I finansloven er der i perioden 2016 og frem afsat en milliard kr. årligt til en værdig ældrepleje og omsorg. Pengene er afsat med henblik på, at ældre borgere på plejecentre og i egen bolig skal have en værdig pleje og omsorg og kunne fortsætte med at leve det liv, de ønsker.

Forventningerne til et værdigt seniorliv er lige så mangfoldige, som de er til det liv, borgeren har levet. Uanset hvilken vej, man som borger vælger at gå, skal det give mening og indhold for den enkelte. Der skal være noget at stå op til om morgenen. Det er derfor vigtigt, at vi ser på borgerens individuelle hensyn og ikke bare tilpasser os systemets logik.

Værdighedspolitikken i Lolland Kommune skal bidrage til et værdigt seniorliv, der fremmer muligheden for at leve en selvstændig tilværelse. Grundlaget for et værdigt ældreliv skabes, før man bliver 65+, og gode relationer, værdier, interesser osv. skal tages med videre i ens ældreliv. Derfor bør politikken og aktiviteterne være målrettet alle borgere. Værdighedspolitikken for 2019 til 2020 er en opdatering af politikken fra 2018. Politikken tager fortsat udgangspunkt i borgermøde afholdt i april 2016, hvor deltagerne med kvalificerede og inspirerende bidrag gjorde værdighedspolitikken nærværende og livsforbedrende for alle kommunens borgere. Siden 2016 er der arbejdet intenst med at implementere politikkens visioner. Værdighedspolitikken er nu udvidet med et afsnit om ’Bekæmpelse af ensomhed’. Fremadrettet vil værdighedspolitikken være en del af Lolland Kommunes samlede Ældre- og Sundhedspolitik. Det ligger fortsat Ældre- og Sundhedsudvalget på sinde at sikre en god og værdig ældrepleje.

Med venlig hilsen
Tom Larsen
Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget

Det er individuelt, hvad der giver livskvalitet også når vi bliver ældre.

At kunne mestre livet øger livskvaliteten. Derfor arbejder Lolland Kommune ud fra en rehabiliterende tilgang. De ældre skal gennem tilbud om træning, genoptræning og rehabilitering styrke egne ressourcer, således at de har mulighed for at bevare en meningsfuld hverdag.

At have en god fysik øger livskvaliteten. Der lægges vægt på forskellige former for fysiske aktiviteter, såsom gåture med videre. Medarbejderne har fokus på at fastholde den ældres hidtidige interesser og aktiviteter.

At have nære relationer til familie og venner øger livskvaliteten. Gode relationer og sociale fællesskaber øger livskvaliteten og forebygger ensomhed og isolation. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne har fokus på at støtte den ældre til at vedligeholde og udvikle relationer og fællesskaber gennem kontakt til familie og venner samt deltagelse i aktiviteter.

At fremstå velsoigneret er livskvalitet.

Derfor skal ældre i Lolland Kommune opleve:

• At kommunen sætter borgeren i centrum og tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov, med spørgsmålet ”Hvad er vigtigst for dig?”
• At indsatsen tilrettelægges, så der tages udgangspunkt i det, der giver mest livskvalitet for den enkelte ældre.
• Med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang at få støtte og træning til at mestre hverdagen samt anvende og udvikle egne ressourcer.
• At få støtte til at vedligeholde og udvikle relationer og fællesskaber, for eksempel gennem kontakt til familie og venner samt deltagelse i aktiviteter.

Citater fra temamødet:

• Livskvalitet er at ’booste’ minderne.
• Livskvalitet er selvbestemmelse - selv at kunne bestemme, hvor man vil bo etc. Så man ikke bliver identitetsløs.
• Livskvalitet er gode ’makkerskaber’ - og fælleskaber.
• Videreførelse af det levede liv.
• Livskvalitet: skal bidrage med det man kan, og skal have hjælp til det man ikke kan.

Selvbestemmelse giver en oplevelse af identitet, sammenhæng og værdighed. Det er vigtigt at kunne holde fast i og fortsætte den måde at leve på, som man har været vant til gennem et langt liv.

Lolland Kommune ser den enkelte borger som unik med en unik livshistorie. Der sættes fokus på at fastholde den ældres personlige integritet, og der gives støtte til at bevare praktiske og intellektuelle færdigheder længst muligt. 

