Lolland Kommune har modtaget en ansøgning fra Knuthenlund Gods om at igangsætte planarbejdet for etableringen af et solcelleanlæg beliggende på et areal syd for Knuthenlund Gods og nord for landsbyen Stokkemarke.
Lolland Kommune har den 12. august 2020 besluttet at sende ”Idéoplæg til Solcelleanlæg ved Knuthenlund Gods” ud i 4 ugers offentlig høring fra d. 14. august til d. 11. september 2020, med henblik på at indkalde ideer og forslag til den kommende planlægning.
Herefter vil der blive udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan der udsendes i 8 ugers offentlig høring. Først herefter kan forslagene endeligt vedtages.
Hvor kan jeg se planen?
Idéoplægget kan downloades som PDF her eller kan fås på kommunens biblioteker.
Idéoplæggets indhold
Solcelleanlægget placeres i et sammenhængende område med et samlet areal på ca. 49 ha.
Det ansøgte projekt forudsætter, at der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, der kan give afsæt for en lokalplan.
Lolland Byråd har den 25. juni 2020 vedtaget følgende vilkår for etablering af solcelleanlæg i Lolland Kommune:
- Placeres ikke tæt på landsbyer eller større veje
- Der skal udlægges areal til beplantningsbælte bestående af 6 rækker langs matriklens skel, som skal sløre indsigten til solcelleanlæggene fra alle åbne sider rundt om anlægget.
- Projektets tekniske installationer, teknikskabe o. lign. skal fremstå i jordfarver
- Der skal holdes dyr til nødvendig afgræsning af lokalplanens delområder
- Drift og pasning af arealet skal foregå uden anvendelse af pesticider
- Hvor placering er relevant over eller nær ved grundvandsinteresser skal det indgå som sikring heraf
- Minimum 0,5 % af solcellearealet (indenfor beplantningsbæltet) skal tilsås med en bivenlig frøblanding
- Faunapassager kræves etableret efter individuel stillingtagen
Høringsfrist
Idéoplægget var i høring frem til den 11. september 2020.
Yderlige oplysninger kan fås ved kontakt til Jørgen Nielsen på telefon 54676417 eller mail til planerogkort@lolland.dk