SSA-klinikken er for dig, der er henvist til hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen.
I vores klinikker kan du få hjælp til at dosere din medicin, få sat injektioner eller få hjælp til din stomi eller kateter – eller andre typer opgaver. I Lolland Kommune gives der fortrinsvis hjælp i klinikkerne, hvis du er mobil og ikke har hjemmehjælp på daglig basis.
Når du kommer ind i vores klinik, er du fri for at sidde i dit eget hjem og vente på vores besøg – i klinikken er der kun sjældent ventetid.
Fordele ved SSA-klinikken
- Du får flere fordele ved at få sygepleje i klinikken:
- Du er ikke afhængig af at skulle vente på, at vi kommer hjem til dig
- Det giver større frihed til at planlægge din dagligdag
- Du og sundhedspersonen aftaler fra gang til gang, hvornår du skal komme igen, så du ikke er afhængig af at skulle møde på faste dage og tidspunkter
- Du modtager din sygepleje i gode omgivelser med et højt hygiejnisk niveau
- Du møder oftest de samme medarbejder
Tidsbestilling
Du inddrages aktivt i planlægningen i klinikken, så besøg passer ind i din hverdag.
Tidsbestilling til SSA-klinik i Nakskov foregår på telefonnummer 21 20 70 09.
Tidsbestilling til SSA-klinik i Rødby foregår på telefonnummer 24 91 77 54.
Tidsbestilling til SSA-klinik i Maribo foregår på telefonnummer 54 67 77 00.
Hvis du ønsker det, så kan du få en SMS-påmindelse dagen før din aftale.
Vi har primært åbent på hverdage i dagtimerne, og vi vil forsøge at lave aftale med dig i dette tidsrum. Behov for vores bistand kan derfor både passes sammen med et liv på arbejdsmarkedet og et aktivt seniorliv.
Vi forventer, at du:
- selv transporter dig til og fra klinikken - evt. med hjælp fra pårørende, bostøtte eller lign.
- selv medbringer den ordinerede medicin og medicinæsker
- aflyser besøget, hvis du er forhindret
Klinikkens placering
SSA-klinik Nakskov
1. sal på Nakskov Sundhedscenter, Hoskiærsvej 17, 4900 Nakskov (ved siden af Sygeplejeklinikken). Tag bare plads i venteområdet, når du kommer op.
SSA-klinik Rødby
Vestergade 70, Rødby. Lige over for aktiviteten (ved siden af sygeplejeklinikken). Tag plads i venteområdet lige over for klinikken, når du kommer.
SSA-klinik Maribo
1. sal på Maribo Sundhedscenter, Sdr. Boulevard 84, 4930 Maribo. Tag plads i venteområdet lige ved klinikken, når du kommer.