---
title: "Pakke 3: Kultur- og fritidsområdet"
description: "Pakke 3 handler om kommunens kultur- og fritidsfaciliteter og går ud på at reducere kommunens driftsudgifter og samtidig sikre en bedre udnyttelse af kommunens faciliteter."
date: "2026-10-30"
created: "2026-08-05"
---

# Pakke 3: Kultur- og fritidsområdet

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Politikker og indsatsområder](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader)

                    [Økonomi: Budgetproces 2027](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027)

                [Pakke 3: Kultur- og fritidsområdet](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-3-kultur-og-fritidsomraadet)

Pakke 3 handler om kommunens kultur- og fritidsfaciliteter og går ud på at reducere kommunens driftsudgifter og samtidig sikre en bedre udnyttelse af kommunens faciliteter.

I videoen forklarer direktør Jesper Ulrich indholdet i pakke 3.

* * *

## Hvorfor?

Der er særligt to grunde til, at det er relevant at se på kommunens kultur- og fritidsfaciliteter:

**For det første** handler det om de faldende befolkningstal. Mange af kommunens haller og fritidsfaciliteter er bygget i en tid, hvor der var flere borgere. Særligt i kommunens landområder. Men med færre borgere er der også behov for færre faciliteter. Desuden er befolkningssammensætningen i dag en anden – der er flere ældre og færre unge. Det bør kommunens idrætsfaciliteter også tilpasses.

**For det andet** handler det om, at danskernes idrætspræferencer har ændret sig. Idrættens Analyseinstitut har i de seneste års analyser af danskernes motions- og sportsvaner dokumenteret, hvordan man i dag i større grad dyrker individuelle sportsgrene og sportsgrene, der foregår udendørs. En stor andel foretrækker f.eks. at vandre, løbe, gå i fitnesscenter eller køre landevejscykling. Det er ikke i samme grad som tidligere aktiviteter, der foregår i en hal.

Desuden er Lolland Kommunes driftsudgifter pr. borger med de nuværende faciliteter højere end landsgennemsnittet, og med en stor og nedslidt bygningsmasse venter store udgifter til renovering og vedligeholdelse.

Der er derfor behov for at omstille kultur- og fritidsområdet – fra mange decentrale faciliteter til færre, stærkere og mere bæredygtige enheder. Samtidig skal der fortsat sikres en hensigtsmæssig geografisk dækning.

Pakken skal ses i sammenhæng med:

- [Kommunens vedtagne strategier for kultur- og fritidsfaciliteter](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/a68ee468-b676-4290-85c7-5c17e7042f14 "Kommunens vedtagne strategier for kultur- og fritidsfaciliteter")
- [Strategi for Fremtidens Bibliotek](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/d58a883c-5c02-448b-be2d-26960dce784a "Strategi for Fremtidens Bibliotek")

* * *

## Hvad vil vi?

Med budget 2027–2030 har byrådet vedtaget en række ændringer på kultur- og fritidsområdet. Ændringerne understøtter kommunens facilitetsstrategi og skal samle aktiviteterne på færre, men stærkere faciliteter.

### ﻿﻿Haller og idrætsfaciliteter

Svømmefaciliteternes fremtid skal belyses: Lolland Kommune har tre svømmehaller og et selvstændigt varmtvandsbassin. Det giver en høj svømmehalskapacitet i forhold til antallet af borgere. Maribo Svømmehal er opført i 1977 og forventes inden for en kortere årrække at få behov for en gennemgribende renovering. Derfor skal det samlede udbud af svømmefaciliteter drøftes, inden der træffes beslutning om større investeringer. De langsigtede muligheder skal belyses, så byrådet inden udgangen af 2028 kan tage stilling til fremtiden på området. Der er med budgetforliget ikke truffet beslutning om at lukke Maribo Svømmehal eller Blæsenborg varmtvandsbassin.

