Ansøgningsfrist
30. november 2025
Ansættelsesdato
Aftales nærmere
Ansættelsesvilkår
Fuldtid
Område
Intern Service
Hvem er vi?
Intern Service er en afdeling i sektoren ”Ejendomme og Faciliteter” som drifter og vedligeholder alt fra grønne områder, veje, havne, færger og bygninger.
Sektoren er i en spændende udvikling men grundlæggende arbejder vi efter værdierne i Lolland Kommune, som bygger på ”Tillid, åbenhed, fairness og kompetence” og derfor sætter vi en ære i, at kunne tilbyde en plads som serviceassistentelev i vores sektor.
Læs mere om Ejendomme og Faciliteter på vores hjemmeside (www.lolland.dk).
Du bliver en del af et velfungerende team med en spændende arbejdsportefølje
Som Servicesassistentelev i Intern Service i Lolland Kommune lærer du at arbejde med rengøring, hygiejne, forplejning og lettere serviceopgaver.
På uddannelsen får du en bred vifte af kompetencer, der gør dig klar til at levere professionel service.
Du lærer først og fremmest om professionel rengøring og hygiejne, hvor du får indsigt i metoder og standarder, der sikrer rene og sikre omgivelser. Samtidig arbejder du med arbejdsmiljø og bæredygtighed, så du kan skabe sunde arbejdsforhold og tage ansvar for miljøet i dit daglige arbejde.
Derudover bliver du trænet i kundeservice og samarbejde, hvor du lærer at kommunikere effektivt og opbygge gode relationer med både kunder og kolleger. Endelig får du styr på planlægning og kvalitetssikring, så du kan organisere opgaverne effektivt og sikre, at arbejdet lever op til de aftalte kvalitetskrav.
Intern Service er med til at understøtte, at kommunens borgere og brugere, har et sundt indeklima og miljø at leve, færdes og arbejde i. Som Servicesassistentelev i Intern Service kommer du rundt på mange forskellige typer af institutioner:
- Skoler
- Børnehaver
- Administrative huse
- Sundhedscentre
- Ungdomsskoler
- Ældrecenter
Om uddannelsen
Uddannelsen som serviceassistent består af et grundforløb på ca. 20 uger på erhvervsskole. Herefter starter hovedforløbet på 2 år, hvor du er ansat hos os i praktik og skifter imellem skole og praktik. Du får løn under hele din uddannelse.
Du kan læse mere om uddannelsen på Serviceassistent | UddannelsesGuiden (ug.dk).
Vi forventer, at du som elev
- Er initiativrig, ansvarsbevidst og fleksibel.
- Kan arbejde i team og selvstændigt, når funktionen er lært.
- Er god til at kommunikere med kolleger og andre samarbejdspartnere.
- Er interesseret i og brænder for rengøring og service.
- Har kendskab til IT.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Ansættes du hos os efter at du har afsluttet grundforløb, opstartes dit skoleforløb til august 2026 og du skal starte hos os minimum 6 måneder inden – altså i februar 2026.
Ansættes du uden at have afsluttet grundforløbet, starter du på skole 20. januar 2026 og i praktik hos os efter 20 uger.
Tiltrædelse er derfor efter nærmere aftale.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er søndag den 30. november 2025
Der vil blive holdt samtaler i løbet af december 2025.
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte driftsleder Helga Nielsen på telefon 30 50 77 97.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Kontakt
Helga Nielsen
Tlf.: 30 50 77 97