Skip til hoved indholdet

Taler vi nok om døden?

Ældre & Sundhed samt Ældrerådet inviterer til borgermøder den 11. og 12. november om ”Den sidste Tid”.

Kom med til borgermøde om disse temaer

  • I medierne er der meget snak om døden, men taler vi nok om den med hinanden?
  • Ved vores nærmeste, hvordan vi gerne vil leve den sidste del af vores liv, hvor vi gerne vil dø, og hvilke ritualer vi gerne vil have gennemført, når vi har sagt farvel?
  • Ved lægerne og medarbejderne i ældreplejen/sygeplejen, hvad vores ønsker er?
  • Kender vi vores muligheder for selv at bestemme over pleje og behandling den sidste tid?

Ældre & Sundhed Lolland Kommune har sammen med Guldborgsund Kommune, Vordingborg Kommune, sygehuset i Nykøbing Falster og de praktiserende læger, igangsat projekt ”Den sidste tid”, og nu vil vi gerne invitere borgere i Lolland Kommune til borgermøder om disse temaer.

Der vil blive budt velkommen af Udvalgsformand Marie-Louise Brehm Nielsen og repræsentanter fra Ældrerådet.

Overlæge Ove Gaardboe leder debatten

Ove Gaardboe fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil holde oplæg og lede debatten. Ove er med i projekt ”Den sidste tid” på grund af hans mange års erfaring i at hjælpe til med, at så mange som muligt får en sidste tid og en død, som de selv ønsker det. Og så er Ove en erfaren oplægsholder og debattør.

Der afholdes to ens borgermøder

  • Mandag den 11. november kl. 16:00-18:00 i Maribohallerne, Hal 1, Ved Stadion 4, 4930 Maribo.
  • Tirsdag den 12. november kl. 16:00-18:00 på Nakskov Idrætscenter, Hal 1, A. E. Hansensvej 1, 4900 Nakskov

Der vil blive serveret kaffe, te kage og vand.

Tilmelding til borgermøde

Tilmeldingsfristen er slut.

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Ældre & Sundhed på telefon 54 67 77 00.

Seneste nyheder

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links