Skip til hoved indholdet DA DA

Ansøgningsfrist

17. marts 2026

Ansættelsesdato

20. marts 2026

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Ældre og Sundhed

Er du ergoterapeut, og brænder du for den tværfaglige opgaveløsning? Har du lyst til at arbejde i et udviklende fællesskab med høj faglighed? Så er det din ansøgning vi mangler!

Om stillingen


Vi søger en ergoterapeut som ønsker at arbejde med rehabilitering og genoptræning efter ældrelovens formål om helhedspleje. Du vil blive en del af et tværfagligt rehabiliteringsteam bestående af ergo- og fysioterapeuter, og varetage udekørende rehabilitering og genoptræning i borgers eget hjem, og i samarbejde med plejepersonalet forebygge funktionstab og fremme livskvalitet. Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer, i et fagligt udviklende fællesskab, med et stærkt tværfagligt samarbejde med visitatorer, sygeplejersker, demenskonsulenter og træningsassistenter.

Den nye ældrelov trådte i kraft den 1. juli 2025, og har til formål at skabe rammerne for en ældrepleje, der tager udgangspunkt i den enkeltes aktuelle livssituation og behov. Loven bygger på tre bærende værdier: den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse, samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Arbejdsopgaver:

 
  • Planlægge og gennemføre genoptrænings- og rehabiliteringsforløb i borgernes hjem.
  • Udarbejde individuelle træningsplaner.
  • Dokumentere og evaluere borgernes udvikling og fremskridt.
  • Deltage i tværfaglige konferencer og møder.
  • Være sparringspartner for tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Sikre en sammenhængende indsats i henhold til Ældreloven.
  • Henvise til andre konkrete tilbud efter en individuel vurdering.

Kvalifikationer:

 
  • Uddannet ergoterapeut.
  • Erfaring med hverdagsrehabilitering.
  • Gode kommunikative evner i såvel skrift som tale.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Erfaring med koordinerende funktioner, tværfagligt samarbejde og borgerkonferencer.
  • En positiv og anerkendende tilgang til arbejdet.
  • Gyldigt kørekort til manuel og automatgear.

Vi tilbyder:

 
  • En spændende stilling, hvor du som terapeut er med til at implementere Ældreloven og forankre hverdagsrehabilitering i borgers eget hjem.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Selvtilrettelæggende arbejde.
  • Et lærende og udviklende miljø understøttet af vores udviklingsfysioterapeut.
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab i et terapeutteam med høj faglighed.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø.
  • Røgfri arbejdstid.

Læs mere om stillingen i Job- og personprofilbeskrivelsen (PDF) og se organisationsdiagrammet for rehabiliteringen (PDF).

Løn og ansættelsesvilkår 


Stillingen er på 37 timer og med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. maj 2026.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Arbejdssted er Maribo Sundhedscenter, Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo.

Ansøgningsprocedure


Send din ansøgning ved at klikke på 'send ansøgning' og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Ansøgningsfrist er d. 17. marts 2026 - samtaler forventes at blive afholdt den 20.3.2026.

Yderligere oplysninger


Har du spørgsmål til er du velkommen til at kontakte leder Bithiah Egeberg Kiel på tlf. 21 67 60 96.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Søg stillingen

Kontakt

Bithiah Egeberg Kiel
21676096

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag 09:00 - 14:00
Tirsdag 09:00 - 14:00
Onsdag 10:00 - 14:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 12:00

Nyttige links