Valgkort til Kommunal- og Regionsrådsvalget
Vælgere modtager et valgkort med fysisk post senest fem dage før Kommunal- og Regionsrådsvalget tirsdag den 18. november 2025.
Alle vælgere får tilsendt et fysisk valgkort med posten, som skal medbringes på valgdagen. På valgkortet kan du se, hvilket valgsted du skal stemme ved på valgdagen.
Har du ikke modtaget et valgkort senest torsdag den 13. november, eller hvis der er fejl på valgkortet, bedes du kontakte Borgerservice på telefon 54 67 67 67.
Mister du dit valgkort, eller glemmer du at tage det med, kan du alligevel godt stemme. I så fald skal du i stedet fremvise gyldig legitimation såsom sundhedskort eller pas.