Det er individuelt, hvordan vi lever livet, og alle har deres rutiner og vaner. Det er vigtigt, at den pleje og omsorg, Lolland Kommune yder, understøtter borgernes oplevelse af at være herre i eget liv – også selvom man har brug for støtte.

Selvbestemmelse kan for eksempel handle om selv at bestemme, hvornår man står op og hvornår man går i seng, hvad man laver i løbet af dagen, hvad man skal spise, og hvem man har lyst til at være sammen med. Indflydelse på hvornår og hvordan, man får støtte og pleje, kan være med til at understøtte, at den enkelte kan fortsætte et aktivt og indholdsrigt liv på egne præmisser.

Borgere med handicap, psykiske lidelser og sociale problemer bliver også ældre. De kan have andre behov, ønsker og forudsætninger for Selvbestemmelse. Det stiller særlige krav til den måde, der indrettes tilbud på og til medarbejdernes faglighed.

Den enkelte ældres mulighed for at udøve Selvbestemmelse forudsætter, at man er velinformeret om kommunens tilbud, om ens rettigheder og muligheder.

Gensidig respekt og rummelighed for hinandens forskelligheder synliggøres, når vi anerkender den enkeltes levede liv og det individuelle menneske.

Derfor skal ældre i Lolland Kommune opleve:

At være herre i eget liv, selvom man har brug for støtte og pleje, og at være med til at bestemme så meget som muligt omkring den støtte, der gives.

At medarbejderne understøtter den enkeltes mulighed for selvbestemmelse.

At kunne blive længst muligt i eget liv og fastholde tidligere livsførelse.

At kommunens tilbud er rummelige og fleksible.

At man støttes i at udøve formel indflydelse, for eksempel i det enkelte tilbud.

At medarbejderne har faglig viden om muligheder og begrænsninger for selvbestemmelse.

Pårørende skal have mulighed for at støtte deres nærtstående i et værdigt og selvstændigt liv. I Lolland Kommune arbejder vi på at styrke relationen mellem de pårørende og den ældre. Pårørende spiller en central rolle for ældre menneskers værdighed, trivsel og livssituation.

Vi støtter de pårørende, så de kan blive ved med at være en ressource for den ældre, og en aktiv del af deres liv. 

I Lolland Kommune inddrager vi pårørendes viden og erfaringer. Vi ser de pårørende som en vigtig ressource, når vi skal afklare mulige indsatser og tilbud til den ældre, og vi drager nytte af deres viden, erfaring og ressourcer. Vi medinddrager pårørende i vigtige beslutninger samtidig med, at vi respekterer den ældres ret til selvbestemmelse (se nedenstående vedrørende samtykke). Vi sikrer, at pårørende oplever sig støttet i deres rolle og opgaver i forhold til deres ældre pårørende.  Vi tilbyder de pårørende og den ældre vejledning og støtte, og vi støtter de pårørende i at deltage i aktiviteter og netværk, der bidrager til den ældres og deres egen trivsel. 

Samtykke

Inddragelse af pårørende kræver et samtykke fra den ældre. Samtykket kan være skriftligt eller mundtligt. Ved et mundtligt samtykke noteres det i den ældres journal i kommunen, af den medarbejder, der har modtaget samtykket.

Svage ældre har ofte behov for pleje og omsorg for at klare hverdagen. Det er vigtigt, at de ældre møder fagligt kvalificerede medarbejdere, og at plejen er baseret på nyeste viden og metoder. Det gælder i særlig høj grad de ældre, der er i kontakt med flere forskellige dele af kommunen eller flere forskellige sektorer.

Plejen skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og tilrettelægges, så den ældre får et sammenhængende og koordineret forløb mellem de forskellige sektorer, fx fra sygehus til eget hjem.

Det gælder ikke mindst for ældre med demens, hvor det er vigtigt, at medarbejderne har forudsætningerne og den nødvendige viden for at kunne varetage plejen og omsorgen. Alt for at imødekomme de særlige behov, som demente har.

For ældre borgere, der har brug for pleje og omsorg, er det et væsentligt element i kvaliteten, at de har en god relation til de medarbejdere, der yder støtten. Dette opnås blandt andet gennem respekt for og troværdighed i handling over for hinanden, at vi lytter til hinanden og tør tage den andens perspektiv.

