Børn fra 0 til 4 år bevæger sig spontant, og når de bevæger sig, udvikler de sig motorisk. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre. Samtidig lærer de deres krop at kende, når de bevæger sig. Derfor er det vigtigt, at børn får mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen.
Tænk motorik og bevægelse ind i jeres hverdag
F.eks. at gå, hoppe og løbe på fortovet, hoppe ned fra sten eller trapper, gå på line på en kantsten osv.
Også i hverdagen kan barnet udfordre sin motorik og træne forskellige bevægelser. I supermarkedet kan det skubbe en lille indkøbsvogn. Hjemme kan dit barn også være med til at støvsuge, rydde op, hjælpe til i køkkenet f.eks. med at rengøre madvarer, dække bord og meget andet.
Begræns småbørns skærmbrug
Hvad går barnet egentlig glip af, når en del af dets vågne legetimer bruges med en skærm?
- Verden bliver 2-dimensionel og flad, i stedet for 3-dimensionel.
- Barnet får ikke rørt ved forskellige materialer.
- Legen er bestemt på forhånd, barnets egen fantasi er helt overflødig.
- Mindre kontakt med omverdenen.