Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Ansøgningsfrist

12. januar 2026

Ansættelsesdato

1. marts 2026

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Skovtrolden

Er du vores nye specialpædagog, som vil være en del af en større integreret institution, som rummer både almen og specialpædagogik? Så kig med her!

Vi skal udvide med 4 børn i begyndelsen af 2026 og søger derfor 2 nye pædagoger.


Om Skovtrolden 


Specialbørnehaven rummer børn i en alder fra 0-6 år med både fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, og består af 2 børnehavegrupper. Vores minimumsnormering er 6 pædagoger til 12 børn.

Specialbørnehaven ligger i forlængelse af Blæsenborgafdelingen, som er skole og dagtilbud under samme tag, men med hver sin ledelse.

Specialbørnehaven ligger i et naturskønt område og er en del af daginstitutionen Skovtrolden, som er en integreret institution, der også rummer en almen børnehave og vuggestue. Dette skaber gode muligheder for at skabe et stærkt tværfagligt samarbejde.

Specialbørnehaven og Skovtroldens personalegruppe vægter et tæt og stærkt samarbejde højt.
 

Vi kan tilbyde


• En arbejdsplads med fokus på høj faglighed og trivsel
• Kompetente kolleger med flair for udvikling i det specialpædagogiske arbejde
• God mulighed for relevant efter- og videreuddannelse
• En arbejdsplads med et godt samarbejde på tværs af special og almenområdet
 

Vi forventer at du

 
  • Er uddannet pædagog med specialpædagogisk erfaring
  • Kan/har interesse i at benytte forskellige digitale redskaber
  • Er relationskompetent i arbejdet med børn, forældre og kolleger
  • Er nysgerrig på egen og kollegers praksis
  • Har interesse for skriftlig dokumentation i form af bl.a. statusrapporter og visiteringsskemaer
  • Kan indgå i et tværfagligt samarbejde både internt og eksternt
  • Arbejder målrettet og struktureret - også i en travl hverdag
  • Er en hjertevarm, nærværende og omsorgsfuld pædagog
 

Lyder det som noget for dig?


Så tøv ikke med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte institutionsleder Lene Forsberg på tlf. 21 38 56 11.
 

Løn- og ansættelsesvilkår


Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Stillingen er med ansættelse 1. marts og meget gerne før hvis du har mulighed for det.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet reference,  børne- og straffeattest på de personer vi ønsker at ansætte i stillingen.
 

Ansøgningsproces


Ansøgningsfristen er mandag den 12. Januar 2026. 

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag. 


Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Søg stillingen

Kontakt

Lene Susan Holst Forsberg
Tlf.: 21 38 56 11

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links