Høj faglig kvalitet kræver en tværfaglig tilgang til den enkelte ældre, hvor forskellige fagligheder bidrager til en helhedsforståelse af den ældres situation.

Derfor skal ældre i Lolland Kommune opleve:

At medarbejderne er fagligt kvalificeret og yder pleje og omsorg af høj faglig kvalitet.

At støtten er målrettet den enkeltes behov.

At medarbejderne møder den ældre med respekt, venlighed og ligeværdighed.

At der i det enkelte tilbud tilstræbes kontinuitet og stabilitet blandt medarbejderne.

At den enkelte ældre så vidt muligt møder en fast gruppe af medarbejdere.

At støtten og plejen ydes ud fra en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang.

At medarbejderne sikrer kontinuitet og sammenhæng i forløbet for den enkelte ved at kommunikere og samarbejde med øvrige samarbejdspartnere i kommunen.

Citat fra temamøde

• Medarbejderne skal være lydhøre over for borgernes levede liv, samt indlevende i forhold til hvordan borgerne ønsker at livet fortsættes.
• Sammenhæng og kvalitet hænger blandt andet sammen med at medarbejderne har tid til at lytte til borgeren. De nærværende medarbejdere der kender den enkeltes situation, så borgeren føler sig set og hørt.
• Vigtigt at medarbejderne giver udtryk for, og udstråler de gerne vil være i hjemme. Det er vigtigt, at medarbejderne har kendskab til borgeren.
• Hvordan skabes den helhedsbaserede indsats i forhold til borgeren? Det er vigtigt, at forløbet for borgeren koordineres og at de forskellige fagligheder omkring borgeren samles.
• Kvalitet for den enkelte er et individuelt behov. Hvad forventer den enkelte borger? Forventer borgerne specialister eller generalister?

Lolland Kommune vil tilbyde mad og måltider, der afspejler de ældres individuelle ønsker og behov. Borgeren skal opleve at have indflydelse på hvilken mad, der leveres. Denne valgfrihed kan være medvirkende til øget appetit og fremme ernæringstilstand, funktionsevne og livskvalitet.

Maden skal dufte og smage godt, have den rette konsistens og se appetitlig ud. Samtidig skal borgeren kunne få opfyldt sine ernæringsmæssige behov, således at funktionsevnen og livskvaliteten bevares.

Alle borgere, som modtager madservice skal tilbydes ernæringsscreening med efterfølgende vurdering af den optimale ernæringsrigtige kost. Der vil være målrettede tilbud til småspisende borgere med fokus på, at borgeren får den mad, som er den rette for den enkelte.

Det skal være muligt for borgeren at opretholde og eventuelt udvide sit sociale netværk i forbindelse med måltiderne.

Derfor skal ældre i Lolland Kommune opleve:

At maden er velsmagende.

At måltidet har en høj kvalitet, og at duft, portionsstørrelse og anretning er med til at fastholde eller øge appetitten.

At individuelle ønsker og forslag til menu i størst muligt omfang imødekommes gennem dialog.

At maden er varieret og tilpasses individuelle hensyn og ernæringsbehov.

At maden i kommunens plejecentre serveres i hyggelige omgivelser med mulighed for socialt samvær.

At den enkelte borger får den rette støtte til at spise i det tempo, som der er behov for.

Citater fra temamøde

• Måltidet har en kulturel værdi, hvor vi mødes og spiser sammen. Det er her den gode relation og samtale skabes. Man lytter til hinanden og der er nogen, der lytter til én. Det skal være rart ved bordet - der skal være en samtale ved bordet.
• Mad er for mange et socialt fællesskab - især i ældre generationer. Dette fokus kan flytte sig igennem generationer.
• Mad er også måltid. Rammerne skal være i orden - det skal også være pænt.
• Selvbestemmelse må være i fokus. Det vil være svært på centrene da der ville kunne blive uenighed om, hvad der skal bestilles.

Ensomhed kan have konsekvenser for det fysiske helbred, såvel som for trivsel og livskvalitet. 

Ensomhed er et stigende problem - også blandt ældre. Ensomhed kan medføre forringet livskvalitet og øge risikoen for kortere levetid. Lolland Kommune ønsker derfor at sætte fokus på at bekæmpe ensomhed.