Den kommunale drift af Østoftehallen, Rødbyhavn Sportshal og Svanevigcentret ophører med udgangen af juni 2027: Tiden frem til da bruges til dialog med brugerne om vilkårene for en eventuel overtagelse af ejerskab, drift og vedligeholdelse af bygningerne i selvejende regi.

Driften af flere haller samles under Nakskov Idrætscenter: Højrebyhallen, Ravnsborghallen og Rudbjerghallen samles under ledelsen af Nakskov Idrætscenter (NIC). Samlingen skal sikre bedre udnyttelse af halkapaciteten i området samt styrke kvaliteten i driften og samarbejdet mellem kommunen og hallernes brugere.

Arbejdet med facilitetsstrategien fortsætter i de kommende år. Kommunens faciliteter og tilskud til foreninger, selvejende institutioner og andre aktører skal løbende tilpasses, så de samlede ressourcer matcher borgernes behov og det antal borgere, der bruger tilbuddene.

### Teater og kulturhuse

Lienlund i Nakskov udfases: I dialog med Amatørscenen og de øvrige foreninger flyttes aktiviteter til andre egnede lokaler.

Nakskov Teatersal opgraderes teknisk: Opgraderingen skal løfte kvaliteten og styrke salen som kultur- og samlingssted i Nakskov.

### Biblioteker og lokalhistoriske arkiver

På Rødby Skole etableres et bibliotekspunkt, og det lokalhistoriske arkiv flyttes hertil fra Rødbyhavn. Flytningen skal styrke Sydøstlolland ved at samle flere borgernære fritids- og kulturtilbud i Rødby, hvor der allerede findes boldklub, svømmehal og skole med idrætshal.

Flytningen af arkivet er samtidig første skridt mod at samle kommunens lokalhistoriske arkiver på færre lokationer i tråd med facilitetsstrategien.

Digecentrets aktiviteter flyttes fra Rødbyhavn til Rødby senest 1. januar 2028:

* * *

## Hvad er målet?

Målet er at få en ny struktur på kultur- og fritidsområdet med færre, men stærke samlingspunkter. Det skal være faciliteter, der konsolideres med en bæredygtig drift, således at de kan følge med tiden og tilbyde de rammer, som der er behov for til fremtidens idræts-, kultur- og foreningsliv.

De nye kraftcentre understøtter et stærkt og aktivt civilsamfund, hvor de lokale foreninger skal spille en større rolle i drift og aktiviteter. Foreningslivet udvikler, former og driver værket, kommunen understøtter med attraktive faciliteter.

Samtidig skal de kommunale tilskudsmodeller justeres, så de i højere grad afspejler aktivitetsniveau frem for historik.

* * *

## Økonomi?

Pakken ventes at generere en besparelse på 0,7 mio. kr. i 2027, stigende til 2,8 mio. kr. i 2028 og 3,4 mio. kr. i 2029 og frem.

## Politisk behandling

                            [Se referatet fra 2. behandlingen af budget 2027 på byrådsmødet den 8. oktober 2026](https://dagsordener.lolland.dk/vis?id=fd687a75-046a-4145-9bae-4c8c64d43b79&amp;punktid=dce7650c-6a17-44c3-acd4-c81cd2f8e6e2)

## Se også

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/strategier/strategi-for-kultur-og-fritidsfaciliteter

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/strategier/strategi-for-fremtidens-bibliotek

## Kontakt

### Økonomi

                                Jernbanegade 7, 4930 Maribo

### Ring til os

[54 67 67 67](tel:54%2067%2067%2067)

### Skriv til os

[Send sikker post til Økonomi (borger.dk)](https://nemlog-in.mitid.dk/login/mitid)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

### Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/baggrund-for-budget-2027

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-1-skoler-og-dagtilbud

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-2-det-specialiserede-boerne-og-ungeomraade

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-4-arbejdsmarked-og-borgerservice

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-5-det-specialiserede-voksenomraade

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-6-aeldreomraadet

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-7-administration
