Skip til hoved indholdet

Information til plejefamilier

Hvis I overvejer at blive plejefamilie, kan I finde information og gode råd her på siden samt kontaktoplysninger til familieplejekonsulenterne for vejledning og støtte i processen.

I Danmark er knap 8300 børn og unge anbragt i familiepleje, og af dem er cirka 250 anbragt af Lolland Kommune.

Der kan være mange forskellige årsager til, at et barn ikke kan bo sammen med sine biologiske forældre, og børnenes behov og udfordringer er lige så forskellige. Nogle af dem har primært brug for trygge og stabile rammer, mens andre har store udfordringer, som stiller krav - både til plejefamilien og de skolelærere, pædagoger og andre professionelle, som møder og samarbejder med barnet og familien.

Fælles for de børn, som bliver anbragt i familiepleje er, at de har brug for en tryg base og et plejebarn indgår i familien på lige vilkår med familiens andre børn og deltager både i familiefødselsdage og ferierejser. Det er en forpligtende opgave og en stor beslutning at træffe. En beslutning, der kræver grundige overvejelser og enighed i familien.

Her finder I både information og gode råd, der kan hjælpe jer med at afgøre, om det er noget for jer at blive plejefamilie. I kan også ringe til en af vores familieplejekonsulenter, som kan vejlede og guide jer videre i forløbet.

Informationerne har også til formål at give nuværende og kommende plejefamilier et overblik over arbejdsvilkår og gensidige forventninger til samarbejdet mellem plejefamilien og Lolland Kommune.


Få flere informationer om at blive plejefamilie

Dette kapitel handler om nogle af de overvejelser I som par og familie bør gøre, inden I beslutter jer for at arbejde som plejefamilie.

Arbejdet som plejefamilie involverer og får betydning for hele familien - også jeres egne børn. Et plejebarn har altid en historie og nogle erfaringer med sig. Det er alt sammen forhold, som har været med til at præge barnets personlighed.

Hos jer møder barnet nogle helt nye normer, regler, omgangsformer. Kort sagt, en helt ny verden med en anden "kultur" end barnet kender i forvejen. Barnet skal, med jeres hjælp blive tryg og finde sin plads i familien.

I får stor indflydelse på barnets trivsel og udvikling og barnet får stor indflydelse på jeres familie. Hvis I har egne hjemmeboende børn, skal plejebarnet også finde en plads i søskende¬ flokken. Både i "hierarkiet", og på det emotionelle plan vil jeres egne børn og plejebarnet hver for sig have brug for, at I bekræfter jeres følelser for dem.

De fleste plejefamilier har oplevet at naboer, familie eller venner er kritiske overfor deres tilgang til plejebarnet, og mange plejefamilier har ligeledes oplevet, at omverdenen har en mening om, hvad de som plejefamilie kan/ikke kan tillade sig. Dette er selvfølgelig belastende, og til tider også skuffende, og nogle kan man komme i tvivl om, hvorvidt man nu også gør det rigtige.

Her er det vigtigt at huske på, at plejebarnets trivsel og udvikling er et anliggende mellem plejefamilien, barnets forældre og samarbejdspartnerne. I kan altid henvise til jeres tavshedspligt og I kan altid søge råd og vejledning hos jeres familieplejekonsulent, som vil følge jer og barnet tæt gennem anbringelsen.

Som plejefamilie får i overdraget ansvaret for et barns trivsel og udvikling. Selvom I bliver de personer, som kender barnet allerbedst, har I som plejeforældre ikke juridisk myndighed i forhold til barnet, men jeres perspektiv skal naturligvis altid inddrages og vægtes højt i beslutninger omkring barnet.

Det er forældremyndighedsindehaveren og anbringende kommune, som har kompetence til at træffe beslutninger i forhold til plejebarnet. Beslutningerne kan f.eks. være vilkår for samvær, skoleplacering, dagtilbud, evt. psykologisk undersøgelse af plejebarnet, ophør af plejeforholdet mv.

Gode råd fra "erfarne plejefamilier" til nye plejefamilier

Her har vi samlet nogle få, men meget vigtige råd fra plejefamilier med mange års erfaring. I Lolland Kommune har vi fokus på at styrke kollegaskabet og netværket blandt plejefamilier, som kan dele deres erfaringer og søge støtte og hjælp hos hinanden.

