Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Generalforsamling i Kulturråd Lolland

Kulturråd Lolland inviterer deres repræsentantskab til den første ordinære generalforsamling, der afholdes den 5. november kl. 19.00 på Nakskov Sundhedscenter, Konferencen på 1. sal, Hoskiærsvej 17, Nakskov.

Alle er velkomne til at deltage i generalforsamlingen, men det er kun repræsentantskabet, der kan stemme ved generalforsamlingen, og som kan vælges til bestyrelsen.

Aftenen indledes med et oplæg: “Folket ved Fjorden - sammen om Nakskov Fjords fortællinger” af Alexandra Damgaard Ulvsbo fra Museum Lolland Falster. Derefter er der en kort pause, inden generalforsamlingen starter kl. 20.

Tilmelding

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske på mail til kontakt@kulturraadlolland.dk senest 1. november 2025 af hensyn til kaffe/te og kage.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af Kulturrådets regnskab
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Forslag til kommende års arbejdsprogram
  6. Valg af bestyrelse:

a) Valg af formand (ulige år): Bestyrelsen foreslår Grete Breinhild.

b) Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (halvdelen i lige år og halvdelen i ulige år):

    • 4 personer for 1 år: Bestyrelsen foreslår Threin Ottossen, Kirsten Boysen, Roar Sæther, Tove Hagen.
    • 4 personer for 2 år: Bestyrelsen foreslår Janne Svensson, Steffen Gliese, Katrine Hartmann.

c) Valg af 2 suppleanter – vælges for et år ad gangen

d) Valg af revisor og 1 suppleant – vælges for et år ad gangen

7. Evt.

Hver forening har én stemme, ligesom enkeltpersoner, der er tilmeldt Repræsentantskabet har én stemme. Jfr. Vedtægterne sker beslutninger på generalforsamlingen ved simpelt flertal. Såfremt en repræsentant anmoder om det, skal afstemning foregå skriftligt. En lovlig indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte. Ved få tilmeldinger, kan Kulturrådet foreslå ny mødedato med fire ugers varsel.

Indkomne forslag fremsættes skriftligt til kontakt@kulturraadlolland.dk og skal være Kulturrådets Bestyrelse i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Dagsorden og referat fra generalforsamlingen bliver tilgængelig på Kulturrådets hjemmeside samt Lolland Kommunes hjemmeside.

Vil du vide mere?

Seneste nyheder

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links