Lolland Kommune har den 23. september 2020 besluttet at sende ”Idéoplæg til solcelleanlæg ved Gerringe, Rødby Fjord” ud i 4 ugers offentlig høring med henblik på at indkalde ideer og forslag til den kommende planlægning. Høringen var fra 9. oktober til 6. november 2020.
Herefter vil der blive udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan der udsendes i 8 ugers offentlig høring. Først herefter kan forslagene endeligt vedtages.
Hvor kan jeg se planen?
Idéoplægget kan downloades som PDF her eller kan fås på kommunens biblioteker.
Idéoplæggets indhold
Lolland Kommune har modtaget en ansøgning fra Better Energy om etablering af et solcelleanlæg ved Gerringe, Rødby Fjord. Arealet er på ca. 244 ha. Solcelleanlæggets kapacitet bliver på ca. 220 MW, svarende til det årlige strømforbrug for ca. 57.000 husstande. Elproduktionen er grøn og vil bidrage positivt til såvel kommunale som nationale mål for den grønne omstilling.
Høringsfrist
Idéoplægget var i høring frem til den 6. november 2020.
Yderlige oplysninger kan fås ved kontakt til Nick Alexander Borup Holm Petersen på 54 67 64 72 eller mail til planogkort@lolland.dk