  • Lav klare aftaler med jeres egen familie/netværk forinden. Barnet er nu en del af jeres familie og skal med til fest, fødselsdage og lignende, selv om barnet måske har en lidt påfaldende adfærd en gang imellem pga. de udfordringer barnet har med sig. Det kan være svært for familien at være rummelig nok til dette.
  • Det er vigtigt, at I i jeres dagligdag finder en rytme, hvor I skaber plads til at være sammen med jeres børn/børnebørn, taler med dem om det, der optager dem og om de forandringer, de oplever, at plejebarnet har betydet for familien - gode som svære.
  • Forbered også jeres familie på muligheden for, at plejebarnet en dag skal noget andet og derfor flytter.
  • Vær opmærksom på, at den omsorg og de opdragelsesmetoder, som I har benyttet overfor egne børn, ikke altid er anvendelige overfor et plejebarn der kan have helt andre behov.

Arbejdet som plejefamilie forudsætter en godkendelse i henhold til Lov om Social Service § 66a. På baggrund af en ansøgning fra familien godkender Socialtilsynet plejefamilier som én af tre følgende plejefamilietyper:

  • Almen plejefamilier
  • Forstærkede plejefamilier
  • Specialiserede plejefamilier

De tre plejefamilietyper matcher bredden i de behov, som børn og unge i plejefamilier har i dag. Samtidig understøtter plejefamilietyperne, at de vilkår, som den anbringende kommune fastsætter for plejefamilien og den støtte, som plejefamilien får under anbringelsen, er differentieret og tilpasset den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse.

De centrale elementer i godkendelsens processen er grundkursus, besøg i hjemmet og afdækning af kompetencer samt en afsluttende samtale.

I kan læse mere om Godkendelsesproceduren på Socialtilsynets hjemmeside på socialtilsynet.-dk

Det er altid anbringende kommune, der visiterer barnet til en plejefamilie. Som plejefamilie skal man således have besøg af både Socialtilsynet og den anbringende kommune. Den anbringende kommune udarbejder kontrakten, hvorpå den af plejeforældrene anføres, som skal være den hovedansvarlige, der omfattes af arbejdsvilkårene og beskatningen af plejevederlaget.

Netværksplejefamilie

Den anbringende kommune har mulighed for at godkende en familie som "netværksplejefamilie" til et barn. Godkendelsen sker i henhold til Lov om Social Service § 68b og er alene gældende for det konkrete barn. En netværksplejefamilie vil typisk være en person fra barnets familie, f.eks. bedsteforældre, voksne søskende, en moster o.l.

I Lolland Kommune er det familieplejekonsulenterne der forestår godkendelsen af netværksplejefamilier. Efter henvendelse fra barnets rådgiver besøger 2 familieplejekonsulenter netværksfamilien, og der foretages en vurdering af hvorvidt barnets behov kan tilgodeses af familien. Derefter indhentes helbredsattester samt børne- og straffeattester som efterfølgende fornys en gang årligt ifm. opfølgningsbesøg i familien.

En netværksfamilie får ikke plejevederlag, men får omkostningsbeløb og skal i øvrigt holdes udgiftsneutrale. Dette betyder at netværksplejefamilien har mulighed for at søge tilskud til alle udgifter relateret til barnets forsørgelse.

Der føres tilsyn med netværksplejefamilien og barnet fra anbringende kommune, og netværksplejefamilien vil blive tilbudt relevante kurser og pædagogisk og vejledning samt et obligatorisk grundkursus som udbydes af Socialtilsynet.

Privat pleje

Ved privat familiepleje efter servicelovens § 78 er når et barn eller en ung bor hos andre end forældrene uden kommunernes medvirken. Privat familiepleje er således ikke en hjælpeforanstaltning eller anbringelsen efter serviceloven, men beror alene på en aftale mellem forældremyndighedsindehaveren og den private familiepleje. Privat familiepleje kan f.eks. komme på tale, hvis forældremyndighedsindehaveren skal i fængsel, på sygehuset eller tager arbejde i udlandet i en periode.

