---
title: "Pakke 2: Det specialiserede børne- og ungeområde"
description: "Pakke 2 handler om at sætte fokus på forebyggelse, tidligere opsporing og indsatser i barnets hverdag."
date: "2026-08-05"
created: "2026-08-05"
---

# Pakke 2: Det specialiserede børne- og ungeområde

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Politikker og indsatsområder](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader)

                    [Økonomi: Budgetproces 2027](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027)

                [Pakke 2: Det specialiserede børne- og ungeområde](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-2-det-specialiserede-boerne-og-ungeomraade)

Pakke 2 handler om at sætte fokus på forebyggelse, tidligere opsporing og indsatser i barnets hverdag.

Pakke 2 skal være med til at skabe en ny fremtid på det specialiserede børne- og ungeområde. En fremtid, hvor færre udvikler behov for specialiserede tilbud, hvor tilbuddene opnår hurtigere og bedre resultater, og hvor der løbende er fokus på at afslutte tilbud og forløb, så barnet eller den unge støttes i at vende tilbage til normalområdet.

I videoen forklarer direktør Jesper Ulrich indholdet i pakke 2.

* * *

## Hvorfor?

En stor del af kommunens børn og unge modtager i dag tilbud inden for specialområdet. Samtidig viser udviklingen, at udfordringer ofte opdages sent i barnets liv eller først håndteres, når de har udviklet sig til mere komplekse og ressourcekrævende problemstillinger.

Der er evidens for, at mange af de mest indgribende foranstaltninger kun har begrænset effekt for børn og unges fremtidsudsigter.

De mange og dyre foranstaltninger belaster kommunens økonomi her og nu, men også på længere sigt, hvis udsatte børn og unge også i fremtiden får behov for offentlig forsørgelse og specialiserede indsatser på voksenområdet.

        ![Diagram der viser forskellen p&#xE5; Lolland Kommune udgifter og udgifter p&#xE5; landsplan.](https://www.lolland.dk/i/MOLIRIMEDIA/c98a4b2d-8ffb-48a8-b3e4-2aab00164dce?width=800)

            Tabel 1 viser, hvordan udviklingen i Lolland Kommunes udgifter til børn og unge med særlige behov stiger. Tallene er opgjort i kroner pr. 0-17-årig i 2025-prisniveau.

        ![S&#xF8;jlediagram viser anbringelser i Lolland Kommune fra 2021 til 2025.](https://www.lolland.dk/i/MOLIRIMEDIA/5bd2412d-7b47-4de8-313c-08dedd7f45c3?width=800)

            Tabel 2 viser, at andelen af anbragte børn og unge i Lolland Kommune nærmer sig 4%

* * *

## Hvad vil vi?

Pakken går ud på at sætte fokus på forebyggelse, tidligere opsporing og indsatser i barnets hverdag. Ved at handle tidligere, er det målet at undgå, at problemer udvikler sig til lange og komplekse forløb.

Det betyder, at der skal ske en omlægning – fra en reaktiv og ressourcekrævende indsats til en mere forebyggende og bæredygtig model, hvor færre børn og unge får behov for de mest indgribende foranstaltninger.

Det handler blandt andet om at udvikle et tættere samspil og et mere helhedsorienterede forløb på tværs af skole- og dagtilbudsområdet, sundhedsområdet og socialområdet. Det betyder, at fagpersoner omkring barnet skal arbejde tæt og systematisk sammen, anvende fælles metoder og tage fælles ansvar for at identificere og håndtere begyndende bekymringer tidligere.

Som et led heri skal der sikres et fælles datagrundlag med en mere systematisk og ensartet brug af digitale redskaber på tværs af de forskellige fagområder.

Samtidig skal myndighedsområdet i højere grad afgrænses til kun at håndtere de højt specialiserede indsatser.

* * *

## Hvad er målet?

Samlet set skal pakken bidrage til at styrke den tidlige indsats, og dermed skabe bedre trivsel, forebygge eskalering og sikre, at færre børn og unge får behov for de mest indgribende og omkostningstunge specialiserede indsatser.

Antallet af lange og tunge sagsforløb skal reduceres. Kommunen skal arbejde mere forebyggende, sammenhængende og bæredygtigt, både fagligt og økonomisk.

Forældrene skal opleve en mere sammenhængende indsats, hvor hjælpen gives tæt på barnets hverdag og i dialog med de fagpersoner, som familien allerede kender.

Det er en investering i barnets fremtid og i kommunens økonomi.

* * *

## Økonomi

Pakke 2 ventes at resultere i en økonomisk besparelse på 5 mio. kr. i 2029 og cirka 15 mio. kr. årligt fra 2030.

## Mere information?

                        [Læs det fulde forslag til pakke 2 i dagsordenen til mødet den 10. august i Børne-, Skole-, Kultur- og Fritidsudvalget](https://dagsordener.lolland.dk/vis?Dagsorden-Boerne-%2C-Skole-%2C-Fritids--og-Kulturudvalget-d.10-08-2026-kl.11.00&amp;id=96848a6c-a9c7-4771-838b-2ba05ad4ba84)

                        [Lolland Kommunes strategi for tidlig indsats.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/83a82e9f-4e91-4d44-ad7f-d23f603d1196)

## Kontakt

### Økonomi

                                Jernbanegade 7, 4930 Maribo

### Ring til os

[54 67 67 67](tel:54%2067%2067%2067)

### Skriv til os

[Send sikker post til Økonomi (borger.dk)](https://nemlog-in.mitid.dk/login/mitid)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

### Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/baggrund-for-budget-2027

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-1-skoler-og-dagtilbud

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-3-kultur-og-fritidsomraadet

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-4-arbejdsmarked-og-borgerservice

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-5-det-specialiserede-voksenomraade

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-6-aeldreomraadet

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/pakke-7-administration
