---
title: "Dialogmøder med Borgerinddragelsesudvalget"
description: "Borgerinddragelsesudvalget har afholdt en række dialogmøder om borgerinddragelse i foråret 2026."
date: "2026-06-23"
created: "2026-02-24"
---

Illustration: We Do Democracy

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Politikker og indsatsområder](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader)

                    [Udvikling og samarbejde](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/udvikling-og-samarbejde)

                [Dialogmøder med Borgerinddragelsesudvalget](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/udvikling-og-samarbejde/dialogmoeder-med-borgerinddragelsesudvalget)

# Dialogmøder med Borgerinddragelsesudvalget

Borgerinddragelsesudvalget har afholdt fire dialogmøder i foråret og sommeren 2026 med ønsket om at få så mange borgere i Lolland Kommune som muligt til at give deres input til det fremtidige arbejde med borgerinddragelse.

Møderne blev afholdt som workshops og havde fokus på strategier og metoder til, hvordan det er muligt at skabe bedre borgerinddragelse på tværs af kommunen. Til møderne fik deltagerne inspiration og viden om demokratisk deltagelse og muligheden for at være med til at sætte et aftryk på kommunens fremtid. Derudover havde hvert af de fire møder et særligt tema, så møderne tilsammen afdækkede nogle af de vigtige emner for Lolland Kommune.

## Temaerne for de fire møder var:

- Hvordan får vi flere stemmer til bordet? (20/4 i Nakskov)
- How to engage newcomers? (in english, 4/5 i Maribo)
- Hvordan sikrer vi inddragelse i fysisk planlægning i byer og på landet? (27/5 i Rødby)
- Hvordan skaber vi borgerinddragelse for dem, der bor på landet, på øerne og i mindre byer? (15/6 i Højreby)

Borgerdialogmøderne blev faciliteret af demokratirådgivere fra We Do Democracy, der har bred erfaring med borgerinddragelse og demokratisk deltagelse. We Do Democracy arbejder for at skabe en bedre demokratisk fremtid gennem øget deltagelse, hvor flere stemmer og perspektiver bringes i spil for at finde løsninger og svar på de problemer, vi som samfund står overfor.

## Inspirationskatalog som afsæt for kommissorium

Konkret skal møderne munde ud i et inspirationskatalog, der vil blive brugt som afsæt for et kommissorium for borgerinddragelsesudvalget. Her vil temaer, rekruttering af deltagere m.m. også blive fastlagt.

Kommissoriet skal godkendes af byrådet.

                            [Læs om Borgerinddragelsesudvalget](https://www.lolland.dk/politik/byraad-og-udvalg/politiske-udvalg?pudvalg=Borgerinddragelsesudvalget)

## Kontakt

### Strategi og Politik

                                Torvet 3, 4930 Maribo

                                strategiogpolitik@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 67 67](tel:54%2067%2067%2067)

### Skriv til os

[Send sikker post til Strategi og Politik (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/08ce91b4-0500-436a-985c-e5e7be6af264/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

### Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.