Hvis det pågældende barn er under 14 år gammelt, og hvis der er tale om et ophold hos plejefamilien, der skal vare længere end 3 sammenhængende måneder, kræves der en plejetilladelse fra den stedlige kommune. Selvom det fra starten var forventet, at opholdet ville vare kortere tid end 3 måneder, skal der indhentes en plejetilladelse, når man bliver klar over, at opholdet kommer til at vare ud over tidsgrænsen på de 3 måneder. Der kan kun udstedes plejetilladelse, hvis opholdet kan anses for at være til gavn for barnet. Det væsentligste element er således om opholdet skønnes at være til gavn for barnet under hensyntagen til barnets alder og tilknytning til plejefamilien. Ved udstedelse af plejetilladelse skal der foretages en nærmere undersøgelse af forholdene i familien, som tager afsæt i de konkrete omstændigheder, såsom barnets tilknytning til plejefamilien og opholdets forventede varighed. Godkendelsesproceduren foregår på samme vis som ved netværksanbringelser og foretages af familieplejekonsulenterne. Se ovenstående afsnit.

Akutplejefamilie

I Lolland Kommune tilstræber vi at have ansat mindst 3 ”akut plejefamilier”, som aflønnes for at stå til rådighed for akutte anbringelser af børn i alle aldre døgnet rundt. Akutplejefamilien fungerer således som et alternativ til en døgninstitution. Det er en forudsætning at man er godkendt efter typologien forstærket eller specialiseret plejefamilie og at man grundige overvejelser ift. den påvirkning akutte opgaver kan få på familiens dynamik herunder hensynet til eventuelle andre børn i familien.

Akutte anbringelser kan vare op til 3 måneder. Der kan være mange forskellige årsager til at et barn får behov for en akut anbringelse, men fælles for dem alle er at de befinder sig i en svær situation, og har behov for at ”lande blødt” i et midlertidigt hjem, hvor de tilbydes støtte og hjælp til at opretholde hverdagen og kontakten til netværket mens afklaringen pågår.

I Lolland Kommune er der udarbejdet særlige informationer målrettet akutplejefamilier, som udleveres ved ansættelsen. 

Visitationen i Lolland Kommune foregår på den måde, at familieplejekonsulentgruppen samles hver uge og visiterer de børn, der skal i døgnpleje eller aflastning.

Når familieplejekonsulentgruppen har vurderet, at der er et barn som matcher jeres familie og godkendelse, henvender vi os for at spørge om I er interesseret i pågældende opgave. Hvis opgaven har jeres interesse, vil i få den information, som er til rådighed omkring barnet, herunder handleplanen med beskrivelser af anbringelsens formål og forventningerne til samværet. I vil ligeledes blive præsenteret for relevante oplysninger om barnets og familiens baggrund hvis forældrene samtykker hertil. Herefter vil i få besøg af to familieplejekonsulenter. Formålet er dels at drøfte og sammenholde barnets udfordringer med jeres kompetencer og forudsætninger for at sikre det bedst mulige match. Formålet er ligeledes at forberede jer så grundigt som muligt på opgaven og planlægge en god overgang for barnet mellem de to hjem.

Som en del af processen søger vi ligeledes altid at etablere et besøg hos jer med barnet og forældrene hvis omstændighederne muliggør det.

Familieplejekonsulenten og barnets rådgiver er til stede for at støtte op om processen når barnet flytter ind. 

Samarbejdet med plejebarnets forældre og netværk er også en vigtig og meget betydningsfuld del af anbringelsen og en forudsætning for at lykkes med anbringelsens formål. Særligt plejefamilier tildeles et stort ansvar for samarbejdet med forældrene, hvor plejefamilien ofte skal varetager flere roller. Plejeforældrene skal være barnets tryghedspersoner, men samtidig kunne vise empati og anerkendelse for forældrene, som skal opleve sig inviteret med i ind i barnets liv. Det er en svær opgave at balancere i så mange hensyn, og hvorvidt det kan lykkes, afhænger i høj grad af både plejefamilie og forældrenes indstilling til hinanden.

