Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Ansøgningsfrist

25. januar 2026

Ansættelsesdato

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Ansættelsesvilkår

Deltid

Område

Team Sandby

Brænder du, ligesom os, for at give vores borgere en meningsfuld hverdag, hvor du både skal bruge dit hjerte og dine faglige kompetencer? Så læs med her!

Vi mangler en ny kollega til vores fantastiske team. Vi kan lige nu tilbyde en SSH eller SSA stilling, i blandede vagter, dog overvejende dag og aften. Stillingen er på 32-37 timer med opstart snarest muligt. 
 

Team Sandby
 

Vi er et lille plejehjem beliggende i Sandby, lidt uden for Nakskov på Lolland. Vi er cirka 25 kolleger til at varetage plejen og skabe livskvalitet for de 18 beboere, der bor på Sandby Ældrecenter.  

Vi er et lille team der består af elever, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, fleksjobbere og en teamleder. Teamet dækker dag, aften og nattevagter, og vi vægter faglighed og godt arbejdsmiljø højt.

Sandby Ældrecenter er beboernes hjem, og derfor gør vi os umage for at skabe en hverdag med mening og sammenhæng. Vi arbejder for at skabe et hjem, som den enkelte borger finder genkendeligt og trygt og som samtidig kan danne rammerne om den ellers komplekse hverdag vores borgere kan befinde sig i. 

Vi søger fagligt dygtige og positive kollegaer, som er mødestabile og vil indgå i et godt team, hvor hverdagene aldrig er ens. Du skal være parat til at være selvstændig i dit arbejde og træffe beslutninger inden for dit kompetenceområde. Du vil dog blive lært godt op, så du er klædt på til opgaven. Dine kollegaer er altid tæt på, og vil hjælpe dig ved behov.


Vi forventer, at du

 
  • Er uddannet social – og sundhedshjælper eller assistent 
  • Er fagligt velfunderet
  • Er ansvarsbevidst
  • Evner at arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • Er fortrolig med elektronisk journalføring
  • Er god til at begå dig blandt borgere, pårørende og kollegaer ud fra en anerkendende tilgang
  • Er mødestabil, fleksibel og positiv
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, og har respekt for at vi alle er forskellige
  • Har gyldigt førerbevis til bil


Vi kan tilbyde

 
  • En spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt
  • Gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • Faglig stolthed, udvikling og vidensdeling
  • En arbejdsplads, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Indflydelse på egen arbejdsdag og vagtplan
  • Godt humør


Ansøgningsproces


Ansøgningsfristen er den 25. januar 2026.

Vi afholder løbende samtaler.

Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest, på den person der tilbydes stillingen.


Løn- og ansættelsesforhold


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.
 

Yderligere oplysninger 


Hvis du vil høre mere om at arbejde hos os, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Mikala Madsen på tlf: 23 24 01 80.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Søg stillingen

Kontakt

Mikala Errebo Madsen
Tlf.: 23 24 01 80

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag 09:00 - 14:00
Tirsdag 09:00 - 14:00
Onsdag 10:00 - 14:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 12:00

Nyttige links