Skip til hoved indholdet DA DA

Ansøgningsfrist

15. marts 2026

Ansættelsesdato

1. maj 2026

Ansættelsesvilkår

Deltid

Område

Rydsmarken

Vil du være med til at forme et stærkt pædagogisk fundament i en nystartet vuggestue? Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent på 32 timer med opstart 1. maj 2026, som brænder for de 0–3-åriges trivsel, udvikling og dannelse – og som ser det pædagogiske arbejde som et professionelt, reflekteret håndværk.

Vores pædagogiske ståsted


Hos os arbejder vi ud fra et relationelt og anerkendende børnesyn, hvor:
  • Børn ses som kompetente og deltagende aktører i eget liv
  • Trygge relationer er fundamentet for al trivsel og læring
  • Læringsmiljøet planlægges, justeres og evalueres bevidst
  • Fællesskaber prioriteres – også i vuggestuen
Vi er optagede af:
  • At skabe små, overskuelige læringsmiljøer med plads til fordybelse
  • At arbejde systematisk med pædagogisk refleksion
  • At koble praksis med faglig viden
  • At udvikle en stærk feedback- og evalueringskultur
Som nystartet vuggestue har vi en særlig mulighed: Vi kan sammen sætte retningen. Det kræver mod, faglighed og lyst til at bidrage.

Om os


Vi er en mindre institution med to børnehavestuer og én vuggestue – i alt 52 børn (40 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn). Vores størrelse giver os mulighed for tæt samarbejde, fælles faglige drøftelser og reel indflydelse på hverdagen. Vi ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og sø, som vi aktivt inddrager i vores pædagogiske praksis – både som sanserum, bevægelsesrum og dannelsesrum.

Vi søger dig, der:

 
  • Har en stærk faglig identitet og kan sætte ord på din praksis
  • Arbejder bevidst med børnefællesskaber – også blandt de yngste
  • Ser forældresamarbejdet som et professionelt partnerskab
  • Er reflekteret omkring tilknytning, børneperspektiv og læringsmiljø
  • Tager medansvar for husets samlede udvikling
  • Kan indgå i åbne- og lukkevagter og er fleksibel og mødestabil
I din ansøgning vil vi gerne høre:
  • Hvad er du særligt optaget af i arbejdet med 0–3-årige?
  • Hvordan arbejder du med læringsmiljøer i praksis?
  • Hvordan bidrager du til faglig udvikling i et team?

Løn og ansættelsesvilkår


Løn efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Der indhentes børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsproces


Ansøgningsfrist: 15. marts.

Samtaler: torsdag den 19. marts fra kl. 14.00.

Yderligere oplysninger?


Der vil være mulighed for at besøge institutionen og stille spørgsmål onsdag den 11. marts kl. 16.30 – ingen tilmelding nødvendig.

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt Leder Karen Møller Thomsen på 29 37 50 59 eller Souschef Sussi Thomsen på 61 12 29 24.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Søg stillingen

Kontakt

Karen Møller Thomsen
29 37 50 59

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag 09:00 - 14:00
Tirsdag 09:00 - 14:00
Onsdag 10:00 - 14:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 12:00

Nyttige links