Tillæg til miljøgodkendelse til Shell Lolland Biogas
Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndighed, har den 3. marts 2026 meddelt Tillæg til miljøgodkendelse til Shell Lolland Biogas for nyt biogasanlæg til behandling af roepulp og øvrige biomasser på matrikel nr. 2a Abed By, Stokkemarke. Anlægget har en eksisterende miljøgodkendelse fra 2022.
Der er ansøgt om tillæg til miljøgodkendelse på baggrund af ændringer i anlæggets layout ifm. detailprojektering og introduktion af yderligere anlægsdele. Anlægget skal fortsat behandle op til ca. 600.000 ton biomasse om året.
Ændringerne består i at den ene af 6 planlagte procestanke reduceres til ca. 6.000 m3 (i stedet for 9.500 m3) og skal indeholde et gaslager på 1.500 m3, placeret ovenpå denne procestank (i stedet for at være en selvstændig enhed). Samtidig vil fyringsanlæggets indfyret effekt være på 7,1 MW (i stedet for 4,9 MW).
Derudover etableres tre nye anlæg, hhv. et separationsanlæg, en ekstra svovlrenser og en nødstrømsgenerator. Separationsanlæggets funktion bliver at separere væske og fibre i den afgassede biomasse, for at recirkulere væsken og dermed reducere vandforbruget.
Biogasanlægget er godkendelsespligtigt efter Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, listepunkt 5.3 b i) og derfor meddeles dette tillæg til miljøgodkendelse.
I miljøgodkendelsen er der stillet vilkår, som biogasanlægget skal overholde således, at disse ansøgte ændringer og nye anlæg kan etableres og drives i respekt for mennesker, dyr og planter i omgivelserne.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet ifølge miljøbeskyttelseslovens § 911.
Klagefrist
Klagen skal indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen offentliggøres, regnes klagefristen dog altid fra offentliggørelsesdatoen. Udløber fristen på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
En klage over denne afgørelse skal indgives senest d. 1. april 2026.
Hvem er klageberettigede
Klageberettigede er modtageren af afgørelsen og enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i afgørelsen. Følgende kan også klage: Sundhedsstyrelsen og landsdækkende organisationer og foreninger, der har beskyttelse af miljø som hovedformål.
Sådan klager du
Du klager via klageportalen, som du finder via Nævnenes Hus(naevneneshus.dk). Du logger på Klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Lolland Kommune via Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Lolland Kommune. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til behandling i nævnet. Du får besked om videresendelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan fritages.
Opsættende virkning
Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 96 har en klage over denne afgørelse ikke opsættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer andet.
Civilt søgsmål
Ønskes afgørelsen afgjort ved domstolene, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
[1] Lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse, jf. LBK nr. 1742 af 22. december 2025
Yderligere information
For yderligere information kan man kontakte sagsbehandler Heidi Pejter Kristensen på e-mail: hekr@lolland.dk eller tlf. hekr@lolland.dk.
Kontakt
Miljø - Virksomhed og Affald
Teknik- og MiljømyndighedSøndre Boulevard 84, 4930 Maribo virksomhedogaffald@lolland.dk