--- title: "Baggrund for Budget 2027" description: "Læs om baggrunden for Budget 2027." date: "2026-06-26" created: "2026-06-26" --- # Baggrund for Budget 2027 [Hjem](https://www.lolland.dk/) [Politik](https://www.lolland.dk/politik) [Politikker og indsatsområder](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader) [Økonomi: Budgetproces 2027](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027) [Baggrund for Budget 2027](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/oekonomi-budgetproces-2027/baggrund-for-budget-2027) ## Indledning Lolland Kommune er lige nu én kommune, men to virkeligheder: På den side er der godt gang i området. Femernbyggeriet skaber ekstra aktivitet, en ny industripark er på vej i Rødbyhavn, det nye Forland på sydkysten giver unikke investeringsmuligheder inden for turisme, der er vækst i det private erhvervsliv, og Lolland Kommune er lige nu den kommune i Danmark, hvor der bliver skabt flest arbejdspladser set i forhold til befolkningstal. På den anden side er Lolland Kommune samtidig en kommune med store udfordringer; Med faldende befolkningstal, faldende skatteindtægter, en stærk demografisk klemme, store sociale udgifter, en høj gæld pr. indbygger og en lav likviditet. Der mangler pt. mere end 500 mio. kr. for at få budgettet for 2027 til at gå op. Samtidig er verden i forandring. Befolkningens ønsker og behov har ændret sig, det er svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, flyttemønstre betyder færre borgere i landområderne og der er samtidig for mange kommunale kvadratmeter, der skal vedligeholdes. Lolland Kommune står derfor overfor en grundlæggende forandring. Små justeringer og mindre tilpasninger vil ikke være nok. Det er nødvendigt at se på, hvordan der kan leveres mere eller samme service for færre penge og med færre medarbejdere. Opgaven er derfor at gentænke hele den kommunale service og organisation, så der i et langsigtet perspektiv kan skabes en kommune i bedre balance. Alt det og meget mere kan du læse om disse sider. Her kan du blandt andet finde info om, hvordan det står til, hvorfor og hvordan arbejdet med at forme Budget 2027 tager form. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lolland Kommune på mail: Okonomi_officiel@lolland.dk. [Du kan se tidligere budgetter m.m. her.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/5e8d30fd-c7f3-467c-9c81-b247d403c080 "Du kan se tidligere budgetter m.m. her.") ## Hvor galt står det til? Lolland Kommune mangler pt. mere end 500 mio. kr. i budgettet for 2027. I de seneste år har kommunen fået cirka 210 mio. kr. i særtilskud fra staten, men det vil ikke være nok i år. Lolland Kommune har brug for mindst 300 mio. kr. i tilskud, og derudover skal Lolland Kommune selv finde besparelser for cirka 200 mio. kr. Lolland Kommune har i forvejen landets højeste skatteprocent, en gæld pr. indbygger, der er blandt de højeste og en likviditet, der er blandt de laveste. I mange år har anlægsbudgettet været brugt som buffer. Det betyder, at der nu er et stort vedligeholdelsesefterslæb. Skader på bygningsmassen skal derfor nu håndteres akut, hvilket er både dyrt og ikke bæredygtigt. Lolland Kommune er således reelt i risiko for at blive sat under administration. ## Hvorfor står det sådan til? Der er mange årsager til, at Lolland Kommunes økonomi er udfordret. De vigtigste handler om demografiske forhold: - Befolkningstilbagegang: Lolland Kommune har mistet mere end 10.000 borgere siden kommunesammenlægningen, og udviklingen ser ud til at forsætte. Den seneste befolkningsprognose viser et forventet fald fra 39.122 borgere i 2025 til 36.136 i 2035. Færre borgere betyder færre indtægter fra skatter, bloktilskud og udligning. - Færre børn og unge: Antallet af børn, der bliver født på Lolland, falder. Siden kommunesammenlægning i 2007 har der været et fald på 48 procentpoint. Antallet af skoler og dagtilbud er også reduceret i samme periode, men det er ikke sket i samme tempo. En markant tilpasning af antallet af skoler er derfor nødvendig. - Andelen af ældre er høj og stiger: Mere end halvdelen af kommunens befolkning er