Handlingsplan for forebyggelse af ekstremisme

Er du bekymret for, at en person er involveret i ekstremisme?

Så kontakt Infohus Lolland eller den nationale hotline mod radikalisering.

I tilfælde af akutte bekymringer eller situationer hvor borgeres sikkerhed er i fare kontaktes politiet på 112.

Introduktion til handlingsplanen

1. Strategi, herunder kommunens vision på området og formålet med handlingsplanen
2. Organisering, herunder kommunens håndtering af konkrete sager
3. Indsatser, herunder kommunens indsatser på området

En fokuseret handlingsplan er kommunens fundament til at understøtte tre væsentlige opgaver:

• Generel forebyggelse: Handlingsplanen skal understøtte den generelle forebyggelsesindsats i kommunen.
• Udredning og håndtering af bekymringer: Handlingsplanen skal understøtte en systematisk og effektiv udredning og håndtering af bekymringshenvendelser.
• Handling i akutte situationer: Handlingsplanen skal understøtte handling i uventede, akut opstående situationer.

Rammer for forebyggelse af ekstremisme i Danmark

Når man taler om den danske tilgang til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering, taler man ofte om 'den danske model'. Den danske model er især karakteriseret af fire forhold:

Indsatsen er organisatorisk baseret på et bredt tværsektorielt myndighedssamarbejde, som involverer både lokale, regionale og nationale myndigheder.

Det forebyggende arbejde varetages og begrundes i både sikkerhedsmæssige, sociale og andre rationaler – hvilket igen understøtter det tværsektorielle samarbejde. De centrale begrundelser for at iværksætte forebyggende tiltag findes således i straffeloven (risiko for terror og andre ulovlige handlinger), den sociale lovgivning (sikring af borgernes trivsel, udvikling og selvstændighed) og skolelovgivningen (målsætninger om gode læringsmiljøer, elevernes trivsel og om at danne eleverne til et samfund med frihed og folkestyre)

Radikalisering betragtes som risikoadfærd på lige fod med andre former for risikoadfærd, der kan føre til kriminalitet. I forebyggelsesindsatsen benyttes ofte samme metoder og redskaber som ved andre typer af risikoadfærd, der kendes fra kriminalpræventive og socialt arbejde.

Forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering er baseret på en helhedsorienteret tilgang, hvor der arbejdes med forskellige typer af indsatser afhængig af målgruppen.

Mål

Formålet med denne handlingsplan er at definere Lolland Kommunes beredskab og indsats til forebyggelse og håndtering af ekstremisme.

Det er ambitionen, at Lolland Kommune har kompetencerne til at forebygge, vurdere og reagere på, de bekymringshenvendelser, der måtte komme. Dette vil ske ved at have et solidt funderet vidensfundament, der er forankret i relevante afdelinger i kommunen og særlig gennem infohus- samarbejdet.

Det er vigtigt, at relevante samarbejdspartnere såvel interne som eksterne har kendskab til Infohus Lollands arbejdsområde og rolle i det kriminalpræventive samarbejde i Lolland kommune.

Det er vigtigt, at medarbejderne er uddannet til opgaven, og er opdateret løbende på relevant viden om forebyggelse af ekstremisme.

Det er også vigtigt, at kommunen har en tydelig struktur, så alle henvendelser vil blive modtaget og behandlet efter nøje planlagte retningslinjer. Dette for at sikre, at indikationer på radikalisering opdages i tide, og at henvendelserne håndteres med den professionalisme, der påkræves.

Hvad er ekstremisme og radikalisering?

Ekstremisme kan have en række negative konsekvenser enten for borgeren, der involverer sig, eller for andre, som danske myndigheder er forpligtet til at handle på. Det kan være for at håndhæve straffeloven, men det kan også være for at håndhæve anden lovgivning.

For eksempel kan ekstremisme medføre sociale udfordringer eller mistrivsel, som Barnets Lov forpligter kommuner til at handle på, eller som lovgivningen på undervisningsområdet forpligter undervisningsinstitutioner til at handle på. Både erfaring og forskning viser, at alle individers og gruppers veje til ekstremisme er forskellige og typisk foregår i et komplekst samspil mellem faktorer på samfunds-, gruppe- og individniveau.

