---
title: "Fyrtårn: Lollands Sydkyst"
description: "Vi har fokus på at udvikle Lollands Sydkyst fra Nakskov til Hyllekrog."
date: "2025-06-27"
created: "2025-06-27"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Politikker og indsatsområder](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader)

                    [Byrådets indsatsområder](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/byraadets-indsatsomraader)

                [Fyrtårn: Lollands Sydkyst](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/byraadets-indsatsomraader/fyrtaarn-lollands-sydkyst)

# Fyrtårn: Lollands Sydkyst

Vi har fokus på at udvikle Lollands Sydkyst fra Nakskov til Hyllekrog.

## Hvorfor
skal indsatsen prioriteres?

Lollands
sydvendte kyst, uudnyttede arealer til ny overnatningskapacitet og det unikke
forland skabt af Femernbyggeriet giver optimale betingelser for at udvikle en
stærk turistdestination.

Området
har potentiale til at nå samme overnatnings-niveau som de største
vestkystdestinationer og skabe tusindvis af arbejdspladser, der kan fastholde
og tiltrække borgere og styrke befolkningsudviklingen.

Sydkystens
turismepotentiale er enormt, og interessen for at investere i området er steget
markant efter beslutningen om Femern-byggeriet. Kystturismen på Lolland-Falster
er i vækst, og konkrete investeringer som Hages Badehotel og Aiden Hotel i
Holeby understreger udviklingen.

## Hvad
vil vi?

- Vi
vil udvikle kyststrækningen fra Nakskov til Hyllekrog til en turistdestination
i international liga med henblik på at udnytte det meget store
turismepotentiale på sydkysten og Lollands
nye geografiske placering på hoved-korridoren mellem Tyskland og Skandinavien til at skabe lokal vækst og
arbejdspladser.
- Arbejdet
tager udgangspunkt i den strategisk-fysiske udviklingsplan for området, som
byrådet godkendte d. 25. maj 2022.

### Overordnede
mål

- Der
skal i 2030 være 1,4 mio. flere overnattende og i 2050 samlet 4 mio.
overnattende om året.

## Hvordan
vil vi arbejde på at opnå det, vi gerne vil?

Forudsætningen for at nå målene om
væsentligt flere overnatninger er tiltrækning af investeringer, både i
overnatningskapacitet og i attraktioner, der gør området mere interessant.
Kommunen skal have en aktiv og imødekommende dialog med potentielle investorer.

Kommunen skal understøtte og skabe
rammerne for fremtidige investeringer. Det skal bl.a. ske gennem fysisk
planlægning (udlæg, helhedsplaner, lokalplaner mv.) sikring af nødvendig
infrastruktur (forsyning, vejføring mv.) udvikling af nødvendig turistisk infrastruktur
(stier, toiletter, gode strande mv.) og styrkelse af områdets samlede
attraktivitet, f.eks. gennem adgang til naturområder af høj kvalitet.

### Målepunkter/milepæle
på vejen mod målet

- Fastsættelse
af strandbeskyttelseslinje og afklaring af fremtidigt ejerforhold af det
vestlige forland.
- Dialog
med private investorer ang. investeringer på forlandet, hoteludbud i Nakskov og i udvalgte
sommerhusudlæg
- Udarbejdelse
af prospekter til sommerhusudlæg for store sommerhuse
- Investortiltrækning
til ny attraktion
- Udmøntning
af handleplan for rekreative naturoplevelser i forlængelse af den vedtagne
naturstrategi.

### Afgørende
forudsætninger

- Afklaring
af fremtidig anvendelse af det vestlige forland.

## Mere om Lollands Sydkyst

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/byraadets-indsatsomraader/lollands-sydkyst/nyhedsbrev-lollands-sydkyst

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/byraadets-indsatsomraader/lollands-sydkyst/baggrund-for-fyrtaarnet-lollands-sydkyst

                https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/byraadets-indsatsomraader/lollands-sydkyst/udviklingsplan-for-lollands-sydkyst

## Kontakt

### Strategi og Politik

                                Torvet 3, 4930 Maribo

                                strategiogpolitik@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 67 67](tel:54%2067%2067%2067)

### Skriv til os

[Send sikker post til Strategi og Politik (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/08ce91b4-0500-436a-985c-e5e7be6af264/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

### Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.
