre områder sætter retningen for udviklingen af Lolland Kommunes skoler og udgør rammen for de initiativer og tiltag, der igangsættes i samarbejde mellem forvaltningen og skolerne.

De er udvalgt, fordi de griber ind i skolernes kerneopgave:

• det pædagogiske og didaktiske arbejde i hverdagen, hvor børnene skal udvikle sig fagligt og socialt,
• opbygning af stærke fællesskaber med reelle medskabelsesmuligheder for alle børn,
• en optimeret ressourceanvendelse, hvor midlerne bruges, så de gavner både fællesskaberne og den enkelte elev,
• og en fremtidssikring af skolerne i en tid med stigende internationalisering, så folkeskolen på Lolland er et naturligt valg for både lokale familier og danske og internationale tilflyttere.

En skole, der gør mig dygtigere – kvalitet i undervisningen

Lolland Kommune står med en række udfordringer: For mange elever opnår ikke mindst 2 i både dansk og matematik, elevfraværet er for højt, for få fortsætter på en ungdomsuddannelse, og privatskolefrekvensen er højere end ønsket.

For at imødekomme disse udfordringer er der udarbejdet en kommunal handleplan frem til 2028 med mål og indsatser, som skal hæve kvaliteten i skolerne. Den fokuserer på bedre faglige resultater, lavere fravær, højere trivsel og en stærkere folkeskole, som forældre vælger til. Hver skole har samtidig sin egen udviklingsplan med lokale måltal og indsatsområder, der både skal løfte resultaterne og skabe en attraktiv hverdag med læringsmotiverende undervisning.

Kvalitet handler dog ikke kun om resultater. Det handler om den undervisning, eleverne møder hver dag – spændende, varieret og meningsfuld undervisning, tilrettelagt af relationsstærke lærere og pædagoger, der ser elevernes potentiale. Det handler om faglig og strategisk skoleledelse, der sætter retning og følger op. Og det handler om politisk rammesætning, hvor byrådet giver skolerne handlerum, og forvaltningen understøtter og følger op gennem tæt dialog og kvalitetskontrol.

Der er samtidig et uudnyttet potentiale i mere praksisfaglig undervisning, teknologiforståelse, fordybelsesdage og i at lade eleverne være medskabere af deres egen skolegang. Sammen med et stærkt fokus på børne- og læringssynet samt ambitiøse sprog-, læse- og skriveindsatser skal disse indsatser gøre folkeskolen på Lolland til et naturligt førstevalg.

En skole, hvor jeg hører til – specialpædagogisk støtte

For elever med særlige behov er udfordringen at sikre, at de får den rette støtte tæt på almenområdet – uden at miste tilknytningen til fællesskabet. Det kræver medarbejdere, der er fagligt stærke, har relationskompetencer og er motiverede for at møde eleverne i øjenhøjde og finde balancen mellem støtte og udfordring.

Lolland Kommune har særligt fokus på:

• at bruge ressourcerne på tværs af almen- og specialområdet mest hensigtsmæssigt
• at styrke fagfagligheden på specialområdet
• at sammensætte elevgrupper og tilbud, så de bedst understøtter læring og trivsel
• at reducere de lange transporttider for mange elever
• og at ruste børnene til et selvstændigt liv med reelle handlemuligheder.

Specialundervisningsstrategien fra 2019 byggede på mindste-indgriben-princippet og ambitionen om at styrke almenområdet. Denne linje fastholdes i Folkeskolestrategien 2025-2035. Målet er, at flere elever kan blive i eller tæt på almenområdet, samtidig med at de får et fagligt udbytte, der gør det muligt at gennemføre en ungdomsuddannelse eller på sigt komme i beskæftigelse.

For at nå dertil er det nødvendigt at opbygge stærke professionelle læringsfællesskaber blandt medarbejderne – både i almen- og specialområdet – og sikre et tæt samarbejde mellem områderne. Målet er, at alle elever får et så smidigt skoleforløb som muligt, hvor støtte og udfordringer følges ad.