Ifølge den nationale handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering (2016) defineres ekstremisme og radikalisering således:

Bekymringstegn

Ekstremisme har mange former, og radikaliseringsprocessen er kompleks, men kan være præget af mistrivsel, psykisk sårbarhed, social marginalisering og på den anden side en ideologisk retfærdighedsfølelse og spændingssøgen.

Menneskers veje ind i ekstremisme er således forskellige, og det kan være svært at vide, om der er grund til at være bekymret. Men der er en række opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på, at en person er involveret i ekstremisme eller er på vej til at blive det. Når en række adfærdsændringer og bekymrende tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at reagere på det, så bekymringen kan blive undersøgt nærmere.

Opmærksomhedspunkterne er derfor ikke en tjekliste, men alene et hjælperedskab.

Individuelle opmærksomhedspunkter

• Udviser voldsparathed, fx ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød.
• Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret.
• Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber.
• Truer, chikanerer eller udøver socialt pres over for andre.
• Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber.
• Udbreder voldslegitimerende budskaber, fx via sociale medier.
• Viser stor optagethed af en bestemt sag eller person.
• Udtrykker foragt for og intolerance over for andres holdninger.
• Har en prædikende og moraliserende adfærd.
• Udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler.

Opmærksomhedspunkter om sociale forhold og personens netværk

• Færdes i miljøer med let adgang til våben.
• Har social omgang med personer eller grupper, som har ekstreme holdninger.
• Isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber.
• Afbryder uddannelse, opsiger job og anden tilknytning til det omgivende samfund.
• Familien er dysfunktionel.

Organisering og samarbejde

Lolland Kommunes indsats og samarbejde vedrørende forebyggelse af ekstremisme og håndtering af bekymringer har udgangspunkt i Infohus-samarbejdet.

Infohus-samarbejdet er et tværfagligt, kriminalpræventivt samarbejdsforum, hvor de centrale aktører er infohus-tovholdere fra politi og kommune med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremisme som motiv som arbejdsområde Infohusenes primære opgave er at analysere og vurdere bekymringer og samtidig være et forum, hvor myndighederne kan dele viden om lokale udfordringer og tendenser.

Infohusene er organiseret i to strukturer; Lolland Kommune og Infohus netværk. Dette understøttes af en national organisering:

National Styregruppe for infohuse <-> National Sekretariat for infohuse <-> Infohus Lolland og Infohus netværk

Infohus netværk

Infohus netværk er et tværsektorielt mødeforum for tovholdere fra politi og kommune samt repræsentanter fra andre myndigheder i Sydsjælland og Lolland-Falster Politikreds.

Det primære formål med Infohus Netværk er erfaringsudveksling og vidensdeling om forebyggelse af ekstremisme. Derudover kan netværket tage initiativ til opkvalificering af medarbejdere i relevante myndigheder i konkrete værktøjer, metoder og praksis og koordination af eventuelle aktiviteter på tværs af politi og kommuner. I netværkssamarbejdet mellem politi, kommuner og myndigheder i politikredsen, drøftes ikke individuelle og personidentificerbare bekymringer eller sager.

Mødedeltagerne kan dog få vejledning på konkrete bekymringer i anonymiseret form. Politiet orienterer om aktuelle bekymringer i hele politikredsen. Infohus Netværks primære opgaver er, at videns dele den aktuelle politik, metodeudvikling og erfaringer med lokale udfordringer.

Infohus Netværk har deltagelse af følgende myndigheder:

• Politikredsens tovholder.
• Kommunernes tovholdere i politikredsen.
• De Nationalt myndighedsrepræsentanter, dvs. Kriminalforsorgen, Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme og PET’ Forebyggelsescenter, Rigspolitiets Forebyggelsescenter.