I Lolland Kommune retter bekæmpelse af ensomhed sig både mod borgere, der allerede er ensomme, og borgere, der er i risiko for at blive det. Stærke relationer og et godt netværk er medvirkende til at øge følelsen af at høre til.

Ensomhed er ikke nødvendigvis at være alene, men at føle sig uønsket alene. Ensomhed opleves ikke ens for alle. Aktiviteter og fællesskaber skal understøtte borgerens ønsker og mål for et godt liv, samt medvirke til at udfolde borgerens egne ressourcer. 
Ensomhed er ikke noget, vi har lyst til at tale så meget om. Denne tavshed omkring emnet medvirker til at vanskeliggøre opsporing og iværksættelse af tiltag. Vi skal turde tale om ensomheden for at kunne bekæmpe den.

Derfor skal ældre i Lolland Kommune opleve:

At medarbejdere - uanset faglighed - taler åbent om ensomhed og har fokus på at identificere risici og tidlige tegn.

At Lolland Kommune tilbyder muligheder for at indgå i sociale sammenhænge - som deltager eller frivillig, afhængig af egne ressourcer og ønsker.

At blive understøttet i at bevare eksisterende relationer.

At medarbejdere medvirker til at fremme viden om muligheder i nærmiljøet for at være en del af sociale fællesskaber.

At blive støttet i at udfolde egne ressourcer og bidrage til livet omkring sig med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang.

At Lolland Kommune tilstræber samarbejde med frivillige organisationer og det øvrige lokalsamfund, med henblik på at skabe bedre muligheder for at bekæmpe ensomhed.

En værdig afslutning på livet forudsætter gode rammer, nærvær og omsorg for såvel den døende som de pårørende. En værdig ældrepleje indbefatter også, at den sidste del af livet bliver så værdig som muligt.

Medarbejderne skal være faglige og have de rette kompetencer til at sikre et trygt og roligt forløb i vante og rolige omgivelser.

Lolland kommune bestræber sig på, at den sidste tid skal opleves så tryg og sammenhængende som muligt for både den ældre døende og de pårørende. Det forudsætter professionel koordinering og fleksibilitet, så den døende for eksempel kan blive passet af kendte medarbejdere.

Lolland Kommune ønsker, at der i den sidste tid så vidt muligt tages hensyn til den enkelte og de pårørendes særlige ønsker og behov, så den enkelte, lige til det sidste føler sig hørt, forstået og accepteret.

Det kan for eksempel være særlige ønsker om at dø hjemme eller på hospice, ønsker omkring smertelindring og livsforlængende behandling eller ønsker om eksistentielle samtaler. Det kan også være særlige ønsker om at blive forkælet i den sidste tid eller at få hjælp til sidste ønsker.

Det er vigtigt, at plejen og omsorgen for den ældre gives med respekt for den måde, den ældre har levet sit liv på og med forståelse for personlige ønsker af religiøs, eksistentiel eller identitetsmæssig karakter.

Derfor skal ældre i Lolland Kommune opleve:
At plejen og omsorgen for den ældre i den sidste tid så vidt muligt tager hensyn til de særlige ønsker, den enkelte og de pårørende har.

At medarbejderne forsøger at imødekomme særlige ønsker omkring eksempelvis at dø hjemme eller på hospice, ønsker omkring smertelindring og livsforlængende behandling.

At blive mødt med respekt for den måde, den ældre har levet sit liv på og med forståelse for personlige ønsker af religiøs, eksistentiel eller identitetsmæssig karakter.

At medarbejderne har de faglige kompetencer og den nødvendige tid til at drage omsorg for den døende og de pårørende og eksempelvis kunne tilbyde samtaler med den døende og de pårørende om de tanker og følelser, der opstår i den sidste tid.

At plejen og omsorgen i den sidste tid tilrettelægges, så den opleves tryg og sammen hængende for den ældre og de pårørende.

Citater fra temamøde

• ’Min sidste vilje’ kan være en hjælp til at få beskrevet den sidste tid i livet - uanset alder. Også en hjælp for de pårørende.
• At dø i hjemmet med pårørende omkring sig og plejepersonale.
• Der er behov for viden om den ældres ønsker, før det er for sent. Der er derfor behov for, at medarbejderne/pårørende kender til sidste ønsker.
• Der er behov for livstestamenter - ellers kan man risikere at gå mod ønskerne. Det er borgeren selv, der er ansvarlig for livstestamenterne.