---
title: "Fyrtårn: Boligudvikling"
description: "Boligpolitikken skal sikre de nødvendige attraktive boliger, fjerne utidssvarende overskudsboliger og sikre relevante boligtilbud til kommunens nuværende borgere."
date: "2025-06-27"
created: "2025-06-27"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Politikker og indsatsområder](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader)

                    [Byrådets indsatsområder](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/byraadets-indsatsomraader)

                [Fyrtårn: Boligudvikling](https://www.lolland.dk/politik/politikker-og-indsatsomraader/byraadets-indsatsomraader/fyrtaarn-boligudvikling)

# Fyrtårn: Boligudvikling

Boligpolitikken skal sikre de nødvendige attraktive boliger, fjerne utidssvarende overskudsboliger og sikre relevante boligtilbud til kommunens nuværende borgere.

## Hvorfor
skal indsatsen prioriteres?

- Boligudbuddet
er afgørende for en kommunes evne til at tiltrække arbejdskraft og forme sin
befolkningssammensætning – og dermed for dens udvikling.
- Lolland
Kommune oplever i disse år vækst i erhvervslivet med mange nye arbejdspladser,
hvilket skaber gode muligheder for bosætning og en sjælden investor-interesse i
boligmarkedet.
- Dette
giver aktuelt et unikt vindue til at udvikle moderne boliger, der kan
imødekomme behovene hos både nuværende og tilflyttende borgere og løfte
kommunens boligmarked, der i mange år har været præget af en stor andel af
utidssvarende eller overflødiggjorte boliger.

## Hvad
vil vi?

- Vi
vil arbejde for at opnå et boligudbud, der aktivt medvirker til at håndtere den
uhensigtsmæssige befolkningssammensætning i Lolland Kommune og sikre
virksomhederne den fornødne arbejdskraft i fremtiden.
- Boligpolitikken
skal sikre de nødvendige attraktive boliger, fjerne utidssvarende
overskudsboliger og sikre relevante boligtilbud til kommunens nuværende
borgere.

### Overordnede
mål

- At
få skabt et tidssvarende boligudbud med gode og sunde boliger i bæredygtige
boligområder i hele kommunen og på tværs af ejerformer.

## Hvordan
vil vi arbejde på at opnå det, vi gerne vil?

- Den
boligpolitiske handleplan revideres årligt med status, prioritering af
boligprojekter og øvrige initiativer, der fremmer boligudviklingsprojekter
- Lolland
Kommune vil fortsat prioritere byfornyelsesmidler til oprydning i den dårlige
boligmasse
- Den
almene sektor skal tilpasses gennem renovering og ned- og nybygning.
- Kommunen
skal aktivt opsøge investeringer gennem f.eks. udbud, byggemodning,
lokalplanlægning, markedsafdækning mv.

### Målepunkter/milepæle
på vejen mod målet

- Der
skal hvert år opføres 50-100 nye kvalitetsboliger i Lolland Kommune
- Der
skal hvert år fjernes 100 overflødige og sundhedsskadelige boliger

### Afgørende
forudsætninger

- Muligheden
for at realisere boligprojekter afhænger af
konjunkturudvikling og den økonomiske aktivitet / efterspørgsel i
kommunen

## Kontakt

### Strategi og Politik

                                Torvet 3, 4930 Maribo

                                strategiogpolitik@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 67 67](tel:54%2067%2067%2067)

### Skriv til os

[Send sikker post til Strategi og Politik (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/08ce91b4-0500-436a-985c-e5e7be6af264/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

### Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.
