Midlertidig udledningstilladelse til udledning fra overløbsbygværk - i Sørup, Pårup og Nørreballe
Lolland Kommune har givet Lolland Forsyning A/S midlertidig tilladelse til regnbetinget overløb fra fælleskloakerede oplande fra ansøgningens tre eksisterende overløbsbygværker. Udledningen sker til Nældevads Å systemet.
Udledningstilladelsen meddeles i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, samt spildevandsbekendtgørelsen.
Klagevejledning
Kommunens afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald samt interesseorganisationer og myndigheder anført på udsendelseslisten.
Klagefrist
Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen offentliggøres, regnes klagefristen dog altid fra offentliggørelsesdatoen. Udløber fristen på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
En klage over denne afgørelse skal indgives inden den 14. januar 2026.
Sådan klager du
Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr. og 1.800 kr. hvis du klager som virksomhed eller organisation. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du endeligt har godkendt din klage. Vejledning kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Civilt søgsmål
Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolen, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
Henvendelse om denne afgørelse
Er der spørgsmål til afgørelsen, er I velkommen til at kontakte miljøsagsbehandler Martin Andersen på telefon 54 67 64 52 eller e-mail: marta@lolland.dk.
Kontakt
Brian Harding Madsen, elevansvarlig ejendomsservicetekniker
Telefon: 92 43 85 33 | Mail: brmad@lolland.dk