---
title: "Offentlig høring om ophævelse af bevaringsværdi for bygning, Kramnitzevej 21, 4970 Rødby"
description: "Høring"
date: "2026-10-27"
created: "2026-10-27"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Høringer og meddelelser](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser)

                [Offentlig høring om ophævelse af bevaringsværdi for bygning, Kramnitzevej 21, 4970 Rødby](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser/offentlig-hoering-om-ophaevelse-af-bevaringsvaerdi-for-bygning-kramnitzevej-21-4970-roedby)

# Offentlig høring om ophævelse af bevaringsværdi for bygning, Kramnitzevej 21, 4970 Rødby

Lolland Kommune har modtaget en ansøgning om nedrivning af bygning 4 på ejendommen Kramnitzevej 21, 4970 Rødby, matr.nr. 1l, Gloslunde By, Gloslunde, samt ophævelse af bygningens bevaringsværdi.

![Luftfoto af ejendommen med markering af bygningen](https://www.lolland.dk/i/MOLIRIMEDIA/de4c3b8e-a13e-42d3-9a8f-7422f797f88f?width=800) ![Foto taget af den aktuelle bygning, hvor dens tilstand tydeligt ses](https://www.lolland.dk/i/MOLIRIMEDIA/bdd4f702-eb6b-4d1b-a4f6-19a4b5a29b19?width=800)

Bygningen er opført i 1927 og fungerede oprindeligt som pumpemesterbolig i tilknytning til Kramnitze Pumpestation. Bygningen indgår som en del af kulturmiljøet omkring Det Lollandske Dige og er omfattet af en samlet bevaringsudpegning indenfor kulturmiljøet.

Bygningen er registreret med en bevaringsværdi i kategori 4 efter SAVE-registreringsmetoden, og er i Kommuneplan 2025-2037 udpeget som værende bevaringsværdig.

Bygningen er imidlertid totalskadet efter en brand. Der er derfor ansøgt om nedrivning af bygningen med henblik på efterfølgende genopførelse.

Bevaringsophævelse af en bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i en kommuneplan, forudsætter en forudgående offentlig høring, med efterfølgende godkendelse af kommunalbestyrelsen, i henhold til kapitel 5, § 18, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. LBK nr. 219 af 6. marts 2018.

**Frist for at fremkomme med bemærkninger/indsigelser til bevaringsophævelsen er fastsat til 23. november 2026**.

## Frist for indgivelse af bemærkninger

Eventuelle bemærkninger/indsigelser kan sendes på mail [plan@lolland.dk](mailto:planerogkort@lolland.dk) eller pr. post til Lolland Kommune, Teknik og Miljø, Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo.

Henvendelser bedes påføres sags id.: 1028268.

## Kontakt

### Plan

                                Teknik og Miljø

                                    Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

                                plan@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 64 70](tel:54%2067%2064%2070)

### Skriv til os

[Send sikker post til Teknik og Miljø (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/1f98db7d-d752-415b-84de-bc218bf24a6f/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
