---
title: "Høring af Idéoplæg til Buddhistisk Center Lolland"
description: "Høring"
date: "2026-10-21"
created: "2026-10-21"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Politik](https://www.lolland.dk/politik)

                    [Høringer og meddelelser](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser)

                [Høring af Idéoplæg til Buddhistisk Center Lolland](https://www.lolland.dk/politik/hoeringer-og-meddelelser/hoering-af-idoplaeg-til-buddhistisk-center-lolland)

# Høring af Idéoplæg til Buddhistisk Center Lolland

Lolland Kommune har den 25. juni 2026 besluttet at sende ”Idéoplæg til Buddhistisk Center Lolland” ud i 4 ugers offentlig høring med henblik på at indkalde ideer og forslag til den kommende planlægning. Herefter vil der blive udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der udsendes i 8 ugers offentlig høring. Først herefter kan forslagene endeligt vedtages.

## Hvor kan jeg se planen?

                            [Idéoplægget kan ses her (plandata.dk)](https://dokument.plandata.dk/85_12196796_1792564053678.pdf)

**​**

## Idéoplæggets indhold

Lolland Kommune har modtaget en henvendelse fra Karma Kadjy Skolen, der er et anerkendt buddhistisk trossamfund i Danmark, med et ønske om at få udarbejdet en lokalplan og et kommuneplantillæg, der vil kunne muliggøre udvidelse af Lolland Buddhist Retreat Center. Centeret blev købt i 1977 som et af de første centre i Vesten, hvilket er med til at gøre det til et af de ældste centre i Vesten.

Lolland Buddhist Retreat Center er internationalt kendt og har besøgende fra hele verden, der ønsker at meditere. Blandt andet har den 16. karmapa velsignet stedet og opbygget et såkaldt kraftfelt, hvilket er med til at gøre det til et attraktivt sted at meditere.

Lolland Buddhist Retreat Center har 3 hovedaktiviteter:

**Retreat:** Til besøg af buddhister fra hele verden med mulighed for fordybelse og meditation i rolige omgivelser.

**Kursus:** Der afholdes en del weekendkurser og sommerkurser, der tidligere har tiltrukket mellem 600 - 2500 deltagere fra hele verden.

**Lokalt center:** Centeret fungerer som et lokalt buddhistisk samlingssted for buddhister i området. Lolland Buddhist Retreat Center har i dag omkring 50 medlemmer samt ca. 350 nationale og internationale støttemedlemmer.

Lolland Buddhist Retreat Center har indgået en aftale med ejeren af den tilstødende jord om mulighed for at købe arealet med henblik på at kunne udvide centeret.

Det drejer sig om ca. 6 hektar, hvilket vil øge centerets samlede areal til ca. 8,7 hektar.

Centeret ønsker at eje de arealer, der anvendes til aktiviteterne. Arealerne lejes i dag, men med et køb vil aktiviteterne kunne foregå på centerets egen jord og dermed være uafhængige af eventuelle fremtidige ejeres accept.

## Idéoplæg - Vær med til at forme planlægningen

Formålet med idéoplægget er at invitere borgere og interessenter til at komme med ideer og forslag til den kommende planlægning for Buddhistisk Center Lolland.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Nick Petersen, Natur og Plan på telefon [54 67 64 72](tel:5467%206472 "5467 6472") eller mail: plan@lolland.dk.

**I høringsperioden vil der blive afholdt borgermøde på lokaliteten, Korterupvej 21, 4920 Søllested den 5. november 2026 klokken 17:00.**

## Høringsfrist

Eventuelle ideer og forslag til idéoplægget kan sendes på mail: [plan@lo](https://mailto:planerogkort@lolland.dk)plan@lolland.dk eller pr. post til Lolland Kommune, Teknik og Miljø, Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo, **senest den 18. november 2026.**

Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til Nick Petersen på telefon [54 67 64 72](tel:54%2067%2064%2072 "54 67 64 72") eller mail til [plan@l](https://mailto:plan@lolland.dk)plan@lolland.dk.

## Kontakt

### Plan

                                Teknik og Miljø

                                    Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

                                plan@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 64 70](tel:54%2067%2064%2070)

### Skriv til os

[Send sikker post til Teknik og Miljø (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/1f98db7d-d752-415b-84de-bc218bf24a6f/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