Infohus Lolland

Infohus Lolland er et tværfagligt samarbejdsforum mellem kommunen og Sydsjællands og Lolland Falsters politikreds med det formål at gennemføre systematisk og kvalificeret analyse og vurdering af de bekymringer, som modtages. Infohus Lolland mødes 1 gang årligt. Infohus Lollands opgave er, at:

• Sikre koordineret analyse og risikovurdering af bekymringshenvendelser.
• Sikre en samlet vurdering og anbefaling til videre forløb og opfølgning af forløbet.
• Støtte op om den koordinerede kommunale indsats.
• Sikre vidensdeling og opdatering af viden blandt fagpersoner.

Til analyse og vurdering af bekymring anvendes Vurderingsværktøjet til anvendelse ved bekymring for ekstremisme, som er udviklet af Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

Infohus Lolland er bygget på samarbejde mellem følgende aktører:

• Kommunale infohus tovholder
• SSP
• Politiet
• PSP
• UU
• Jobcenter
• Børn & Unge
• Campus
• Center for Social Service

Den kommunale tovholder har til opgave at indkalde til og facilitere møderne i Infohuset samt at sørge for dagsorden og referere fra møderne. Tovholderen er ligeledes bindeled mellem Infohus Netværk og Infohus Lolland, og har til ansvar at sikre at relevant viden deles og ajourføres mellem de to infohuse.

Infohusenes arbejdsopgave er at risikovurdere, analysere og håndtere bekymringer og samtidig være et kommunikations- og vidensdelingsforum, hvor myndigheder kan samarbejde om lokale udfordringer og tendenser.

Lolland Kommune har samtidig til opgave at koordinere kommunens arbejde med forebyggelse af ekstremisme på flere niveauer, herunder arbejde med at analysere, risikovurdere og håndtere konkrete bekymringshenvendelser, videndeling, undervisning og uddannelse af kommunens aktører og vedligeholdelse af det kommunale beredskab.

Med denne handlingsplan, og samarbejdet i såvel Infohus Lolland som Infohus Netværk, er det Lolland Kommunes ambition at være proaktive i forbindelse med forebyggelse af ekstremisme, i alle dets aspekter.

Sags flow

Opgaveansvaret for at sikre den videre håndtering af en bekymringshenvendelse påligger infohus tovholder i Lolland Kommune. Alle bekymringshenvendelser skal ske til denne. Bekymringer kan komme alle vegne fra. Lige fra kommunalt ansatte, eksterne partnere såsom Kriminalforsorgen eller en boligsocial medarbejder, til pårørende eller bekendte.

Denne tovholder er kommunens SSP konsulent. Denne vil få henvendelsen analyseret i Infohus Lolland, der så vil forestå en systematiseret og grundig bekymringshåndtering i samarbejde med polititovholderen. For at sikre en ensartet og professionel behandling af bekymringsindberetninger, er der en klart defineret arbejdsgang og ansvarsfordeling til håndtering deraf:

1. Den kommunale infohustovholder eller polititovholderen modtager en bekymring
   
   • Politiet undersøger om der er kriminelle eller akutte sikkerhedsforhold til stede i bekymringen, og om der er noget til hinder for, at en bekymring kan behandles i Infohus Lolland
2. Den kommunale infohustovholder og politiets infohustovholder drøfter bekymringen, og beslutter om den skal foreligges Infohus Lolland
   • Bekymringen skal foreligges Infohus Lolland til analyse og vurdering
   • Informationsindsamling vedr. den person eller gruppen bekymringen drejer sig om
   • Analyse og vurdering af risikofaktorer, trusselsbillede, trivsel mv.
   • Infohuset giver anbefaling til, hvilke områder i personens liv eller gruppens virke, der kan adresseres og informerer rette forvaltning.
3. Bekymringen visiteres til relevant forvaltning i kommunen
   
   • Relevante myndigheder vurderer, forvalter og iværksætter efterfølgende selv foranstaltninger og tiltag i henhold til gældende lovgivning.

Ressourcer og kompetencer

Lolland Kommune prioriterer indsatsen til at forebygge radikalisering og ekstremisme og derfor er det vigtigt, at der afsættes fornødne ressourcer til denne opgave.

Det er ambitionen, at Lolland Kommune, med Infohuset, har kompetencerne til at forebygge, vurdere og reagere på, de bekymringshenvendelser, der måtte komme. Dette vil ske ved at have et solidt funderet vidensfundament.