En skole, der åbner verden for mig – internationalisering

Internationaliseringen er kommet for at blive. Lolland Internationale Skole blev oprindeligt etableret for at imødekomme behovet i forbindelse med Femern-forbindelsen, men oplever i dag stigende tilstrømning og er presset på kapacitet. Samtidig tilflytter flere internationale familier til Lolland – både midlertidigt og permanent – hvilket gør det nødvendigt at udvide og tilpasse skoletilbuddene.

Prognoserne viser, at international tilflytning kan være med til at modvirke den demografiske tilbagegang i antallet af børn i kommunen. Derfor er det afgørende, at internationalisering ikke alene varetages af Lolland International School, men også bredt set præger folkeskolerne.

Udfordringen handler om at fastholde og udvikle undervisningstilbud, der lever op til globale uddannelsesstandarder, samtidig med at der arbejdes aktivt med mødet mellem forskellige skolekulturer. Dansk som andetsprog (DSA) skal styrkes både centralt og lokalt, så alle børn – uanset sproglige og kulturelle forudsætninger – får den nødvendige støtte. Skolerne skal samtidig være tydelige i kommunikationen med forældre om værdier, normer og forventninger i den danske folkeskole.

På den måde bliver skolerne et naturligt valg for internationale tilflyttere, samtidig med at de lokale børn oplever en skole, der giver dem udsyn og interkulturelle kompetencer.

Opsummering

Kvalitet, specialpædagogisk støtte og internationalisering er valgt som strategiens tre hovedområder, fordi de rummer både de største udfordringer og de største potentialer for Lolland Kommunes skoler. De handler om hverdagen i klasserummet, om at skabe plads til alle børn – uanset behov – og om at forberede eleverne på en fremtid i en stadig mere global verden.

Strategien skal sikre, at ressourcerne bruges rigtigt, at fagligheden løftes, og at skolerne udvikles, så de bliver attraktive for både lokale familier og tilflyttere. Når vi lykkes med de tre områder, skaber vi en folkeskole, hvor alle børn på Lolland kan trives, lære og se sig selv som en del af fremtiden.

5.3 Beskrivelse af de enkelte strategiområder 

Det fortsatte arbejde med at udvikle kvaliteten på folkeskolerne

Den nationale dagsorden for folkeskolen peger i disse år på højere kvalitet, mere praksisfaglighed, nye fagplaner og prøveformer samt et øget råderum til kommuner og skoler. Med folkeskolens kvalitetsprogram fra 2024 er retningen sat: flere elever skal trives, lære mere og få stærkere medskabelsesmuligheder i fællesskabet.

Lolland Kommunes folkeskolestrategi spiller direkte ind i denne nationale udvikling. Vi fastholder ambitionen om at skabe en folkeskole, hvor kvaliteten af undervisningen løftes, hvor børn med særlige behov får de rette rammer tæt på almenområdet, og hvor internationalisering bliver en styrke for hele skolevæsenet. Strategien giver retning, så Lolland både løser de lokale udfordringer og samtidig placerer sig i front af den nationale skoleudvikling.

Udviklingen af kvaliteten på Lolland Kommunes folkeskoler bygger videre på den kommunale handleplan og de lokale udviklingsplaner, der løber frem til 2028. Herefter skal et nyt udviklings- og styringsdesign sikre, at skolerne fortsat har stort råderum og handlerum – samtidig med en tydelig opfølgning på resultaterne.

Kvalitetsarbejdet er forankret i en række fælles indsatser, som tilsammen skaber et stærkt fundament:

Et fælles børne- og læringssyn er udgangspunktet for at skabe medskabelsesmuligheder for alle børn. Det arbejdes ind i skolernes hverdag på både medarbejder-, leder- og forvaltningsniveau, så det bliver en integreret del af skolernes identitet.