allerede nu i den ældre aldersgruppe og andelen vokser. Den seneste befolkningsprognose viser, at andelen af ældre ventes at blive øget fra 50% i 2025 til 57% i 2035. - Demografisk klemme: Med flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder bliver forholdet mellem børn/ældre og dem, der arbejder og betaler skat, mere og mere skævt. Der er for få til at forsørge de mange. - Demografisk sammensætning: Lolland Kommune har stadig flere udsatte borgere end andre kommuner, en stor andel på offentlig forsørgelse og det er den kommune i Danmark, hvor der er flest førtidspensionister. Der er et stort behov for specialiserede indsatser. - Til- og fraflytningsmønstre: Et forskningsprojekt om overdødelighed har i 2021 dokumenteret, at den skæve befolkningsprofil på Lolland ikke skyldes en usund levevis, men snarere, at borgere på overførselsindkomst i større omfang vælger at flytte til Lolland. Tilsvarende har Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd konkluderet, at der på Lolland siden 1990 har været en netto fraflytning af personer i job, mens der har været en tilflytning af arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Og derudover har Indenrigs- og Boligministeriet dokumenteret, at flyttemønstre for Lolland isoleret set har ført til en større koncentration af borgere, der ikke er beskæftigede, langtidsforsørgede, alene har grundskole som uddannelse, har været indlagt/psykisk diagnose, udsatte børn/unge, har været anbragt på et tidspunkt, har lavere gennemsnitlige karakter i folkeskolen, samt af borgere med frihedsstraffe. Læs om de tre undersøgelser her: - [Overdødelighed på Lolland-Falster er forbundet med tilflytning (Ugeskriftet.dk)](https://ugeskriftet.dk/videnskab/overdodelighed-pa-lolland-falster-er-forbundet-med-tilflytning "Overdødelighed på Lolland-Falster er forbundet med tilflytning (Ugeskriftet.dk)") - [Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte (ae.dk)](https://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_lolland-afgiver-de-succesfulde-og-tager-imod-de-udsatte.pdf "Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte (ae.dk)") - [Flyttemønstres og nærmiljøets betydning for den sociale sammensætning og beskæftigelse (ism.dk)](https://www.ism.dk/media/27490/Rapport_om_flyttemonstres_nærmiljos_betydning_socialsammensætning_beskæftigelse_20_08_2021%20FINAL-a.pdf "Flyttemønstres og nærmiljøets betydning for den sociale sammensætning og beskæftigelse (ism.dk)") Når befolkningstallet falder, og udgifterne stadig er de samme (eller i hvert fald ikke er faldet i samme takt), vil der opstå en strukturel ubalance. Serviceudgifterne pr. borger på Lolland er således steget med 6,9 procentpoint mere end landsgennemsnittet i perioden fra 2019 til 2025. [Læs om Lolland Kommunes befolkningsprognose her.](https:///MOLIRIPAGE/9339b774-e366-4401-a9ae-2c32df46b935 "Læs om Lolland Kommunes befolkningsprognose her.") Demografi er dog ikke det eneste, der spiller ind. Der er andre forhold, der også gør det nødvendigt at udvikle og tilpasse den kommunale service og organisation: - Etablering af Femernforbindelsen: Femernbyggeriet har givet Lolland Kommune merudgifter for ca. 80 mio. kr. Udgifter, som kommunen ikke bliver kompenseret for. - Mangel på arbejdskraft: Lolland Kommune har svært ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det gælder særligt på de store velfærdsområder. - Geografisk koncentration: Flere og flere søger mod kommunens byer. Omvendt bliver antallet af borgere i landdistrikterne mindre. Der bliver tyndet ud i befolkningsgrundlaget, men mange servicetilbud er stadig de samme. ## Hvordan skal pengene findes? Byrådet arbejder med opgaven på flere måder. Først og fremmest handler det om at tilpasse Lolland Kommunes servicetilbud og fysiske rammer til en befolkning, der både er mindre, sammensat anderledes og har andre behov og forventninger end tidligere. Det er dermed ikke kun et spørgsmål om at skære ned og spare, men om at ændre og tilpasse, så Lolland Kommune i fremtiden kan levere det samme eller mere for færre midler og med færre hænder. Hensigten er, at det skal ske