Det aktuelle personale er udannet til opgaven, og vil løbende blive tilbudt videreuddannelse, så en bredt funderet viden om de relevante emner altid er opdateret. Opkvalificering af kompetencer vil følge de med anbefalinger, der blandt andet kommer fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

Ydermere er der en klar og eksponeret struktur, så at alle henvendelser vil blive modtaget og behandlet efter nøje planlagte procedurer. Dette for at sikre at indikationer på radikalisering opdages i tide, og at henvendelserne håndteres med den professionalisme der påkræves. Det er vigtigt, at relevante samarbejdspartnere såvel som interne som eksterne har kendskab til Infohus Lollands arbejdsområde og rolle i det kriminalpræventive samarbejde i Lolland kommune.

Informationsstrategi i forhold til frontpersonale på tværs af forvaltninger

Der er aktører i de relevante afdelinger. Disse vil løbende holdes informeret om såvel politiske som kommunale strømninger inden for emnet. Aktørerne vil løbende modtage vitig information, tilbudt deltagelse/uddannelse i diverse relevante tilbud der bliver udbudt og videnssikring i kommunen.

Indsatser

Det kriminalpræventive arbejde består af forskellige indsatser afhængigt af den specifikke målgruppe, hvilket illustreres af forebyggelsestrekanten:

• Indgribende niveau
• Foregribende niveau
• Forebyggende niveau

På det forebyggende niveau er der tale om generelle indsatser, som er målrettet alle børn og unge. Indsatsens sigte er at fremme trivsel og styrket medborgerskab hos børn og unge, og dermed gøre dem i stand til at vælge en sund, prosocial og risikofri tilværelse. Opgaven er at forebygge, at børn og unge vælger en livsstil med f.eks. stofmisbrug, kriminalitet, ekstremisme samt fravalg af skole og uddannelse.

Det foregribende niveau omfatter indsatser rettet mod personer eller grupper, som er sårbare over for ekstremisme og udviser en bekymrende adfærd ved bl.a. at vise interesse for ekstremistiske grupper og internetsider. Her arbejdes der med den specifikke gruppe og individer. Målet er at reducere antallet af borgere i risiko for ekstremisme via en fokuseret indsats med det formål at styrke sociale kompetencer og skaber prosociale relationer hos den enkelte person.

Det indgribende niveau omfatter indsatser der er rettet mod personer der allerede er aktive i ekstremistiske miljøer og vurderes til at begå ulovlige handlinger. Indsatserne på dette niveau håndteres som udgangspunkt af politiet eller PET. Kommunen vil have fokus på støtte og vejledning i forhold til familier eller konkret sagsbehandling til borgeren. Det kan dog inkludere kommunale exitindsatser såvel som efterværn.

I det nedenstående er et overblik over nogle af de indsatser, som Lolland Kommune anvender i indsatsen med at forebygge ekstremisme.

Borgerrettede indsatser

Bekymringssamtaler

Unge, som udviser en bekymrende adfærd kan tilbydes en samtale, hvor forældre og eventuelt netværk deltager. Disse samtaler har til formål at virke afklarende og præventive. De kan afholdes med deltagelse af politi og/eller sociale myndigheder.

Mentorindsats og forældrecoaching

Der er særlige mentorer og forældrecoaches, der kan hjælpe personer, dsom vurderes at være i risiko for radikalisering eller for at have tilknytning til ekstremistiske miljøer, med at holde sig fri af disse former for risikoadfærd (mentor). Herudover kan de bidrage til, at forældre til unge med disse udfordringer opnår kompetencer til at hjælpe de unge til at holde sig fri af ekstremisme og anden risikoadfærd (forældrecoaches). INFO-huset i Sydsjælland, Lolland-Falster politikreds kontaktes, hvis der ønskes yderligere oplysninger herom.

Handlingsplan

Der vil blive oprettet en individuel handlingsplan i hver enkelt sag. Der vil aktivt blive evalueret og fulgt op på hver enkelt sag.

