Lolland Kommune har meddelt tilladelse til etablering af et horisontalt jordvarmeanlæg på Marrebæksvej 51, 4900 Nakskov, matr.nr. 5c Rolykke By, Købelev i henhold til miljøbeskyttelseslovens §19.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet ifølge miljøbeskyttelseslovens § 91.
Klagefrist
Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen offentliggøres, regnes klagefristen dog altid fra offentliggørelsesdatoen. Udløber fristen på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Hvem er klageberettigede
Klageberettigede er modtageren af afgørelsen og enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i afgørelsen. Følgende kan også klage: Sundhedsstyrelsen og landsdækkende organisationer og foreninger, der har beskyttelse af miljø som hovedformål.
Sådan klager du
Du klager via klageportalen, som du finder via Nævnenes Hus (naevneneshus.dk). Du logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Lolland Kommune via klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
I klageportalen sendes din klage automatisk først til Lolland Kommune. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til behandling i nævnet. Du får besked om videresendelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan fritages.
Opsættende virkning
Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 96 har en klage over denne afgørelse ikke opsættende virkning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.
Civilt søgsmål
Ønskes afgørelsen afgjort ved domstolene, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
Yderligere information
Mere information fås ved henvendelse til sagsbehandler Ann-Luise Andersen på tlf.: 54 67 64 57 eller e-mail: anlan@lolland.dk.