med ét stort greb. Små justeringer eller brug af den såkaldte ”salamimetode”, hvor man langsomt skærer en skive af budgettet igen og igen, vil ikke være nok. Det indebærer desuden en risiko for, at tilbud og ydelser til sidst bliver i en så ringe kvalitet, at de ikke længere kan løfte deres opgave. I stedet er der brug for en langsigtet løsning og for at få sat en strategisk retning, der både kan håndtere de nødvendige tilpasninger og samtidig gribe de udviklingspotentialer, som Lolland Kommune står med i netop disse år. Ved at tage større og mere sammenhængende greb på tværs af alle kommunens serviceområder, er det forventningen, at der kan udvikles en ny og mere tidssvarende velfærd, der kan matche både nutidens og fremtidens ønsker og behov. ## Hvad er målet? Målet er at udvikle en kommune i strukturel balance. Det vil sige en kommune med et serviceudbud, der matcher både befolkningens størrelse og befolkningens behov. Det er fremtidens kommune, der skal bygges til fremtidens borgere. En kommune, der passer til den befolkning, der kommer – ikke den, der er eller var. Det handler blandt andet om: - At tilpasse Lolland Kommunes servicetilbud til en mindre befolkning med en ændret sammensætning og ændrede forventninger. - At tilpasse de fysiske strukturer, så det matcher både en mindre befolkning og befolkningens ændrede behov. Det handler blandt andet om placeringen af skoler, haller, dagtilbud og andre kommunale kvadratmeter. Til sammen skal det bidrage til at sikre, at Lolland Kommune ikke kommer under administration. ## Hvorfor sker tilpasningerne først nu? Det er ikke nyt, at Lolland Kommune har brug for at tilpasse den kommunale service og tilbud. Det har tidligere byråd arbejdet med i mange år, og der er siden kommunesammenlægningen i 2007 blevet gennemført store besparelser og tilpasninger. Herunder også lukning af skoler, plejecentre og kulturhuse. Når problemet alligevel er mere alvorligt nu, skyldes det flere forhold: - Befolkningstilbagegangen er gået hurtigere, end det har været muligt at følge med. Derfor er der nu et tilpasningsefterslæb, som skal indhentes. - Hvis Lolland Kommune skal optimere driften yderligere, kræver det investeringer. Det tillader økonomien ikke, og det er vanskeligt at finde private investorer. - Ikke alle udgifter følger befolkningstallet. En vej bliver f.eks. ikke kortere, fordi antallet af borgere, der skal køre på den, falder. Og der er grænser for, hvor få skoler, der kan være i en kommune, hvis eleverne ikke skal have for lang en transporttid. ## Hvordan kommer arbejdet til at foregå? Budgetprocessen for 2027 med overslagsårene 2028-2030 er allerede godt i gang. Men i år er den mere ambitiøs og omfattende end tidligere. Den kører i tre spor: - Budgettilpasninger, der ikke påvirker servicen, (tekniske korrektioner – særligt på arbejdsmarkedsområdet). - Besparelser, som man kender fra de årlige sparekataloger. - Strukturelle tiltag, der er større, mere omfattende og kræver længere tid. Nogle kan gennemføres i 2027, mens andre først kan gennemføres fra 2028 og frem. Tidsplanen er således: - Primo august behandler de politiske fagudvalg forslag til både besparelser og strukturelle tiltag. - Den 28. august ventes et samlet budgetmateriale at blive sendt i høring. Her kan alle give deres mening til kende. - Den 15. september er der frist for indsendelse af høringssvar. - Den 17. september er der første behandling af Budget 2027 i byrådet. - Den 8. oktober skal Budget 2027 vedtages i byrådet. - Herefter vil implementeringsprocessen gå i gang. Nogle tiltag kan implementeres hurtigt, andre kræver længere tid. ## De 7 pakker De strukturelle indsatser er bygget op omkring 7 såkaldte ”pakker”. Det vil sige områder, som der skal sættes ekstra fokus på. Meget af det handler om kvadratmeter og om at samle flere funktioner på færre lokationer. På skole- og dagtilbudsområdet skal der f.eks. ses på både skolestruktur og mængden af dagtilbud, på kultur- og fritidsområdet handler det blandt andet om antallet af haller, svømmehaller og biblioteker, og på ældreområdet er målet at tilpasse kommunens