Fritvalgsleverandør - hjemmepleje

Ansøgning som private leverandører af personlig og praktisk hjælp

Lolland Kommune skal sikre det frie leverandørvalg på hjemmeplejeområdet. Det sker via en såkaldt ”godkendelsesmodel”, hvor private leverandører fire gange årligt kan søge om godkendelse til at levere ydelser i kommunen.

Godkendelsesmodellen indebærer, at Lolland Kommune kan godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de kvalitets- og leverandørkrav, som Byrådet i Lolland Kommune har fastsat.

Borgerne vælger selv, om de vil benytte Lolland Kommune eller en af de godkendte private leverandører. Muligheden for frit leverandørvalg gælder dog kun for borgere, der ikke bor i plejebolig.

Fritvalgspris - personlig og praktisk hjælp

Fritvalgsprisen for 2023 er beregnet i forhold til antal ansatte af ufaglært personale i procent hos den private leverandør i forhold til den kommunale leverandør. Den aktuelle takst for 2023 er følgende:

Der afregnes efter følgende takster, som er inklusiv moms. Der vil ske regulering af taksten, hvis den procentvise andel af ufaglærte ændrer sig i løbet af året.

Fritvalgspriser med moms delt op efter antal ufaglærte i procent

Andel af ufaglærte Praktisk hjælp Personlig pleje Øvrig tid
20-25 673,54 705,25 862,70
25-30 661,95 693,66 851,10
30-35 653,06 684,77 842,21
35-40 644,16 675,87 833,32
40-45 635,27 666,98 824,43
45-50 626,38 658,09 815,54
50-55 617,49 649,20 806,65
55-60 608,60 640,31 797,76
60-65 599,71 631,42 788,87
65-70 590,82 622,53 779,97

 

Områder

Der er mulighed for at søge om at blive godkendt som Privat Leverandør i Distrikt Vest eller Distrikt Øst eller i begge områder.

Ansøgning

Ansøgninger om at blive privat leverandør skal sendes til Lolland Kommune på mail fritvalg@lolland.dk. Du finder ansøgningsblanketten nederst på siden her. Her er også alle relevante dokumenter og bilag. Det er vigtigt at gennemlæse alt materialet grundigt inden ansøgning.

Frister for at søge om godkendelse

Yderligere information

Ønsker du yderligere information om ansøgningsprocessen, materialet eller leverandørkravene, er du velkommen til at henvende dig til:

Lars Haubroe Teamleder i Visitation - Ældre & Sundhed
Telefon: 51 23 12 78
E-mail: laha@lolland.dk

Du har mulighed for at gemme ansøgningen undervejs i processen, hvis du ikke ønsker at færdiggøre den med det samme. Tryk på fanen "Gem til senere" og vælg om du vil have et link sendt til Digital Post eller på mail. Når du vil fortsætte ansøgningen, skal du anvende det fremsendte link, som er gyldigt i 30 dage.