Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Ansøgningsfrist

17. februar 2026

Ansættelsesdato

1. april 2026

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Autismetilbud

Har du stærke pædagogiske kompetencer og en særlig interesse for børn og unge med autisme? Er du optaget af struktur, forudsigelighed og relationsarbejde – og kan du bevare ro og overblik i en hverdag, hvor elevernes behov kan variere? Så er det måske dig, vi søger som ny pædagog i Specialskolen Lollands Autismeafdeling.

Om Autismeafdelingen


Autismeafdelingen er et specialiseret skoletilbud for børn og unge i alderen 6–16 år med diagnoser inden for autismespektret. Eleverne har ofte behov for tydelige rammer, visuel struktur, lav affekt og voksne, der kan aflæse, forstå og forebygge belastning. Den pædagogiske praksis tager afsæt i en autismepædagogisk tilgang, hvor vi arbejder målrettet med:
  • Struktur og forudsigelighed
  • Stressreduktion og reguleringsstøtte
  • Tydelig kommunikation og visualisering
  • Relationer som fundament for trivsel og udvikling

Din rolle som pædagog


Som pædagog i Autismeafdelingen indgår du i et tværfagligt team med lærere og øvrige pædagoger. Du har en central rolle i elevernes hverdag og arbejder både i undervisningssituationer, pauser, overgange og sociale sammenhænge. Dine opgaver vil bl.a. være at:
  • Opbygge og vedligeholde trygge, professionelle relationer til eleverne
  • Skabe og fastholde strukturerede og forudsigelige rammer
  • Understøtte elevernes faglige, sociale, personlige og emotionelle udvikling
  • Arbejde med individuelle mål og elevplaner
  • Forebygge konflikter gennem low arousal, tydelighed og pædagogisk refleksion
  • Samarbejde tæt med lærere om helheden i elevens skolehverdag
Sammen arbejder vi for, at eleverne udvikler selvstændighed, livsduelighed og mulighed for deltagelse i sociale fællesskaber – i deres eget tempo og på deres egne præmisser.

Samarbejde


Vi lægger stor vægt på et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde, da vi ser forældre som vigtige samarbejdspartnere omkring barnets udvikling. Derudover samarbejder vi med PPR og øvrige relevante fagpersoner for at sikre de bedst mulige rammer for den enkelte elev.
I Autismeafdelingen arbejder vi i faste teams, hvor fælles planlægning, tydelig rollefordeling og løbende faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Elevernes trivsel betragtes som en grundlæggende forudsætning for læring.

Vi forventer, at du:

 
  • Er uddannet pædagog
  • Har erfaring med eller stor interesse for arbejdet med børn og unge med autisme
  • Kan arbejde struktureret og skabe forudsigelighed
  • Har en rolig, anerkendende og respektfuld tilgang til eleverne
  • Kan arbejde ud fra low arousal, TEACCH eller lignende pædagogiske tilgange
  • Er fleksibel, samarbejdsorienteret og kommunikativ
  • Er mødestabil og bidrager positivt til arbejdsmiljøet

Vi kan tilbyde:

 
  • Skønne elever, der kan være i komplekse situationer, der kalder på høj pædagogisk faglighed
  • En arbejdsplads med stærkt fokus på samarbejde og faglig refleksion
  • Indflydelse på egen praksis
  • Muligheder for kurser og relevant uddannelse
  • Supervision i samarbejde med PPR

Løn- og ansættelsesforhold


Løn efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Stillingen er på fuldtid (37 h).

Til opstart vil det være med arbejdssted i Horslunde – i løbet af kommende skoleår vil Specialskolen fremadrettet være samlet på to matrikler, en i Nakskov og en i Maribo.

Ansøgningsproces


Ansøgningsfrist d. 17.02.26. Der afholdes samtaler d. 19.2 – 20.2.

Interesseret?


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Sigrid på tlf. 20 59 97 17.

Hvis du – ligesom os – ser relationer, struktur og forståelse for autisme som nøglen til udvikling, glæder vi os til at høre fra dig!

Søg stillingen

Kontakt

Rikke Sigrid Rosengren
20 59 97 17

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag 09:00 - 14:00
Tirsdag 09:00 - 14:00
Onsdag 10:00 - 14:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 12:00

Nyttige links