Lolland Kommune har overtaget ejendommen Brandstrupvej 59, 4970 Rødby, matr.nr. 8I, BRANDSTRUP BY, TIRSTED, med henblik på bevaringsophævelse og nedrivning.
Der er tale om den tidligere skole i Brandstrup og senere bibliotek, som er opført i 1908.
Efter nedrivning søges grunden solgt.
Bygning 1 er registreret med en bevaringsværdi i kategori 3 efter SAVE-registreringsmetoden, og er i Kommuneplan 2017-2029 udpeget som værende bevaringsværdig.
Bevaringsophævelse af en bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i en kommuneplan, forudsætter en forudgående offentlig høring, med efterfølgende godkendelse af kommunalbestyrelsen, i henhold til kapitel 5, § 18, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. LBK nr. 219 af 6. marts 2018.
Frist for at fremkomme med bemærkninger/indsigelser til bevaringsophævelsen er fastsat til 15. maj 2024.
Eventuelle bemærkninger/indsigelser kan sendes på mail planerogkort@lolland.dk eller pr. post til Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby.
Henvendelser bedes påføres sags id.: 962873.