Samvær er et vilkår og en rettighed for de fleste anbragte børn uanset anbringelsens baggrund og formål. Samværet skal tilrettelægges ud fra barnets bedste. En samværsafgørelse rummer flere dilemmaer og mange hensyn. Samvær har selvsagt stor betydning for anbragte børn og deres familiers mulighed for at opretholde eller etablere en betydningsfuld relation. Samtidig er det også en afgørelse, som har til formål at beskytte barnet mod overlast eller overgreb. Det kan for barnet være vanskeligt at balancere i relationerne mellem plejefamilie og biologiske forældre. Samvær er en væsentlig del og en vigtig funktion i anbringelsen og er ofte hele omdrejningspunktet for samarbejdet mellem anbringelsessted og biologisk familie, og det er derfor helt afgørende at aftalerne for samvær fungerer for alle parter, og er til gavn for barnet.

Medmindre det ikke er til gavn for barnet, afholdes samvær som udgangspunkt i biologisk families hjem eller i plejefamiliens hjem, hvor plejefamilien kan være til stede og støtte barn og forældre i situationen.

Lolland Kommune har udarbejdet informationer til fastsættelse af samværet med anbragte børn, som plejefamilier, der samarbejder med Lolland Kommune. Informationerne kan læses under "Fastsættelse af samvær" nærmere om rammerne for samværet, roller og opgaver.

I Lolland Kommune aflønnes plejefamilier efter Gennemsnitsmodellen, hvor honoreringen fastsættes ud fra en gennemsnitsbetragtning. Modellen indeholder nedenstående 4 niveauer. Hvis flere børn anbringes i samme familie, skal den gennemsnitlige plejeopgave vurderes for hvert af børnene.

Honoreringen baseres på den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid, hvilket betyder, at honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesperioden (se nedenstående undtagelser ift. efterværn og efterskoleophold) og bidrager dermed til forudsigelighed og tryghed omkring plejefamiliens aflønning. Dette forudsætter samtidig, at kommunen skal lave et grundigt forarbejde i forhold til at vurdere barnets plejebehov og plejeopgavens omfang og varighed.

I kan læse nærmere om Gennemsnitsmodellen og de 4 niveauer i Kommunernes Landsforenings vejledning på kl.dk. 

Aflønning ved efterværn og efterskoleophold

Plejefamilier med unge i efterværn vil som hovedregel blive honoreret med 4 vederlag.

Plejefamilier med unge på efterskole vil som hovedregel blive honoreret med 2 vederlag.

Indskrivningsudgifter

Ved indskrivning skal en plejefamilie stille et værelse til rådighed med seng, bord, stol og kommode/skab. Det forventes også, at der er lamper og gardiner. Efter en konkret vurdering etableres plejebarnet med de materielle ting, der er brug for, og som barnets familie eller plejefamilien ikke selv kan stille til rådighed.

Socialministeriet har fastsat et vejledningen beløb til dette. Beløbet finder I på Kommunernes Landsforenings taksttabel på kl.dk. 

Indskrivningsbeløbet vil typisk kunne dække udgifter til nødvendigt ekstra tøj og for mindre børns vedkommende: barnevogn, autostol, høj stol.

De ting, der indkøbes til plejebarnet, skal afleveres til Familieplejen efter brug. Familieplejen har et lager med diverse børneudstyr, som kan lånes via familieplejekonsulenten.

Omkostningsbeløbet

Omkostningsbeløbet er fastsat af Socialministeriet. Satsen på omkostningsdelen reguleres som alle andre ydelser efter den sociale lovgivning hvert år i januar måned. Satserne kan ses på Kommunernes Landsforenings taksttabel på kl.dk.

Beløbet skal dække alle de udgifter, der hører til den løbende forsørgelse af plejebarnet, dog med få undtagelser. Dette er nærmere beskrevet i tillægget til jeres kontrakt.

Omkostningsbeløbet udbetales bagud sammen med plejelønnen og er skattefrit. Det skal dække den løbende forsørgelse af plejebarnet i form af udgifter til kost, logi, almindelige fornødenheder, herunder fornøjelser.

Omkostningsbeløbet dækker ligeledes udgifter til værelse og opvarmning, samt udgifter på grund af forøget slid på boligen og inventar.

