---
title: "Høring af Idéoplæg til Datacenter ved Rødby"
description: "Høring"
date: "2026-09-01"
created: "2026-09-01"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Høringer og meddelelser](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser)

                [Høring af Idéoplæg til Datacenter ved Rødby](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser/hoering-af-idoplaeg-til-datacenter-ved-roedby)

# Høring af Idéoplæg til Datacenter ved Rødby

Lolland Kommune har den 25. juni 2026 besluttet at sende ”Idéoplæg til Datacenter ved Rødby” ud i 4 ugers offentlig høring med henblik på at indkalde ideer og forslag til den kommende planlægning. Herefter vil der blive udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der udsendes i 8 ugers offentlig høring. Først herefter kan forslagene endeligt vedtages.

                            [Her kan du se idéoplægget (plandata.dk)](https://dokument.plandata.dk/85_12195335_1788250685314.pdf)

## Mindretalsudtalelser

Enhedslisten stemmer imod fordi de samlede konsekvenser er uklare og idéfasen dermed bliver gennemført på et ikke-fyldestgørende niveau.

Danmarksdemokraterne stemte imod, da antallet af arbejdspladser i sagsfremstillingen betvivles.

## Idéoplæggets indhold

Stender Innovation arbejder på at udvikle et ca. 114 ha stort område syd for Lundegårdsvej mellem motorvej og jernbane til et datacenter med en el-kapacitet på op til 1 GW. Anlægget vil bestå af flere datahaller, strøm- og køleanlæg, batterianlæg, interne veje, servicefaciliteter samt beplantning, der skal bidrage til at afskærme anlægget i landskabet. Datacentret forventes opført etapevis over en længere årrække og kan ved fuld udbygning skabe omkring 390-450 permanente arbejdspladser.

Området ved Rødby vurderes velegnet til denne type anlæg på grund af nærheden til Sydmotorvejen, jernbanen, den kommende Femern Bælt-forbindelse og den eksisterende energiinfrastruktur. Datacentret tænkes placeret mellem de planlagte og eksisterende erhvervsområder ved Rødby og Rødbyhavn og i tilknytning til de tekniske anlæg, der allerede understøtter erhvervsudviklingen.

Med idéfasen inviteres borgere og interessenter til at komme med ideer og forslag til den kommende planlægning for et datacenter ved Rødbyønsker Lolland Kommune. Samtidig ønskes det belyst hvad der er af fordele og ulemper ved et stort datacenter på Lolland.

## Borgermøde

Der afholdes borgermøde **den 15. september 2026 kl. 17.00-20.00 i telt på Ottelundevej, 4970 Rødby** hvor vejen krydser Næsbæk.

Af hensyn til forplejning og nærmere information om parkering, bedes man tilmelde sig til borgermødet.

[Man kan tilmelde sig til borgermødet her (lolland.dk)](https://www.lolland.dk/om-kommunen/presse-og-kommunikation/nyheder/skal-du-med-til-borgermoede-om-det-mulige-datacenter-ved-roedby)

## Høringsfrist

Eventuelle ideer og forslag til idéoplægget kan sendes på mail plan@lolland.dk eller pr. post til Lolland Kommune, Teknik og Miljø, Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo, **senest den 29. september 2026.**

Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til Magnus Klamer Jørgensen på telefon [54 67 64 76](tel:54%2067%2064%2076 "54 67 64 76 ")eller mail til plan@lolland.dk.

## Kontakt

### Plan

                                Teknik og Miljø

                                    Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

                                plan@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 64 70](tel:54%2067%2064%2070)

### Skriv til os

[Send sikker post til Teknik og Miljø (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/1f98db7d-d752-415b-84de-bc218bf24a6f/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
