---
title: "Tilladelse til nedsivning af vejvand i nedsivningsgrøfter og nedsivningsbassin – samt screeningsafgørelse"
description: "Tilladelse"
date: "2026-08-18"
created: "2026-08-18"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Høringer og meddelelser](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser)

                [Tilladelse til nedsivning af vejvand i nedsivningsgrøfter og nedsivningsbassin – samt screeningsafgørelse](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser/tilladelse-til-nedsivning-af-vejvand-i-nedsivningsgroefter-og-nedsivningsbassin-samt-screeningsafgoerelse)

# Tilladelse til nedsivning af vejvand i nedsivningsgrøfter og nedsivningsbassin – samt screeningsafgørelse

Lolland Kommune har givet tilladelse til nedsivning af vejvand for en afgrænset vejstrækning til jorden via nedsivningsgrøfter og nedsivningsbassin på matrikel nr. 2a, 2g og 2h Abed By, Stokkemarke (Arealet bliver til vejmatrikel, når anlægget er etableret)

                            [Nedsivningstilladelsen er givet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 19 stk. 1 og Spildevandsbekendtgørelsens § 38 - den kan hentes her som PDF](https://www.lolland.dk/p/MOLIRIMEDIA/c17109b3-05fe-4401-83ae-dbb1e0bbfe9f)

                            [VVM-screeningen er givet efter Miljøvurderingslovens §21 og afgørelsen offentliggøres jf. miljøvurderingslovens § 36 - den kan hentes her som PDF](https://www.lolland.dk/p/MOLIRIMEDIA/ac64d2c6-196c-49fb-82bc-f6b37be38dc9)

## **Klagevejledning for Nedsivningstilladelsen**

Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet ifølge miljøbeskyttelseslovens § 91.

## **Klagevejledning for VVM-screeningen**

Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet ifølge miljøvurderingslovens § 49.

## **Klagefrist**

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen offentliggøres, regnes klagefristen dog altid fra offentliggørelsesdatoen. Udløber fristen på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

En klage over denne afgørelse skal indgives inden **16. september 2026.**

## **Hvem er klageberettigede**

Klageberettigede er modtageren af afgørelsen og enhver, der har en individuel og væsentlig interesse i afgørelsen. Følgende kan også klage: Sundhedsstyrelsen og landsdækkende organisationer og foreninger, der har beskyttelse af miljø som hovedformål.

## **Sådan klager du**

[Du klager via klageportalen, som du finder via Nævnenes Hus (naevneneshus.dk)](https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/ "Åbner Nævnenes Hus hjemmeside") **** Du logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Lolland Kommune via klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Lolland Kommune. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til behandling i nævnet. Du får besked om videresendelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet som afgør, om du kan fritages.

## **Opsættende virkning for Nedsivningstilladelsen**

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 96 har en klage over denne afgørelse ikke opsættende virkning.  Miljø- og Fødevareklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.

## **Opsættende virkning for VVM-screeningen**

Ved rettidig klage, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemme, at afgørelsen ikke må udnyttes eller at et igangsat bygge- eller anlægsarbejde skal standses, jf. miljøvurderingslovens § 53.

## **Civilt søgsmål**

Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolen, skal søgsmål være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

## **Henvendelse om denne afgørelse**

Er der spørgsmål til afgørelsen, kan der tages kontakt til miljøsagsbehandler Martin Andersen på telefon: [54 67 64 52](tel:54%2067%2064%2052 "54 67 64 52") eller på e-mail: marta@lolland.dk.

## Kontakt

### Miljø - Spildevand

                                Teknik og Miljø

                                    Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

                                spildevand@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 64 10](tel:54%2067%2064%2010)

### Skriv til os

[Send sikker post til Teknik og Miljø (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/1f98db7d-d752-415b-84de-bc218bf24a6f/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