Beløbet dækker følgende: 

  • Kost og logi i 365 dage om året
  • Almindelig transport til daginstitution, skole, fritidsaktiviteter, skolearrangementer, børnefødselsdage, besøg hos venner, veninder/læge/tandlæge.
  • Personlig pleje, f.eks. frisør besøg
  • Skolemælk, skolefoto, skolebio osv.
  • Almindelig medicin (f.eks. medicin til ikke kroniske lidelser, Panodil)
  • Løbende udgifter til cykel og knallert reparationer
  • Gaver til barnet og barnets familie, gaver til børnefødselsdage, gaver i øvrigt.
  •  Afholdelse af fødselsdage
  • Kontingenter til almindelige fritidsaktiviteter, f.eks. fodbold, håndbold, svømning, badminton, gymnastik, ridning, musikskole, musikundervisning, m.m.
  • Udflugter, og lejre i forbindelse fritidsaktivitet.
  • Øvrige fornøjelser, - svømmehal, biograf, cirkus osv. samt kørsel til dette
  • Såfremt plejefamilien udstyrer barnet med en mobil telefon, afholdes denne udgift af plejefamilien.
  • Barnepige

Særlige ydelser

Omkostningsbeløbet skal som før nævnt dække alle udgifter, der hører til den løbende forsørgelse af barnet. Dette fremgår af kontrakten. Dog er der enkelte undtagelser, som her beskrives, og som alle forudsætter en særskilt bevilling fra Familieplejen i Lolland Kommune

  • Cykel (dog max 1500,- kr. mod dokumentation)
  • Briller (Hvis plejebarnet har behov for briller, vil der blive taget stilling til tilskuddets størrelse ud fra barnets individuelle behov. Derfor skal dette altid drøftes med konsulenten forud for en evt. bestilling af briller til plejebarnet)
  • Ferietilskud (dog max 2500,- kr. mod dokumentation og gives ikke til unge i efterværn.)
  • En dyrere og ekstra ordinær fritidsaktivitet der er lægeligt eller pædagogisk velbegrundet og beskrevet
  • Medicin ved kronisk lidelse eller særlig dyr medicin.
  • Særlige ekstra udgifter, f.eks. ifm. vådliggeri, som er undersøgt i forhold til fysisk lidelse, eller andre merudgifter hvor barnets fysiske eller psykiske handicap berettiger til dækning.
  • Konfirmations-/nonfirmationstilskud - efter KLs takster (såfremt dette afholdes af plejefamilien) 

Daginstitution

Såfremt plejebarnet skal benytte daginstitution, vil det fremgå af den handleplan, der bliver udfærdiget af rådgiver. Udgiften til daginstitution afholdes af Lolland kommune. Udgiften til kost i daginstitutionen afholdes af plejefamilien.

Lommepenge og beklædningsbeløb til plejebarnet

Lommepenge og beklædningsbeløbet er skattefrit og udbetales til barnets NemKonto. Beløbet er ligeledes fastsat i satser, som justeres i forhold til plejebarnets alder.

Lommepenge og beklædningsbeløbet reguleres iht. KLs takster - som alle andre ydelser efter den sociale lovgivning hvert år i januar måned. Satserne kan ses på Kommunernes Landsforenings taksttabel på kl.dk.

Kørselsgodtgørelse

Lolland Kommune benytter sig af kørselsappen MinKørsel, som plejefamilien benytter til at anmode om kørselsgodtgørelse. Som plejefamilie dækkes kørsel efter statens laveste takst. Der dækkes kørsel i forbindelse med:

  • Samvær med barnets forældre, familie osv. 
  • Møder på kommunen
  • Supervision
  • Temadage/kurser bevilget af Lolland Kommune
  • Ride fysioterapi bevilget gennem egen læge
  • Psykolog til barnet
  • Kørsel til og fra evt. aflastning Såfremt kørsel til og fra skole eller daginstitution er pålagt af rådgiver og/eller er visiteret af PPR dækkes denne såfremt der ikke er tilknyttet en kørselsordning. For eksempel hvor plejebarnet midlertidigt skal bibeholde sit skoletilbud, som er uden for plejefamiliens skoledistrikt.

Forsikring

Der findes ingen kommunal forsikring, der dækker beskadigelser på plejefamiliens hjem. Der kan dog søges om dækning af skader forvoldt af plejebarnet.

Plejefamilien skal tegne en kombineret ansvars-/ulykkesforsikring der dækker personskader, forvoldt af plejebarnet på plejefamilien eller tredjemand eller tingskader forvoldt af plejebarnet på tredjemands ejendom. Når man får et barn i pleje, opfordres plejefamilien til at kontakte sit forsikringsselskab så barnet også er forsikret.

