---
title: "Miljøgodkendelse til fortsat drift og etablering af stalde og gyllebeholdere til søer og smågrise på ejendommen Tjørnevangsvej 5, 4912 Harpelunde"
description: "Miljøgodkendelse"
date: "2026-08-24"
created: "2026-08-24"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Høringer og meddelelser](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser)

                [Miljøgodkendelse til fortsat drift og etablering af stalde og gyllebeholdere til søer og smågrise på ejendommen Tjørnevangsvej 5, 4912 Harpelunde](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser/miljoegodkendelse-til-fortsat-drift-og-etablering-af-stalde-og-gyllebeholdere-til-soeer-og-smaagrise-paa-ejendommen-tjoernevangsvej-5-4912-harpelunde)

# Miljøgodkendelse til fortsat drift og etablering af stalde og gyllebeholdere til søer og smågrise på ejendommen Tjørnevangsvej 5, 4912 Harpelunde

Lolland Kommune har den 21. august 2026 meddelt miljøgodkendelse til fortsat drift og etablering af stalde og gyllebeholdere til søer og smågrise på ejendommen Tjørnevangsvej 5, 4912 Harpelunde.

                            [Download den samlede miljøgodkendelse her som PDF](https://www.lolland.dk/p/MOLIRIMEDIA/9e4d53c2-6575-4310-9c3f-0faf3a07e1fb)

Det er Lolland Kommunes samlede vurdering jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 34, at det ansøgte kan gennemføres uden væsentlig virkning på miljøet i forhold til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.

Forudsætningen for Lolland Kommunes vurdering er, at de i godkendelsen stillede vilkår overholdes.

## Klagemulighed

Miljøgodkendelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet ifølge husdyrbruglovens § 76, stk. 1.

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort på Lolland Kommunes hjemmeside.

**Klage over afgørelse skal ske senest den 21. september 2026.**

## **Klageberettigede**

Klageberettigede er alle med en væsentlig individuel interesse i afgørelsen samt en række organisationer fastlagt i loven.

## Sådan klager du

[Du klager via klageportalen, som du finder via Nævnenes Hus (naevneneshus.dk)](https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/). Du logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Lolland Kommune via klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Lolland Kommune. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til behandling i nævnet. Du får besked om videre sendelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan fritages.

## Opsættende virkning

Ifølge husdyrgodkendelsesloven § 81, stk. 1 har en klage over denne afgørelse ikke opsættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer andet. Miljø- og

Fødevareklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.

Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal søgsmål jf. husdyrgodkendelsesloven § 90 være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

## Yderligere information

Er der spørgsmål i sagen, er du velkommen til at kontakte natur- og miljøsagsbehandler Catarina Brændstrup Jensen på tlf. [54 67 64 18](tel:54%2067%2064%2018 "54 67 64 18") eller mail: cbje@lolland.dk

## Kontakt

### Landbrug

                                Teknik og Miljø

                                    Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

                                landbrug@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 64 10](tel:54%2067%2064%2010)

### Skriv til os

[Send sikker post til Teknik og Miljø (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/1f98db7d-d752-415b-84de-bc218bf24a6f/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
