---
title: "Pakke 7: Administration"
description: "Pakke 7 handler om at tilpasse og reducere kommunens administration til de faldende befolkningstal og lavere aktivitetsniveau."
date: "2026-08-05"
created: "2026-08-05"
---

# Pakke 7: Administration

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Politikker og indsatsområder](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader)

                    [Økonomi: Budgetproces 2027](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027)

                [Pakke 7: Administration](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-7-administration)

Pakke 7 omhandler det administrative område. Den skal være med til at sikre, at kommunens administration reduceres og tilpasses de faldende befolkningstal og et lavere aktivitetsniveau på samme måde som den øvrige organisation.

Det administrative område dækker alt fra IT-licenser, biler, økonomianalyser, børnesagsbehandling, jobkonsulenter, advokatbistand, uddannelse og kompetenceudvikling, byggesagsbehandling, lokalplaner, borgerservice, hjemmeside, strategiske udviklingsprojekter, borgerrådgiver m.m.

I takt med at kommunens aktivitetsniveau tilpasses de faldende befolkningstal, er det forventningen, at også kommunens administration kan tilpasses. Det lavere aktivitetsniveau vil føre til et tilsvarende mindre behov for administrativ bistand og understøttelse.

I videoen forklarer direktør Thomas de Richelieu indholdet i pakke 7.

* * *

## Hvorfor?

Pakke 7 er relevant af blandt andet følgende årsager:

**For det første** er der behov for at sænke udgiftsniveauet på administration, således at administrationen som minimum bliver mindre i takt med det faldende befolkningstal. Lolland Kommune er i dag en af de kommuner, der bruger færrest penge på administration, og det skal kommunen fortsat være.

**For det andet** er der brug for at udvikle moderne administrative løsninger, der opleves nærværende og relevante for fremtidens borgere og virksomheder. Der er potentiale for at flere administrative funktioner kan automatiseres eller løses ved brug af AI.

**For det tredje** har kommunen i dag administrative arbejdspladser på mange lokationer. Det giver udgifter til bygningsvedligeholdelse på 20,5 mio. kr.

**For det fjerde** er det vanskeligt at rekruttere kvalificeret personale. Særligt på en række specialistområder. Der er derfor brug for at udvikle attraktive arbejdspladser.

* * *

## Hvad vil vi?

Administrationen foreslår, at der arbejdes med:

- At justere antallet af administrative udgifter: Administrationen bør reduceres i takt med den øvrige organisation.
- En øget brug af digitalisering og teknologi: Ny teknologi og flere digitale løsninger gør det muligt at levere en service, der for de fleste vil opleves som mere smidig, fleksibel, tilgængelig og effektiv. Internt i administrationen er de fleste rutinepræget arbejdsprocesser allerede automatiseret, og mange arbejdsgange løses af AI-assistenter og/eller baseres på AI- genererede data. En tendens, der fortsat kan udvikles – f.eks. på beskæftigelsesområdet, sundheds- og ældreområdet og indenfor byggesagsbehandling. Nye initiativer bør undersøges og implementeres løbende.
- At samle administrationen på færre kvadratmeter: Ved at samle administrative funktioner på færre lokationer kan der skabes stærke administrative kraftcentre og samtidig spares penge på bygningsvedligeholdelse. En øget brug af fleksible løsninger og hjemmearbejde kan desuden bidrage til at gøre Lolland Kommune attraktiv som arbejdsplads.

* * *

## Hvad er målet?

Lolland Kommune skal fortsat være en af landets mest effektivt administrerede kommuner. Antallet af kvadratmeter, der anvendes til administrativt personale, skal reduceres.

Samtidig skal Lolland Kommunes være en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for fleksibilitet, hjemmearbejde og udvikling.

* * *

## Økonomi

Pakke 7 ventes at generere en besparelse på cirka 12 mio. kr. i 2027, 18 mio. kr. i 2028 og 28 mio. kr. i 2029 og frem.

## Mere information?

                        [Når dagsordenen til mødet den 19. august i Økonomi- og Erhvervsudvalget er klar, kan du læse det fulde forslag her.](https://dagsordener.lolland.dk/)

## Kontakt

### Økonomi

                                Jernbanegade 7, 4930 Maribo

### Ring til os

[54 67 67 67](tel:54%2067%2067%2067)

### Skriv til os

[Send sikker post til Økonomi (borger.dk)](https://nemlog-in.mitid.dk/login/mitid)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

### Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

## Måske er du også interesserer i

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/baggrund-for-budget-2027

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-1-skoler-og-dagtilbud

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-2-det-specialiserede-boerne-og-ungeomraade

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-3-kultur-og-fritidsomraadet

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-4-arbejdsmarked-og-borgerservice

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-5-det-specialiserede-voksenomraade

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-6-aeldreomraadet