Fraværsindsatser er styrket, for trivsel kræver fremmøde. På baggrund af rådgivningsforløbet med Styrelsen for Undervisning om nedbringelse af skolefravær er der skabt et stærkt vidensgrundlag og samarbejde mellem sektorerne Børn, Unge og Familier og Skole og Dagtilbud med nye indsatser, som gør det muligt for skolerne at arbejde lokalt og systematisk med fremmøde og trivsel.

Sprog- og læsestrategien, herunder ordblindeindsatsen, sætter en tydelig retning for, hvordan læsning og skrivning – fundamentet for al anden læring – kan styrkes. Strategien bygger på tre pejlemærker: sproglig variation, læringsmiljøer og fagfaglig forforståelse. Den går helt tæt på praksis med konkrete anbefalinger til, hvordan der kan afprøves og evalueres.

Dansk og matematik er fortsat nøglefag, fordi de både er fundamentale for al videre læring og adgangsgivende til ungdomsuddannelserne. Skolerne skal derfor styrke undervisningen i alle fag – men med særligt fokus på dansk og matematik – gennem videndeling, kompetenceudvikling, formelle opkvalificeringer og afprøvninger i praksis.

Kapacitetsopbygning blandt medarbejdere og ledere er helt afgørende. Det handler både om almenpædagogiske og didaktiske kompetenceløft og om specialistkompetencer. Specialskolens langsigtede neuropædagogiske kompetenceudviklingsforløb over tre år er ét eksempel på, hvordan skolerne ud fra egne behov kan iværksætte målrettede indsatser.

Målene er: Karaktererne i dansk og matematik skal stige, flere elever skal tage en ungdomsuddannelse, fraværet skal falde til landsgennemsnit, trivslen skal løftes til landsgennemsnit, og privatskolefrekvensen skal reduceres.

Fremtidssikring af det pædagogiske grundlag for elever med specialpædagogiske behov

Arbejdet med at sikre gode forhold for elever med specialpædagogiske behov handler både om pædagogisk udvikling og fysisk organisering. Målet er, at eleverne skal opleve at blive mødt med realistiske forventninger, passende udfordringer og den nødvendige støtte – så tæt på almenområdet som muligt.

Der fokuseres på at optimere ressourceanvendelsen, så midlerne bruges dér, hvor de gavner eleverne mest. Med et mindste-indgriben-princip tilstræbes det, at flest mulige elever får et skoletilbud i eller tæt på almenområdet.

Samtidig er der et skarpt fokus på faglig udvikling: Alle elever skal mødes med udfordringer inden for deres nærmeste udviklingszone. Ambitionen er, at alle elever kan gå til prøve – nogle på særlige vilkår – og at flere gennemfører en ungdomsuddannelse.

Arbejdet bygger på et børne- og læringssyn, hvor børn og unge mødes dér, hvor de er på vej hen, og hvor udviklingen sker i fællesskaber. Hvis børnene ikke kan honorere kravene, er skolens opgave at hjælpe dem med at udvikle nye handlekompetencer og strategier.

Der arbejdes med varierede og læringsmotiverende undervisningsformer, hvor børn og unge aktivt er medskabere af stærke faglige og sociale fællesskaber. Stærke læringsfællesskaber og gode kammeratskaber er grundlaget for både læring, trivsel og udvikling.

Det almene læringsmiljø organiseres, så flest mulige elever får medskabelsesmuligheder. Skolen rammesættes med struktur, realistisk høje forventninger og voksne, der møder eleverne med en anerkendende tilgang. Ambitionen er, at eleverne udvikler sig fagligt, socialt og personligt – og klargøres til et voksenliv med selvbestemmelse og tillid til egne evner.

Målene er: At alle elever går til prøve i alle fag, og at flere elever med særlige behov gennemfører en ungdomsuddannelse. Elever opnår faglige fremskridt i forhold til deres individuelle læringsmål.

