Hvad skal der ske i Nakskov bymidte?
Lolland Kommune inviterer i samarbejde med Nakskov Handel og Erhverv til workshop om udviklingen af Nakskov Bymidte. Alle er velkomne.
Nakskov
På mødet kan borgere, politikere, erhvervsdrivende, foreninger, organisationer og andre med interesse i Nakskov i fællesskab arbejde med, hvordan bymidten kan og bør udvikles i de kommende år. Målet er udarbejdelsen af en strategi for Nakskov bymidte, der kan sikre en positiv udvikling i mange år frem.
På workshoppen vil der blive serveret kaffe, te og kage.
Bemærk: Workshoppen er et offentligt arrangement, hvor der kan blive taget billeder og eventuelt også filmklip undervejs. Pressen er inviteret til at deltage.
Baggrund
Udviklingsprojektet Nakskov 2030 har siden 2020 været drivkraft for en række store indsatser i Nakskov. Blandt andet er Axeltorv blevet renoveret, Havnebygningen har fået nyt liv, ved Hestehovedet er faciliteterne forbedret, og med en lokal bygningsbevaringsfond har en række historiske ejendomme i centrum fået et løft.
Nu er indsatsen ved at være i mål. Nakskov 2030 afsluttes formelt ved udgangen af 2026, og de sidste aktiviteter færdiggøres i 2027.
Der er derfor behov for at få formuleret en ny bymidtestrategi, der kan sætte kursen i mange år frem og sikre, at indsatsen og udviklingen fastholdes, også når Nakskov 2030 er slut.
Tilmelding
Workshoppen kræver tilmelding senest den 16. marts via tilmeldingsformularen herunder. Der er plads til maximalt 100 deltagere, og pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet. (Der skal laves én tilmelding pr. deltager. Kommer I flere sammen, skal I derfor lave en tilmelding hver).
Hvis du – eller din pårørende – ikke har mulighed for at tilmelde jer online, er I velkomne til i stedet at kontakte Strategi og Politik, Bo Rasmussen, på telefon: 29 13 37 91 eller e-mail: boras@lolland.dk. Du er også velkommen til at kontakte Bo, hvis du har særlige behov eller spørgsmål til aftenens program, baggrund og formål.
Vil du vide mere?
Siden er stadig ny, men den vil blive løbende udbygget med mere information i takt med, at arbejdet skrider frem.