---
title: "Offentlig høring om ophævelse af bevaringsværdien på bevaringsværdig bygning, Højbygårdvej 32, 4970 Rødby"
description: "Høring"
date: "2026-08-24"
created: "2026-08-24"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Høringer og meddelelser](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser)

                [Offentlig høring om ophævelse af bevaringsværdien på bevaringsværdig bygning, Højbygårdvej 32, 4970 Rødby](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser/offentlig-hoering-om-ophaevelse-af-bevaringsvaerdien-paa-bevaringsvaerdig-bygning-hoejbygaardvej-32-4970-roedby)

# Offentlig høring om ophævelse af bevaringsværdien på bevaringsværdig bygning, Højbygårdvej 32, 4970 Rødby

Lolland Kommune har overtaget ejendommen Højbygårdvej 32, 4970 Rødby, matr.nr. 11c, Tågerup By, Tågerup, med henblik på bevaringsophævelse og nedrivning.

![Luftfoto af ejendommen med markering af huset](https://www.lolland.dk/i/MOLIRIMEDIA/5441e26a-472b-464f-abd2-1a320209d865?width=800)

Der er tale om et hus opført i 1875. konstrueret i bindingsværk med bølgeeternit på taget. Ejendommen er generelt meget ombygget og fremstår langt fra som oprindeligt opført.

Ejendommen fremstår i meget dårlig stand og er kondemneret.

Efter nedrivning søges grunden solgt som landbrugsjord.

Bygningen er registreret med en bevaringsværdi i kategori 4 efter SAVE-registreringsmetoden, og er i Kommuneplan 2017-2029 udpeget som værende bevaringsværdig.

Bevaringsophævelse af en bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i en kommuneplan, forudsætter en forudgående offentlig høring, med efterfølgende godkendelse af kommunalbestyrelsen, i henhold til kapitel 5, § 18, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. LBK nr. 219 af 6. marts 2018.

## Høringsfrist

Frist for at fremkomme med bemærkninger/indsigelser til bevaringsophævelsen er fastsat til **7. september 2026.**

Eventuelle bemærkninger/indsigelser kan sendes på mail: plan@lolland.dk eller pr. post til Lolland Kommune, Teknik- og Miljømyndighed, Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo.

Henvendelser bedes påføres sags id.: 1022137.

## Kontakt

### Plan

                                Teknik og Miljø

                                    Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

                                plan@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 64 70](tel:54%2067%2064%2070)

### Skriv til os

[Send sikker post til Teknik og Miljø (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/1f98db7d-d752-415b-84de-bc218bf24a6f/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
