Ansøgningsfrist
20. januar 2026
Ansættelsesdato
1. marts 2026
Ansættelsesvilkår
Deltid
Område
Dronningensgade
Om Søndersø
Søndersø er et længerevarende botilbud, hvor borgerne har behov for omfattende hjælp til at mestre deres liv, på grund af betydelig nedsat kognitiv og fysisk funktionsevne.
Søndersø er organisatorisk tilknyttet Center for Socialpsykiatri og Rusmidler, hvor vi er henhørende under Det Sociale tilsyn og Styrelsen for Patientsikkerhed.
På Søndersø arbejder vi med afsæt i neurofaglige tilgange og metoder som er relevante i forhold til målgruppens særlige behov, hvilket vurderes at føre til positive resultater for borgerne. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk forståelseramme med henblik på at støtte det enkelte menneske i at kompensere for sine begrænsninger ved at udvikle nye strategier med afsæt i borgernes ressourcer.
Om stillingen
- Aftenvagt 30 t. ugtl. I 5-2 ordning.
- Stillingen er med arbejde hver anden weekend, samt på helligdage.
- Stillingen er ledige til besættelse 1. marts 2026.
På Søndersø arbejder vi med en høj grad af selvstændighed og initiativ. Vi har en positiv tilgang til nye udfordringer og er ikke styret af regler men sund fornuft, og ser humor som et vigtigt element i det daglige arbejde.
Kommunikationen er uformel og åben og vi lægger stor vægt på at man hele tiden udvikler sig fagligt og personligt. Fysisk og mentalt er det et job, hvor man bruger sig selv rigtig meget.
I en aftenvagt går vi mange skridt, og der er brug for at have et godt overblik og stor rummelighed. Vi dokumenterer i Nexus.
Vores forventninger
Som medarbejder skal du medvirke til at vedligeholde en kultur hvor tillid, respekt, anstændighed, inddragelse og anerkendelse er bærende elementer. Har du evnen og lysten til at løfte vores opgaver, så kan du være blandt dem vi søger, men det kræver, at du er klar til at gå på tværs af faggrænser og arbejdsopgaver og have en anerkendende og pædagogisk tilgang til enhver opgave omkring borgerne. Til gengæld har du i samarbejde med teamet indflydelse på at sætte dit præg på opgaverne.
Vores nye medarbejder skal være en selvstændige team-player og et menneske med stort M og hjertet på rette sted og skal kunne bevare overblikket i en travl hverdag.
Vi ser gerne, at du er i besiddelse af et kørekort B og indstillet på at køre i vores busser.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Vil du vide mere
Læs mere om os her:
Center for Socialpsykiatri, neuropædagogisk botilbud (Tilbudsportalen.dk).
Du er også meget velkommen til at kontakte teamleder Heidi Sørensen på tlf. +45 21 18 52 46, hvis du vil høre mere om stillingen.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 20. januar 2026.
Samtaler forventes afholdt den. 26. januar 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Kontakt
Heidi Sørensen
+45 21 18 52 46