Udvidelse og fastholdelse af skoletilbud med internationalt fokus

Fremtiden vil bringe en stigende efterspørgsel på globalt orienterede skoletilbud. Lolland Internationale Skole er allerede under pres på kapaciteten, og med udsigten til øget international tilflytning – både midlertidig og permanent – er det nødvendigt at fastholde og eventuelt udvide tilbuddet.

Samtidig skal de øvrige folkeskoler i højere grad supplere deres profil med en international dimension. Det gør dem mere attraktive for både danske og internationale tilflyttere og understøtter samtidig børnenes udsyn og interkulturelle kompetencer.

En styrkelse af arbejdet med dansk som andetsprog (DSA) er centralt, så både ressourcestærke internationale tilflyttere og flygtninge/indvandrere får den nødvendige støtte. Det kræver differentierede tilbud, der matcher de forskellige børns behov.

Samtidig er det vigtigt at arbejde aktivt med mødet mellem forskellige skolekulturer. Det kræver tydelig forventningsafstemning mellem skole og hjem, justeringer i skolens hverdag og en klar kommunikation om værdier og normer i den danske folkeskole.

Målene er: At alle internationale/flersprogede elever går til prøve, og at alle skoler har en tydelig profil, hvor de klart kommunikerer både deres tilbud og deres forventninger til elever og forældre.

5.4 Implementering, kompetencer og opfølgning

De nationale kvalitetsprogrammer og nye frihedsgrader til kommuner og skoler stiller krav om, at lokale strategier omsættes til praksis og resultater. Derfor bygger implementeringen af Lolland Kommunes folkeskolestrategi på en dobbelt bevægelse: Skolerne får stort råderum til at sætte deres lokale aftryk, samtidig med at der sikres systematisk videndeling, gennemsigtighed og opfølgning til både politikere og forvaltning.

Når strategien er vedtaget, begynder arbejdet for alvor: Ambitionerne skal oversættes til pædagogiske og didaktiske prioriteringer, som skaber værdi i hverdagen. Skolerne har allerede erfaring gennem udviklingsplanerne, og dette arbejde fortsætter nu i en samlet ramme, der giver overblik over skolernes udviklingsperspektiver og gør det muligt for politikere og forvaltning at følge resultaterne tæt.

Kompetente ledere og medarbejdere

En forudsætning for at lykkes er kompetente medarbejdere og ledere tæt på børnene. Medarbejderne skal med faglig tyngde og solid pædagogisk og didaktisk viden kunne planlægge varierede og motiverende undervisningsforløb, der giver eleverne mulighed for at udvikle både kundskaber og handlekraft. Lederne skal gå foran som nærværende faglige ledere, der sætter retning, rammesætter muligheder og går tæt på lærere og pædagoger i deres kerneopgave: Elevernes læring, trivsel og dannelse.

Kapacitetsopbygningen sker både gennem brede satsninger (fx fagfaglighed, vejlederuddannelser og specialpædagogisk kompetenceudvikling) og gennem målrettede uddannelsesforløb, som udspringer af konkrete behov i praksis. I de kommende år er der desuden behov for et tæt samarbejde mellem skolerne og forvaltningen om at udvikle kompetenceforløb i internationalisering, så medarbejdere og ledere kan tilrettelægge skoledage med deltagelsesmuligheder for både danske og internationale børn.

Der er nedsat en kompetencegruppe, som årligt udarbejder et uddannelseskatalog. Det bygger på input fra lærere, pædagoger og ledere og kombinerer kortsigtede løsninger med et langsigtet perspektiv, der tager højde for både nationale dagsordener og lokale behov. Kataloget skal være med til at svare på, hvordan vi løfter kvaliteten, styrker specialpædagogiske kompetencer og udvikler den internationale dimension. Lolland Kommune også tilført puljemidler til uddannelser af dansk- og matematikvejledere, som prioriteres.