plejeboligkapacitet til de aktuelle behov. Ikke alt handler dog om geografi og fysiske strukturer. F.eks. skal vi på det specialiserede børneområde styrke den forebyggende indsats og sikre mere helhedsorienterede forløb, og på det specialiserede voksenområde skal der arbejdes for, at borgere i højere grad bliver i stand til at mestre deres eget liv i egen bolig. Længden af borgeres ophold i midlertidige botilbud skal reduceres. På det administrative område går ”pakken” blandt andet ud på at effektivisere opgaver ved hjælp af AI og samtidig samle administrative funktioner på færre adresser med øget brug af hjemmearbejde og fleksible løsninger. Der kommer mere information om de 7 pakker i begyndelsen af august, hvor opgaven er på dagsordenen i de politiske fagudvalg. ## Hvorfor løser udligningen ikke problemet? Det nuværende udligningssystem er baseret på forældede data og antagelser, der ikke tager højde for den stigende ulighed i Danmark. Desuden kompenseres generelt kun for 95% af udgifterne. Lolland Kommune bliver således ikke i tilstrækkelig grad kompenseret for det store udgiftspres, som kommunen skal håndtere. Det gælder særligt til ældrepleje, førtids- og seniorpension, samt udgifter på socialområdet for både børn og voksne. Og det bliver værre år for år. Generelt er den nuværende udligningsmodel bedre til at håndtere de store byers udfordringer end de udfordringer, der præger landdistrikterne. Et par eksempler: - Boligtyper: Det antages i tilskuds- og udligningssystemet, at mange socialt udsatte bor i almene boliger, og at man som kommune derfor har større udgifter, hvis man har et stort antal almene boliger. Men i Lolland Kommune bor mange socialt udsatte ikke i almene boliger, men i private lejeboliger, da det er billigere. - Ældres behov for hjælp: Tilskudssystemet antager, at ældre først får et stort behov for hjælp, når de bliver +85 år. Men da middellevetiden på Lolland er 3 år kortere end landsgennemsnittet, får ældre brug for hjælp tidligere i livet. - Fattigdomskriteriet: Snittet for, hvornår man er fattig, er pt. lagt lige under det, som man får som førtidspensionist. Det betyder, at det ikke tæller med, at Lolland Kommune har flere førtidspensionister end andre kommuner. - Flyttemønstre på tværs af kommunegrænser: Det udløser ekstra midler, hvis man i en kommune har mange socialt udsatte, der flytter på tværs af kommunegrænsen. Men da Lolland Kommune er en geografisk stor kommune, skal man flytte meget langt for at krydse en kommunegrænse. Det tæller ikke med, at man flytter f.eks. 10-20 kilometer. ## Hvad kan hjælpe? På længere sigt er der flere forhold, som kan gøre en forskel for Lolland Kommunes økonomi. Byrådet har blandt andet fokus på følgende: - Udligningsreform: Med en kommende udligningsreform er det vigtigt at sikre et mere retfærdigt og bæredygtigt tilskuds- og udligningssystem. En ny model, der i større grad bør være baseret på de direkte udgiftsdrivende forhold – som f.eks. antallet af førtidspensionister, socialt udsatte borgere, udsatte børn og andre grupper med særlige behov. Og ikke som nu; hvor det er mere eller mindre relevante og indirekte forhold, der måles på. - Sanering af gæld: Lolland Kommune har en gældsbyrde på cirka 1 mia. kr., og betaler afdrag og renter på 120 mio. kr. pr. år. Det er en gæld, man kan afhjælpe. - Kompensation for Femernudgifter: Lolland Kommune bør kompenseres for de administrative udgifter, det har krævet at understøtte Femernbyggeriet. - Vækst og udvikling: Der er brug for at gribe og udvikle de potentialer, som tegner sig i disse år – f.eks. i forbindelse med Femernbyggeriet, den nye geografi tæt på Centraleuropa, den nationale industripark, en øget turisme og en international tilflytning, der kan ændre områdets befolkningssammensætning. ## Kontakt ### Økonomi Jernbanegade 7, 4930 Maribo ### Ring til os [54 67 67 67](tel:54%2067%2067%2067) ### Skriv til os [Send sikker post til Økonomi (borger.dk)](https://nemlog-in.mitid.dk/login/mitid) ### Bemærk Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger. ### Når du ringer Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.