Plejefamilien er desuden forpligtet til at tegne fornødne rejseforsikringer i forbindelse med udlandsrejser sammen med plejebarnet, så barnet er forsikret med hensyn til sygdom, ulykke og hjemtransport i og uden for EU.

Læs mere på Sundhed.dk hjemmeside (åbner ny side)

Særlige pasningsordninger af plejebarnet

Der kan ydes et særligt barnepigetilskud på baggrund af en individuel vurdering af barnets og familiens situation f.eks. hvis plejefamilien mod forventning ønsker at afholde ferie uden plejebarnet. Ansøgningen drøftes med konsulenten. Pasning ifm. enkeltstående aktiviteter skal dækkes af omkostningsbeløbet, som det fremgår af tillægget til kontrakten.

Aflastning bevilges af rådgiver med afsæt i barnets behov for aflastning. Hvis der er tale om særlige forhold hos barnet, hvor aflastning er en forudsætning for anbringelsen, kan denne ligeledes bevilges til plejefamilien.

Ferier

Som det før er beskrevet, forventes det, at der holdes ferie sammen med plejebarnet. De fleste plejebørn har ikke mulighed for at holde ferie hos deres forældre, og plejebarnet vil have brug for at få denne oplevelse sammen med sin plejefamilie for på den måde at føle sig som en del af familien. Der kan søges om ferietilskud til plejebarnet på op til 2500 kr. pr. år.

Hvis en plejefamilie vælger ferie uden plejebarnet, er det Børn- og Ungerådgivningens ansvar at sørge for et aflastningsophold/barnepigeordning til plejebarnet, hvis barnet ikke kan komme på samvær i perioden.

Når plejefamilien holder ferie/fri uden plejebarnet i 3 døgn eller mere, modregnes kostpenge for plejebarnet i den pågældende periode. Ligeledes gør dette sig gældende, hvis plejebarnet er på samvær eller aflastning.

Afvikling af ferie fremgår af kontrakten i ugerne 7, 28, 29, 30 og 42. Såfremt en plejefamilie ønsker ferie på et andet tidspunkt, skal der tages kontakt til familieplejekonsulenten i god tid. Der kan som udgangspunkt ikke gives fri til ferierejser uden for skoleferierne til skolepligtige plejebørn.

Rejsedokumenter til brug for udenlandsrejser med plejebarnet indhentes hos familieplejekonsulenten, hvis I rejser til udlandet med jeres plejebarn.

Ved ophør af et plejeforhold udbetales et feriekort på den restferie, som ikke er afholdt. Der ydes ikke feriegodtgørelse af de omkostningsbestemte ydelser, men alene af den A-skattepligtige ydelse.

Børn- og ungerådgivningen i Lolland Kommune er fordelt på to adresser med placering på Skibsvæftsvej 4 i Nakskov og Jernbanegade 7 i Maribo. Rådgivningen består af i alt 7 teams heriblandt 2 børneteams, som varetager sager om børn i alderen 0-12 år, og 2 ungeteams som varetager sager om unge i alderen 13- 23 år, 1 handicapteam, og 1 specialteam som varetager adoptionssager samt team Familieplejekonsulenterne bestående af 5 familieplejekonsulenter.

Hver plejefamilie tildeles en familieplejekonsulent, som fungerer som plejefamiliens tættestes samarbejdspartner og kontaktperson. Familieplejekonsulenten følger anbringelsen i plejefamilien tæt, og yder pædagogisk vejledning ved besøg i plejefamilien mindst 2 gange årligt. Det er derudover altid muligt at kontakte konsulenten telefonisk eller på mail inden for kommunens åbningstid, og der kan altid planlægges yderligere besøg og samtaler efter behov. Det er vigtigt, at I bruger jeres familieplejekonsulent.

Det anbragte barn er ligeledes tilknyttet en rådgiver fra et af de 5 handicap og børn/ungeteams. Det er rådgiverens opgave løbende at afholde børnesamtaler med barnet, og tilvejebringe barnets holdninger og ønsker forud for der træffes afgørelser om ændringer i barnets forhold f.eks. ift. samvær. Det er ligeledes rådgiver som varetager kontakten med biologiske forældre.