For at alle børn skal møde en skole med reelle deltagelsesmuligheder, skal der være tilgængelige kompetencer på hver enkelt skole – og ressourcer til at sikre både lokale og centrale kompetenceløft. Når elevsammensætningen ændrer sig, skal også indholdet og organiseringen gentænkes. Det handler i praksis om at planlægge undervisning for de børn, vi faktisk har, og bruge forskellige greb som holddeling, co-teaching, mellemformer og forstærket undervisning.

Et kardinalpunkt er at have en pædagogisk opdateret viden og en praksis, der konstant kobler teori til nye handlinger. Det gælder både for fagligt stærke og udfordrede elever, for mødestabile såvel som elever med højt skolefravær og for børn med almen- eller specialpædagogiske behov. Den kontinuerlige opgave er at skabe varieret og motiverende undervisning, hvor alle elever kan se mening og udvikling.

Systematisk implementering og opfølgning

Implementeringsarbejdet bygger på flere spor. Nogle af dem er allerede en fast praksis og andre skal udvikles:

• Ledelsesmæssig opfølgning: Skolelederne følger op på mål og delmål gennem leder- og personalemøder. De deler erfaringer på de månedlige ledermøder, så viden spredes på tværs af skolerne. Det skal fortsætte, men udvikles yderligere.
• Elev- og forældreinddragelse: Forældrebestyrelser og elevråd inddrages aktivt i udviklingsarbejdet. Elevernes stemme spiller en central rolle, og nye initiativer iværksættes på baggrund af validt datagrundlag og forskningsviden. Fælleselevrådet og det rådgivende organ er vigtige aktører i at udvikle dette yderligere.
• Videndeling mellem skoler: Som noget nyt kan der afholdes fælles platforme som videndelingsmesser, strategikonferencer samt lærings- og trivselsdage med praksisfortællinger. Målet er, at de bedste løsninger bliver fælles løsninger.
• Forvaltningens rolle: Forvaltningen gennemfører løbende kvalitetstilsyn, kvartalsvise samtaler mellem skoleleder og sektorchef samt årlige skoleudviklingssamtaler. Et implementeringsdokument sikrer kontinuitet i arbejdet med udviklingsplanerne. Forvaltningens rolle skal tilpasses de nye nationale rammer for tilsyn med skolernes kvalitet.
• Politisk opfølgning: Børne- og Skoleudvalget følger arbejdet tæt gennem status- og kvalitetssager og gennem en årlig dialog med skolelederne.

Kommunikation – lokalt ejerskab til strategien

En væsentlig dimension i implementeringen er kommunikationen, som skal skabe lokalt medejerskab. Det sker gennem målrettet og tilpasset formidling til de forskellige aktører:

• Medarbejdere: Strategien kobles til praksis via pædagogiske dage, teammøder, artefakter og inspirationsmaterialer. De eksisterende digitale platforme kan udvikles til at dele gode eksempler.
• Elever: Strategien formidles gennem elevråd, fællessamlinger og visuelle materialer (plakater, film, elevpodcasts). Elever inddrages gennem konkrete projekter, hvor de oplever, at deres stemme betyder noget.
• Forældre: Kommunikationen sker via nyhedsbreve, korte videoer, skole-hjem-aftener og dialogmøder. Fokus er på at oversætte strategien til konkrete gevinster for deres børn.
• Politikere: Modtager løbende statusrapporter og cases fra skolernes hverdag, så udviklingen bliver nærværende og konkret.
• Lokalområdet: Gennem samarbejde med lokale medier, erhvervspartnere og åbent hus-arrangementer, hvor skolerne viser deres projekter og resultater frem.

Formålet er, at alle – fra elever og forældre til politikere og samarbejdspartnere – kan se sig selv i strategien og opleve, at de spiller en aktiv rolle i at virkeliggøre den.