Indsatser målrettet lokalsamfundet og omgivelser

Dialogmøder for unge, forældre og civilsamfund

Lolland Kommune tilbyder dialogmøderne med civilsamfundet, som kan omhandle bekymringer, interkulturel forståelse og medborgerskab. Formålet er at invitere civilsamfundet ind i arbejdet med at skabe en fælles forståelsesramme i forebyggende og opbyggende samarbejde. Infohus Lolland, Infohus netværk, Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme og PETs forebyggende afdeling kan inddrages hvis det vurderes relevant.

Målrettet undervisning vedr. kontroversielle emner i skoler og på ungdoms- og erhvervsuddannelsesinstitutioner

Undervisning i kontroversielle emner via uddannelse for demokratisk medborgerskab, demokratiprocesser og undervisning i menneskerettigheder. Dette afholdes af kommunens egen videns personer, såvel som af Infohusets eksterne samarbejdspartnere.

Indsatser målrettet fagprofessionelle

Uddannelse, opkvalificering og vedligeholdelse af kompetencer

Lolland Kommune vil understøtte målrettet opkvalificering til relevante nøglemedarbejdere. Dette med henblik på at opbygge viden om ekstremisme og forståelse for, hvorfor personer kan blive optaget og tiltrukket af ekstremisme. Samtidig får deltagerne indblik i relevante redskaber og metoder, der kan anvendes i et forebyggelsesøjemed.

Dialogmøder med fagprofessionelle

Infohus Lolland afholder kompetencemøder og opmærksomhedsoplæg for samarbejdspartnere om kulturel forståelse, destruktive subkulturer, ekstremisme og risikovurdering. Dette afholdes af kommunens egen videns personer, såvel som af fagfolk udefra.

Kommunikation og formidling

Kommunikation til medarbejdere i Lolland Kommune

Infohus Lolland vil deltage på møder i kommunens afdelinger og forvaltninger med henblik på at skabe styrket viden om forebyggelse af ekstremisme og kommunens arbejdsgange vedrørende henvendelser om bekymringer.

Oplysningsfolder

Der skabes mere synlighed omkring samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af ekstremisme og hvor alle samarbejdspartnere og medborgere kan gå hen med en bekymring.

Synliggøres på kommunens hjemmeside og oplysningsfolder til fagprofessionelle omdeles.

Kommunikation til borgere

Lolland Kommunes hjemmeside vil indeholde en oplysningsfolder, hvor det der skabes synlighed om hvor borgere og samarbejdspartnere kan henvende sig med en bekymring samt om samarbejdet i indsatsen med at forebygge ekstremisme. Oplysningsfolder vil også blive omdelt til relevante fagprofessionelle i kommunen og civilsamfundsaktører.

Håndtering af pressen i akutte situationer

Indsats ved ulykke eller krise situation.

Når det akutte i situationen er overstået, og der ikke længere er fare for personskade eller bygninger, skal der tages stilling til, hvordan pressen håndteres (Henvis til Infohus Lolland tovholder/- ledelse og tag udgangspunkt i fakta: Hvor mange børn, unge eller voksne handler det om? Alle relevante og berørte og pårørende informeres omkring den akutte hændelse. Derudover skal der tages stilling til, hvordan krisehjælpen skal udføres til de berørte. Alle konkrete indsatser skal evalueres.

Kommunens medarbejdere har tavshedspligt i forhold til oplysninger om borgere og deres private forhold. Tavshedspligten betyder, at kommunens medarbejdere ikke må be- eller afkræfte oplysninger, at medarbejderne ikke må udlevere oplysninger og at medarbejderne ikke må kommentere på sagen til pressen.

Kontaktoplysninger

SSP konsulent og tovholder i Infohus Lolland

Henrik Andersen

Telefon: 22 60 49 49 | Mail: info@lolland.dk

Arbejdsmarkedskonsulent / faglig koordinator

Birgitte Hansen

Telefon: 30 53 68 91 | Mail: bihan@lolland.dk

Politiassistent og tovholder i Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi

Thomas Haugaard

Telefon: 41 73 14 74 | Mail: tha016@politi.dk