Samling af Specialskolen Lolland
Specialskolen Lolland samles på færre matrikler for at styrke kvaliteten af undervisningen og reducere transporttid for eleverne. Beslutningen er en del af budgetforliget 2026.
Baggrund
Budgetforlig 2026
I dag er Specialskolen placeret på fire matrikler i henholdsvis Nakskov, Østofte, Horslunde og i Maribo på Blæsenborgafdelingen af Maribo Skole. Ved budgetforliget 2026 er det besluttet, at eleverne, som går i skole i Horslunde, i fremtiden skal gå i skole et andet sted, da folkeskolen i Horslunde er ophørt, og bygningsmassen skal nedrives.
I første kvartal 2026 fremlægges en konkret plan for samling af Specialskolen, så den fremover har to matrikler i henholdsvis Nakskov og Maribo på Blæsenborgafdelingen. I Nakskov afsøges muligheden for at placere Specialskolen på afsnit 7 på Nakskov Uddannelsescenter, som i dag huser Ungdomsskolen.
Muligheden for, at Lolland Kommune erhverver afsnit 5 på uddannelsescenteret til fremtidig placering af Ungdomsskolen og Musikskolen undersøges også. Der afsættes en samlet ramme på 20 mio. kr. til samling af Specialskolen og de afledte konsekvenser. Heraf 1,7 mio. kr. fra ramme til faglokaler og læringsmiljøer.
Derfor samles Specialskolen
En sammenlægning af tilbuddene fra flere spredte placeringer til færre matrikler vil løfte kvaliteten af Specialskolens samlede tilbud og samtidig reducere den tid, mange elever bruger på transport. Specialskolen skal derfor fremover være samlet på to matrikler for at sikre, at pengene går til relevant undervisning.
Målet er fortsat at styrke indsatsen for, at flest mulige elever i Specialskolen kan komme til afgangsprøve og blive klar til at tage en ungdomsuddannelse.
Visiteringsproces og placering af eleverne
Visiteringsprocessen gennemføres i 2025-26 som planlagt, men der skal i løbet af 2026 udarbejdes en justeret procedure, som fremtidssikrer visitationsprocessen og skaber sammenhæng mellem tilbud og matrikler.
Ambitionen er fremadrettet at have en visitationsproces, der peger mod visitering til en fysisk placering af eleverne frem mod en visitering til et særligt tilbud. Det giver Specialskolen mulighed for i højere grad fleksibelt at kunne sammensætte de bedste fællesskabs- og læringsmiljøer for alle elever i Specialskolen.
Hvad betyder det for elever, forældre og skolerne?
Samling af Specialskolen på 2 matrikler kommer til at betyde noget for alle elever og forældre i Specialskolen, men nok mest for elever og forældre fra Horslunde og Østofte. Der er en stor opmærksomhed på at sikre alle elever og forældre, så god og gennemsigtig proces som muligt, så alle oplever så få udfordring som muligt.
Der vil i processen være tæt dialog med både bestyrelsen og de enkelte forældre for at sikre viden og indsigt hvad det er der kommer til at ske for netop deres barn.
Der skal i forløbet være fokus på både det gode pædagogiske tilbud til eleverne samtidig med, at der ikke er så lang transporttid.
Der vil i samling af Specialskolen løbende være dialog med både bestyrelsen, forældregruppen og de enkelte forældre.
Der planlægges med flere fælles forældremøder, ligesom, der åbnes op for at komme til ”forældrekaffe” og åbent hus på Gyvelvej, så der bliver mulighed for at sat billeder på hvordan matriklen i Nakskov kommer til at se ud.
Ambitionen er en åben og gennemsigtig proces med bred inddragelse af interessenter, så ens stemme får mulighed for at blive hørt.