I alle anbringelsessager afholdes desuden opfølgningsmøder 2 gange årligt med deltagelse af plejefamilie, familieplejekonsulent, biologisk familie, rådgiver, barn og evt. øvrige relevante samarbejdspartnere f.eks. fra skole eller dagtilbud. Det er rådgiveren der er ansvarlig for at koordinere og lede statusmødet som oftest foregår på skolen eller i dagtilbuddet.

TSOP

TSOP (Socialstyrelsens tæt støttede opstartsforløb) er et tilbud målrettet særligt til plejefamilier med børn, der er anbragt inden for de seneste 6 måneder. Alle familieplejekonsulenterne er uddannet til at facilitere, og benytte TSOP som en del af den pædagogiske vejledning. TSOP tilrettelægges med afsæt i individuelle behov i den konkrete opgave.

Supervision

Plejefamilier i Lolland Kommune har på baggrund af en konkret vurdering mulighed for at modtage individuel eller gruppebaseret supervision. Supervisionen er som oftest psykologfaglig, men kan også varetages af andre faggrupper som er uddannet supervisorer, og som er specialister på et særligt område. Gruppesupervision tilrettelægges med afsæt i aktuelle generelle temaer eller tendenser under hensyn til plejefamiliens samlede situation.

Kursuskatalog

Som plejefamilie er man forpligtet til at deltage i mindst 2 årlige kursusdage. Hvert år udbydes en række spændende kurser med forskellige temaer i et samarbejde blandt regionens kommuner, hvor alle plejefamilier har mulighed for at tilmelde sig. Vi opfordrer til, at I er i dialog med jeres konsulent om, hvilke kurser, der er relevante for jeres opgaver.

Projekter

Lolland Kommune deltager løbende i projekter som skal bidrage til mere og bedre viden og kompetencer inden for området. Plejefamilier inviteres ofte til at deltage og bidrage ind i projekter med afsæt i deres opgave. Det er Lolland Kommunes ønske og forventning at de plejefamilier som har mulighed herfor, deltager aktivt i samarbejdet om de tilbudte projekter.

Som plejefamilie er du underlagt tavshedspligt om dine plejebørn og om deres biologiske forældre/familie. Du skal derfor være meget varsom med, hvilke oplysninger du deler med andre. Når hensynet til plejebarnet nødvendiggør det, kan plejefamilien dog videregive oplysninger om barnets personlige vanskeligheder eller problemer til personale i skole og daginstitution. Hvis der opstår tvivl, kontaktes familieplejekonsulenten.

Børn og Unge rådgivningen har en social døgnvagt, som kan kontaktes udenfor kommunens åbningstid, via politiet på tlf. 114. Dette er dog alene en mulighed ved akut opståede problemer, som ikke kan løses på anden måde.

At være plejefamilie er på mange måder både krævende, udfordrende og spændende, specielt på det personlige og familiemæssige plan. At have et plejebarn i familien betyder desuden, at I har glæden ved at arbejde for at få et barn i trivsel og ind i en positiv udvikling. Det tager tid og kræver stor tålmodighed, samtidig er det meget livsbekræftende når det lykkes.

Mange plejefamilier får ligeledes en indsigt i, hvilken stor indflydelse forældre på godt og ondt har på deres børn, selvom børnene ikke bor hos dem.

Det kan ske, at plejebarnet skal flyttes. Barnet skal måske hjem til sine forældre igen eller videre til en anden plejefamilie eller et opholdssted. Det kan også forekomme, at en plejefamilie vælger at afslutte et plejeforhold. Det er forbundet med smerte og sorg at tage afsked, dette gælder både for jer, jeres børn og plejebarnet.

Husk hele tiden på, at det I giver barnet med "i bagagen" er noget godt, som barnet vil mindes og gøre brug af i fremtiden.

Vil du videre mere?


Kontakt

Børn, Unge og Familie

Jernbanegade 7, 4930 Maribo

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Telefontid

Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Udenfor åbningstid

Hvis du står i en situation, hvor et barn eller en ung er udsat for akut fare eller på anden måde har brug for akut hjælp uden for kommunens telefon/åbningstid, skal du ringe til Sydsjælland og Lolland-Falsters politi på 114. Politiet sætter dig i forbindelse med den sociale døgnvagt.

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag8:00 - 15:00
Torsdag8:00 - 17:00
Fredag8:00 - 13:00


Nyttige links