Når Specialskolens afdeling i Nakskov er tiltænkt en placering på Gyvelvej i Nakskov har det indvirkning på de eksisterende brugere af bygningerne. Musik- og Ungdomsskolen bliver involveret i processen tidligt, så der ikke skabes usikkerhed om beslutningerne, ligesom det er vigtigt at involvere begge skoler i hvordan de fremadrettet stadig har en attraktiv central beliggenhed i Nakskov. Involvering omhandler både bestyrelserne samt medarbejderinddragelsen gennem MED-system.
Tidsplan og proces
Lolland Kommune arbejder på at finde den bedste løsning for elever med behov for specialundervisning. Samling af Specialskolen på to matrikler skal være med til at løfte kvaliteten. Elev-, forældre- og medarbejderinvolvering er helt centralt for en god proces og vil være gennemgående gennem hele forløbet. Her er de vigtigste milepæle i projektet. Der tages forbehold for ændringer i milspælsplanen.
November-december 2025
Kortlægning af elevmålgrupper samt klargøring af overordnet plan for projekt.
November-december 2025
Kortlægning af elevmålgrupper samt klargøring af overordnet plan for projekt.
Januar-februar 2026
Præsentation af det samlede projekt.
Januar-februar 2026
Præsentation af det samlede projekt.
Forår 2026
Klargøring af bygningsmasse, uderums-etablering samt planlægning af flytteproces.
Forår 2026
Klargøring af bygningsmasse, uderums-etablering samt planlægning af flytteproces.
Skoleåret 2026-2027
Udarbejdes efter præsentation af konkret plan for det politiske niveau.
Skoleåret 2026-2027
Udarbejdes efter præsentation af konkret plan for det politiske niveau.
FAQ - spørgsmål og svar om samling af Specialskolen
Lolland Kommune har besluttet at samle specialskolen på to matrikler som led i budgetforliget for 2026. Målet er at styrke den faglige kvalitet, skabe bedre rammer for samarbejde og sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.
De to matrikler vil være Blæsenborg alle 10, Maribo (nuværende centerafdeling) samt Gyvelvej i Nakskov. Du vil blive involveret i placering af dit barn.
Vi arbejder for at sikre en tryg og glidende overgang. Dit barn vil fortsat modtage undervisning og støtte tilpasset deres behov, og vi vil gøre alt for at bevare kendte voksne og rutiner.
Det afhænger af den konkrete klasse og placering. Vi prioriterer kontinuitet og vil informere dig i god tid, hvis der sker ændringer.
Kommunen sørger for transportordninger, der tager højde for afstand og individuelle behov. Du vil få besked om konkrete løsninger, når de er klar.
Den nye struktur forventes at træde i kraft fra skolestart i august 2026. Der vil være overgangsordninger og mulighed for dialog undervejs.
Der vil blive afholdt informationsmøder, sendt nyhedsbreve, af viklet åbent hus og oprettet en side på kommunens hjemmeside med opdateringer. Du er også velkommen til at kontakte os direkte.
Du kan kontakte
- Skoleleder Vikki Jensen på mail vije@lolland.dk
- Projektleder Søren Skovbølling på mail sossk@lolland.dk
De står klar til at svare på dine spørgsmål og tage imod dine input.
Varmtvandsbassinet i Specialskolens afdeling på Blæsenborg bibeholdes i 2026. I løbet af 2026 foretages en samlet vurdering af Specialskolens anvendelse af varmtvandsbassinet samt af vedligeholdelsesstanden.
Nej, det er besluttet at samle skolen på to matrikler for at undgå lange transporttider og sikre lokal forankring. Et nybyggeri ville koste over 100 millioner kroner.
Det er en reel bekymring, som kommunen er opmærksom på. Der er ikke ubegrænset plads, men bygningerne er fleksible.
Nej,
der er ikke fastsat en geografisk grænse. Det ville være i modstrid med ønsket
om at tage udgangspunkt i det enkelte barns behov.
Flytningen
sker gradvist og med fokus på tryghed. Nogle børn flytter bedst i grupper,
andre individuelt. Der vil være besøgsdage og mulighed for at se de nye
rammer.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.